Staffeldt, A. W. Schack von Til Veemodigheden. Sonnet

Til Veemodigheden Sonnet

Naar paa Bølgen Aftenrøden bæver,
Maanen følger Solens gyldne Fied,
Dvæler over Dødes Hvilested
Hvor Erindringen sit Hoved hæver;

Naar sig Mørkets sorte Belte væver
Rundt om Jorden til Usynlighed,
Og til Stiernebuens Herlighed
Haabet op paa bange Vinge svæver,

Møder du, Veemodighed, mit Hierte
Da med Himlens Bæger fuldt af Hæld
Og en Draabe fuld af jordisk Smerte.

Tak, o Himmelskyndige, som lærte
Mig at yde Dødeliges Gield
Ved Udødeliges Glædevæld.