Til Phantasien

✂ Forlad ei, hulde Phantasie,
Forlad ei dette matte Hierte!
Og lad mig længer trylles i
Din Glæderuus, din milde Smerte,
Og alt dit høie Sværmerie!

✂ Hvad eier frossen Viisdom vel,
Hvad Selvbevidsthed, som kan bøde
Paa Tabet af dit drømte Hæld
200 Og denne friske Morgenrøde
Du aander paa den blændte Siel?

✂ Ved aldrig nøiede Begiær
Det Evige os hist tildrager,
Men ikkun du, Indvi'de, her
De aldrig nøiede fredsager
Med evig Skiønheds Atterskiær.

✂ Endymions Gudinde lig,
Du daler til den Dødelige,
Imedens ved dit fromme Svig
Et lyst, æteriskt Drømmerige
Rundt om hans Tinding dreier sig.

✂ O du, min Glæde, Værd og Pryd!
Mit heele Eie dennesinde!
Du Billed' paa min Fremtids Fryd,
Hvor jeg tidt tør henrykt finde
Forklarte Træk af hver en Dyd!

✂ O hold mig stedse i dit Favn
At ei jeg Himmelen undfalder,
Og trøst mig med hvert Yndlingshavn1)
Selv da, naar ubønhørlig Alder
Hver Glæde hævner ved dens Savn.

✂ Og naar da blant Cypresserne
Jeg skuer Livets sidste Hora,
End da i dig jeg henrykt see
Min evig glødende Aurora
Som kiærlig smelter Tithons Snee!