Parsberg, Anne BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Parsberg, Anne (1569-05-05)

Iversnæs, 5. Maj 1569.
Anne Parsberg Kristoffer Gyldenstjernes til Mogens Gyldenstjerne.
Der er berammet Skiftemøde paa Restrup 5. Juni, men da Adelen er tilsagt til at møde hos Kongen i Odense 27. Maj, spørger hun, om Mogens Gyldenstjerne i Eskil Gjøes Forfald kan sende en anden til Mødet, saa at Skiftet kan sluttes. Hun beder om hans Raad i Anledning af, at Albert Friis har begæret hendes Datter Ingeborg til Ægte.

s. 229Min wenlige helsen etther nu oc altid forßentt medtt Wor Herre. Kere her Mogens oc kere brodher, betacke ieg etther gantske gerne for ald gott, som y meg altid giordt oc beuist haffue, huilckitt y skulle altidt finde meg weluillig att forskylde medtt etther wdj alle dhe maade, ieg wedtt etther till willie oc gode kand were. Kere broder, giffuer ieg etter wenligen til kende, att Holger Roßen- krandtz 1) gaff meg till kende, att hand medtt Eskell Gøie haffue beramed itt mode att skulle staa paa Reffstorp om wortt skiffte 2) paa hillig Trefoldighedtz søndag 3) nu først kommendis; saa haffuer iegh ther om screffued mijn moder søster fru Jutte 4) till. Thij er therfore mijn wenlige bøen till etther, att y wille forordinere nogen paa etthers wegne, som motte were ther offuer, oc ther som att Eskell Giøe for konge mats. eller anden forffaldtt skyldtt icke kand komme ther paa then tidtt, att y tha wille tilskicke en anden paa etthers wegne, paa thed att wij motte komme till en endelig endhe met ßamme wortt skiffte oc icke yddermere att bessueris med stor omkostningh att drage saa tidtt then lange wey tilfforgieffuis. Kere broder, saa er nu ald adelen her wdj landett tilßagdtt att skulle møde konge maiestett wdj Odenße then fredag nest fore pindtz- dag 5) atth høre hans konge mats willie, saa widtt ieg icke, huadt forffaldtt att wij tha kunde faa, om ßamme møde paa Reffsstorp tha kunde gaa for seg paa then bestemtte dag. Huad skadhe wij alle haffue her aff, atthet ßaa lenge skall staa med ßamme wortt skiffte, thet giffuer jeg etther selff att betencke, bedendis etther ther fore gerne om itt s. 230wenligtt suar medtt thette mitt budtt, huor effther ieg paa mijne børns wegne kunde haffue att rette megh. Thj meg tycktis, thed wore well best for oß alle, att wij kunde komme till en endelig ende met ßame wortt skiffte, men the gode mend ere till stede y landett, som wij skulle haffue ther paa, thj att mandt icke wedtt, huad forffald the kunde faa y framtidhenn.

Kere broder 1), ssa gjffwer jeg eder wenljg tjl kjende, adh Albreth Ffrjss 2) haffwer taldh meg tjl om mjndh datter Jngeborg; ssa beder jeg eder gjerne, adh j wele dele ederss godhe radh met meg j dendhe ssagh, och Gwdh alssommechtesste wndhe meg dhj besste radh, dhj jeg haffwer lowedh hannom enkedh sswar effter pjnssdaw. Kere broder, ssa beder jeg eder gjerne, adh j wele nw sskrjffwe meg tjl j gjen met dede bwdh ederss menjng her om. Kere broder, ssa wel jeg nw jke lenger bemøde eder met denne mjnd sskrjwelsse, mend j sskole altjdh haffwe adh radhe och byde offwer megh, ssom jeg war ederss eggen ssøsster. Ssa wel jeg nw och altjdh haffwe eder dend alssommechtesste Gwdh beffalendjss met ssel, ljff och alth, j wel wel (!). Sskrewed pa Jffwersness torss- daw nessth effter ssante Walborg daw mdlxix.

Anne
Parssberg.