Bille, Peder BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Bille, Peder (1566-08-20)

I Feltlejren paa Guldberg Enge, 20. August 1566.
Peder Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Hæren lider under Mangel paa Proviant og Sygdom. Der er stor Uenighed mellem Øversten og Ritmestrene. Herr Carl [de Mornay] ligger ved Varberg, men den danske Hær er for svag til at foretage sig noget. Han beder om Ordrer, om Tilførsel fra Stæderne, Undsætning af Knægte m. m. og om Underretning om Flaaden.

Mynn gandske god welliig hellßenn altiid forßenntt mett Waar Herre. Kierre her Mangnus, nestsyskinde barnn och gandske gode fortroffde wenn, jeg wiill nu all tack- ßigilße lade besthaa och wiill ønske och bede aff Gud ad kunde finde etther igienn met flere gode wennir hel- brid, och Gud almegtiste hand were met ether altiid baade tiill liif och siell etc. Giffuindiis ether wenligin tiill kiende, att wij erre nu komen hid vdj søndags 1) paa Gulborg ennge met krigs folckiidtt, och screff ieg etther till met Hanns Spegill, som for en viij eller x dage siden drog frann oss, huorledis leilighedin sig till thend tid met taa- gid begiffuitt haffuer, forseindis mig till, adj ßamme min schriiffuilße bekomid haffu[er]. Saa kunde y icke tro, huel- cken stor nød her er iblantt all hoffuin for prowiannth och haffuer weritt, sidenn the wogne bleff borthe y thend schouff for thenom, atthet er stor ynck ad høre ther paa, som dj thenom beklage, saa att Wor Herre straffer bode s. 87met h[un]ger 1), pe[sti]lenntze och blodgang; dog er her komen nogen prouiannt fran Marstrand, och wij disligiste haffuer ladiitt bage paa Elsborg och ladtt wddele brød iblant men[ig] hoffuen, atthe kunde hielpe thenom met paa en thuo eller [thre] dage att giøre. Och epther sliig leilighiedtt haf[fuer wij] skiickiid Jacob Wlfeltt neder och ryttherne...... 2) nogen aff rittmestherne met en eller......... 3) mend ad kunde giffue konge m ....... 4) lei-ighied tiilkiennde, huelckid wij kon........ 5) etther met thet anditt raad haffuer tiilscreffuidtt. Y maa wist troff, atthe paa jngin aff thiiße taag y the andre aar haffuer litt slig hunger, som the nu lider, och haffuer ryttherne optegnid, huess døriis brøst och begering er, som y well forfare, och skall well were tiilbefrøgtindis, atther som konge maytt.. kand end 6) affsted komme ad giffue thenom, hues dj optegnid haffuer, da skall hans konge maytt. end siden jnginsteds faa thenom widere op y fiende land for thend aarsage, atther er komen en wenighiedtt mellom øberstin 7) och rittmesterne, atthe vndertiden icke talde till huer anden y viij dage. Saa haffuer ieg met nogen anden komitt thet ßaa witt, att wij haffuer forligtt thenom igien. Nu er thet lige saa met thenom igien som tiil- fornne, och nar som atthe komer wtij wintherlegir igien, da agther the icke att giøre nogitt taag op igien mett hanom etc. Her Charolus liggir hartt wed Warberg met viij eller ix fennicher knecte y wegin for oss; dog wed ieg end nu icke, huor mange faner rytther hand haffuer hoss sig. Haffuer wij och for wiße kundschab, ad hertugen s. 88aff Saßen, hertug Mangnus, er huer dag forwentindis epther met all magten, och ther som wij end wiille tage oss nogitt taag fore neder ad, da erre wij ther for suage till, vden ad wij kunde faa flere knecte op till oss, och tror ieg wist, ad wij ere iche nu rett wærafftig folch iiiɉm eller iijm mand bode met rytther och knegthe. Saa bether ieg ether, kiere her Mangnus, adj thette wille hoss etther selff beholle; y forfare well och saa selff widere leilig- hedin hoss thenom, som komer neder. Disligiste betther ieg ether gandske gjerne, adj met thet anditt raad welle tiilhielpe hos konge maytt., att wij met thet første kunde bekome en beschedin, huor epther wij skulle retthe oss, och atther vden all forsømilse kunde gaa breffue wd till stederne om tilføring, och adj ther y wille were befurder- lig, att wij met thet første kunde bekomme prouiantt etc. och vndsetning met knecthe, epther som konge maytt. och rigitt er magtt anliggindis, och adj wiille tiilhielpe, ad dj Danske kunde och saa bekomme pendinge ad kiøbe thenom fore, hues dj haffuer behoff. Icke kunde y hellir troff, saa wnyttig som de ere och som dj oss offuerløffuer, siden theris wogne bleffue borthe, som Jacob Vlfeld giffuer etther well widere tiil kiende, och ther ßom dj Danske icke for p[en]dinge och hues anditt, som dj behof haffuer, ... 1) prouiantt, da drage dj dørris kaass huer [t]ill sitt och lader thenom tyche ad were tiill friids, hues ther epther komer. Y welle nu jngin lade thette breff laeße vden Byrge Trolle, och y welle sige hanom mange m gode nether paa mijne wegne. Will her met haffue etther Gudtt almegtiste befalendis. Datum legren paa Gulborg enge thend xx. augustij anno lxvj°.

Kiere her Mangnus, y welle nu well giøre och schriffue mig beschedin tilbage igien, och ther ßom y haffuer nogen tiender om worre orloffs schib, adj tha welle lade mig s. 89widitt, fordj ad wij kunde her ingen tiender høre om thenom, ther wij wide west kand werre.

Peder Bjllde meth
eygen hand.

(Kun Underskriflen egenhændig. Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift :)

Erlig welbyrdig mand her Mangnus Gyldenstiernne till Stiernnholm, reddir, kong. matts. stadsholldir paa Kiøbin- haffnn, mitt kiere nest syskinndebarn och gode fortroffde wenn, wenligen.

At Per Bylle har scryffuet, ten 23. augustij anamet, 3. dag.

Tr.: H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 538 ff.