Gyldenstierne, Henrik Mogensen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gyldenstierne, Henrik Mogensen (1566-04-21)

Lund, 21. April 1566.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Han forsvarer sig mod Bebrejdelserne i et Brev fra Faderen for nogle Udtalelser, som han skal have fremsat, for forskellige Forhold vedrørende Forsyningen af hans Folk og for hans Livsførelse og Ødselhed.

Ihs.

Sønlig kerlig helsen nu och altid forsentt med Vor Herre. Kere fader, nest min gantsk willige plictige tro tienniste och megen ydmyge tacsielse giffuendis eder gantz ydmyge- ligen til kende, att eders skriffuelse ¹⁾Det omtalte Brev fra Faderen til Sønnen kendes ikke, heller ikke vides der noget om, hvilke „ord“ der sigtes til. At Forholdet mellem dem var daarligt, fordi Henrik Gyldenstjerne efter Faderens Mening var ødsel, ses ikke blot af ovenstaaende Brev, men af et andet, udateret og ikke underskrevet Brev, hvis Skrift er Henrik Gyldenstjernes. Det kan ikke oplyses, hvem den Børge er, det er skrevet til (maaske Børge Trolle?), men Brevet er sendt videre til Mogens Gyldenstjerne, der øjensynlig, som det fremgaar af hans Randbemærkninger, særlig 6), er blevet opirret af Brevet. Maaske kan netop dette Brev have været Anledning til, at han sendte Sønnen det Brev, som denne nu svarer paa.
Kere Børge, effterdi att min fader nu icke annett vill end att ieg jo skall holle saa mange heste som till faaren, och finner mig der vdi be- sueritt, thi ieg haffuer selff slett intett att tage aff eller att faa 1) saa møgett till effterføring som disse andre heremend, som selff haffuer gotts och egendom, och haffuer ieg mist paa dette tog 2), siden dett første krigen begynte, toll heste, baade regssige och vogen heste, och mitt folk haffuer stedse veritt mig saare genstridig for och ville haffue jo saa mange retter, som de andre her emends suenne fick 3). Min fader hand sende stunnom øll och brød, men naar ville icke recke til lenger, saa ginge de paa deris egen hand och aldrig saa endgang till mig eller mine heste. De, som haffuer deris eget, haffuer gott och gøre i denne krig. Derfor er min kerligen bøn till eder och til Biørn Annersen, som hand och haffuer loffuett mig, att y haffde giffuett min faderet till kende, at om hand jo vil haffuett, att hand da ville holle end køge mester der hos, som haffde forsørett folkett med øll och mad och heste for och klening 4) och hues annett de haffde ibehof och hollett mig der hos saa, at ieg kunde haffde gaaett vstraffitt y blantt andre herremend, da vil ieg gerne lade mig finne som en gehorsam søn, men att dett jeg skulle holle saa folk, som ieg haffuer giort, paa min egen handtt, dett kand ieg icke gøre lenger 5). Ieg førser mig och til, att hand icke begerer min skade frem for de andre mine søskens, thi ma komme tthues(!) ieg haffuer forteritt hertill dags och ennu skulle fortere, skulle dett med tiden mine søskinne regnne mig vdi min partt, der som Gud hand haffde for settett, att ieg skulle engang selff faa naagett, om min faders hoffuett skulle komme nogitt att 6), huilkett Gud forbiuffue och jeg, saa santt hielpemig Gud, icke begerer, men skullet mig til ragnes, da skede mig stor vrett, huilckett ieg icke forseer mig til min fader, effterdi ieg lader mig bruge for min finne och Danmarcks rige, men min fader, der som hand ville vide mitt beste och hielpe mig, da kunde hand dett veil gøre. Jeg selff med en hest och karll vill gerne lade mig finne som en erligh 7). Jeg lod mig tycke, att ieg haffde fortient storre tack, end ieg faar, och nogen oprettning for de heste 8), som ieg haffuer mist.
(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:) + Henrick Giildenstiern hand skryft for gyft ten 21. nouemb. ano 65.
Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger : 1) Eget gos at selluff haffue. 2) 12 heste møst. 3) Hans folck retter som andre etc. 4) Køge mester. 5) Holle icke lenger folck pa syn egen hand. 6) Om mit hod kome noget tijl etc. 7) Wyl fends met en karl etc. 8) Opretnyng for heste etc. er til hende kommett, s. 46indehollendis om de vnyttige ord, som ieg skulle hafftt paa nogre der; saa ville ieg endnu gerne videt, huad for ord dett skulle vere, och och (!) om huem dett vare, X Kere fader, som y och offte haffuer skre-(!) mig till, att s. 47ieg aldrig haffuer veritt eder lydactig for, X saa ved ieg icke, y huad maade ieg kand vere eder tienstactiger eller lydig for y alle de maade, ieg vedst haffuer eller kunde vere, och der som ieg y nogen maade haffuer fortørnett eder, siiden ieg er kommen til min sands eller eller (!) aller, daa straffe mig Gud der for. X Men den vogen, som ieg skreff, haffuer ieg aldrig lenger hafftt end fraa Lund och hid til Malmø, och haffuer Oluff sagctt, att hand skulle setten paa lofftett, och er strax bleffuen der opsatt. X Som y och skriffuer om de klenning, som ieg begerer til mitt folk, och skriffuer att haffue giffuett mig den; y sende mig til fire karle klenning til Halmsted, den haffuer ieg giffuett dett folk, som ieg haffde paa den tid, men dett folk, som ieg haffuer nu, har intett faaet aff deris klening, som ieg motte loffue dennom. Derfor beder ieg eder gerne, kere fader, att ieg mott haffue bekommett den 1); och som ieg skreff eder til om penninge, saa er min kerlige bøn til eder, att ieg motte haffue bekommett nogen med dette bud, ieg trenger der storligen til. X Kere fader fader(!), y kunde selff veil tenckett, att ieg kand icke komme langctt med ett halhundrett marck X och vere y blantt selskaff; ieg vill skyde mig alle herre- mennen, huad selskaf ieg holler mig til, och om ieg enten forhorer dem eller dobler dennom bortt. Kere fader, Gud forlade dennomett, X som meg saa saare forføre hos eder; ieg reds, mine egne erre mig verst. X Kere fader, intett annett paa denne gong. leg skall alle mine dage findis som eders vnderdanige gehorsamme och lydig sønn, som ieg eder plictig er, thet kende Gud, thend ieg eder s. 48altid vdi alld lycsalig sundhed och velfartt vill befalitt haffue. Datum Lund den 21. aprilis anno 1566 ¹⁾Brevet er ikke underskrevet: Skriften er den samme som i det følgende Brev..

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:) Hvor der er sat et X, har Mogens Gyldenstjerne sat en Streg i Randen udfor det paagældende Sted.

1) Klede.