Gyldenstierne, Mogens BREV TIL: Gyldenstierne, Henrik Mogensen FRA: Gyldenstierne, Mogens (1568-09-09)

København, 9. September 1568.
Mogens Gyldenstjerne til Henrik Mogensen Gyldenstjerne.
Han sender Sønnen Sadler med Tilbehør, garvede Huder og Penge, irettesætter ham skarpt for hans Ødselhed, sender ham en Fortegnelse over hans Mødrenearv og formaner ham paa forskellig Maade.

Faderlig helssen med Wor Herre. Wyde mattu, Henrick, at ieg har faet tyn scryffelsse, læst oc forstandet. Sender jeg teg tuo salle met styler 1), oc lader jeg gøre grymmer, wyl oc sende teg, rugfoder 2) gyffuer ieg inttet myer, icke achtter ieg helder at gøre teg. Tet er nu mesten af kommet 3) met tet rugfoder, som dasker sa neden om benen. Wyl jeg ennw pa tenne tyd fly teg fyre eller fem barcket 4) s. 207huder, tu mot lade gøre støffelle af, huor lunde tu tenom haffue wyl. Sender jeg teg et halt hundert m. at løne tyne suene met. Jeg haffde achttet, du skulle haffue lønt dyne suene af tet hundert m., ieg gaff teg syst her i biuden; tet er trii hundert m. peninge, som tu har fait syden Sent Hans dag. Huad gør tu af penning? Du lønner icke folck af, tu far af meg selluf for vden hues du røuer oc tager fra meg oc myne oc dy ander tyn søskens tienere. Du ment, at penninge woxer pa stra, men du achtter tenom sa rynge; du skalt blyffue sa war i fremtyden etc.

Sender ieg teg et regyster pa tydt mørne gods, sa møget teg ter af tyl falle kand. Kand tu forfare mer, teg bør at haffue, skalt tu fa tet met en god wyllig. Tet hallenske gods er inttet lagt, for tet er øde, ieg har inttet faet ter aff i 3 eller 4 ar. Ieg wyl rade teg, tu lader jngen wyde, huad tu faet faet(!) har, at wyde tyn rygdom. Ter skal enn teg oc tyn anden søsken lyge macht pa, om tu kandt forstandet. Beder ieg teg, attu nu her eptter setter tyn teryng eptter tyn neryng oc lader myne oc dy ander tynne søskens tiennere blyffe vgiestet oc ecket 1), for wy kunne jcke lydet. Som ieg kender teg, skulle du wel forøde alt tet, wy alle samel forma. Tench tyl, attu noget for- tienne kant, eller tet wyl gaa teg jlle i fremtyden. Gud gyffuet, du io leuer erlig, at tynne wener fange icke spot for teg; du louer oc forscryffer teg icke høgre, enn tu holle kant. leg har spurdt, tu har scryffuet Hans Skougard tyl; meg tuyl, tet er alt sandyngen, tu scryffuet har; tet kand ieg mercke pa tet breff, tu meg tylscryffuet har. Tu 1er folck for møget at kende teg; dy skulle end i Jullen wyde nu mer at syge af teg, endy før wyste. Ieg rader teg, tu tager teg et andet synd for, enn tu her tyl haft har, ellers er tyl fare, du blyffer af Gud oc mensken for- acht. Løsachttighet oc vsandhet blyffer men suaris(!) for-s. 208acht for; huem som tet fynds hos, gelder huerken hos mand eller quynde. Tench tyl, huor tu noget fortienne kandt, men tu erst vng, ellers wyl tet ga teg jlle, nar tu blyffer gammel etc. Oc mattu wyde, huem icke liider moder, ten far at liide steffmoder. Hermet wyl ieg haffe teg Gud befallet. Ex Københaun ten 9. dag september anno 68.

Magnus Guldenstiern
tyl Stierneholm ritter.

(Bagpaa: Paaskriften:)

Copye af et breff Henrich tylskryft.

Jeg betenckete meg, sende huercken læder eller bref frem, ieg wylle jcke fae hanom dy læder at lege met.

Egenhændig Orig. 1) i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.