Rosenvinge, Henrik Mogensen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Rosenvinge, Henrik Mogensen (1566-04-17)

Helsingør, 17. April 1566.
Henrik Mogensen Rosenvinge til Mogens Gyldenstjerne.
Han har faaet Kongens Befaling om ikke at lade noget Skib, heller ikke Saltskibene, sejle til København uden Kongens udtrykkelige Befaling. Der ligger nu henved 400 Skibe. Skipperne og Baadsmændene frygter for, at det er Meningen at tage Baadsmænd fra Skibene, hvad de er meget imod. Han lader Skibene undersøge for mistænkelige Varer, men hidtil er der intet fundet. Skipperne er meget utilfredse med alt dette. Nogle Skippere har tilbudt at betale for at faa Tilladelse til at sejle paa Riga. Han sender et Brev fra Riga til Kongen.

Kiere her Mogens, gunstige herre oc synderlige gode wen, kom ethers schriffuelse meg i thenne stund tilhaande, jnneholdendis att en aff thæ schippers, som konge m. haffuer fongett eth schiib aff, ær begierendis att seyle mett sijtt schiib met saltt till Kiøbnehaffn ther att bliiffue lig- gendis paa wiidere bescheedtt, saa schall samme schipper s. 43ther paa bliiffue fortoldet; dog ær thet engen aff thæ schippers, som loed konge m. sijtt schiib. Som j oc giiffue ethers betenck tilkiende att lade thisse saltt schiib løbe op for Kiøbnehaffn, paa thet att borgierne nydett att oc thæ thess bedre kunde bekomme ther thøris nottorfftt etc., kiere her Moens, saa schulle thet well strax wærett them tilladtt, men nu senist ieg wor hooss konge matt., befoell hans m. meg, att ieg schulle engen schiib lade passere her fran, før end ieg hagde giiffuet hans m. thet tilkiende oc finge hans m. wilgie att wiide; men thæ, som hagde gottz inde for konge m., oc andre, som wor till sinde att losse oc lade for Kiøbnehaffn eller anden stedz her i riiget, haffuer ieg paa thøris forplictelse ladett pas- sere. Sagde oc konge m. att wille haffue bodzmend samme tijdtt aff schiibene, oc ther for haffuer icke thord lade them løbe her fran etc.

Saa haffuer ieg ladett giiffue konge m. tilkiende mitt betenck om thenne flaade, her nu ligger, ær icke stortt minde end iiijc schiib. Schipperne wnderstaa them allrede, att konge m. schulle wille haffue bodzmend aff thøris schiib, ther offuer ære thæ møghet ilde till friidz oc siige, thæ lode bodzmend her anno 63 oc 64; ære icke mange kommen igen till thøris hustruer oc børn. Men thæ wille icke føre them aff thøris schiib j land; will mand haffue them ther wd, schall mand selff lade hente them. Oc bodzmen- den lade seg oc end høre, thæ wille icke aff thøris schiib, wden mand tager them met wold ther wdtt. Thet wille giiffue eth stortt roeb j andre land. Thesligest ær oc then største partt boyertt oc smaa schiib, att thæ icke haffue offuer iiij rodergiengers, oc mand haffuer aldriig tagett aff saadan smaa schiib bodzmend, oc kunde saa lijdett forsla att tage aff thæ andre schiib etc. Ther hooss oc giiffuet tilkiende, om hans m. siuntes att lade thisse Hol- lendere met barlast og wijn passere till thæ pome[rsche] oc prudsche steder, att ther som thæ bleffue liggendis s. 44h[er til saa] 1) lenge orloegsflaaden løbe j Østersøen, kunde thet giif[fue].... m. større schade, end mand aff wiste, thij blii ........løffuet, kunde thæ giøre ij reyser, oc somme......ue thæ anholdet naagen tijd lang, giøre th........ær oc well then wijnmand her ko[nge m.........oc somme mere, maa thæ icke seyle ko[nge m.........them etc., met anden mere besked,................................

Kiere her Moens, saa haffuer ieg bekommet suar igen paa thisse ærinde i gaard, att ieg schall thije stille met bodzmend att wdtage oc saa anholde alle schiib oc engen lade passere, før end ieg wdermere fanger konge m. naa- diigiste wilgie att wiide, oc befallet, att ieg schall giøre mitt beste att bekomme aff schiibene thet meste skiøtt, mueligt ær, oc saa att randsage j alle schiib effther for- dechtichtt gottz etc.

Huor fore ieg nu j dag haffuer hagdtt alle thisse schip- pers oc kiøbmend paa toldboden, neruerindis Iøren Sested, oc foreholdett them konge m. befalning oc begiering met beste lempe om skiøtt att tillade oc saa om then forfaren- het, konge m. ær kommen wttj om fordechtigtt gottz, som haffuer tilforn wærett fundet j schiibene, oc ther for att- uarett them, hagde naagen saadan gottz inde, att hand selff welwilligen schulle optecket; ieg wille randsage j schiiben, fandz tha naagett, schulle schiib oc gottz være forbrudtt etc.

Men engen kom frem. Saa haffuer byfogeden oc baade toldschriiffuerne randsaget j schiibene j dag till moed aff- then, haffue inthet fundett. Jøren Marsuijn oc Jøren Sested waare met wdfaren.

Saa will ieg fremdelis giøre konge m. wilgie oc lade randsage j alle schiib. Schipperne ære icke well till friidz etc.

Bedendis, j wille lade konge m. her om forstaa, huess her tili bestellett. leg will lade føre skiøttett j land oc samblett, siiden forskickett till Kiøbnehaffn etc.

s. 45Kiere her Mogens, thisse tuenne schippers haffue tallet meg till att wille gierne seyle paa Riig, forthij thæ haffue well wist, att konge m. haffuer alltijd forbeholdet seg seg- latzen paa Riig, nu j thenne tijdtt, thæ ære tiisammens aff thøris selschaff xxvij schiib, ære meste partt smaa schiib oc boyertter, haffue inthet andett end sand inde, thæ wille forære konge m. met vijc daler; bedendis j wille well giøre oc lade forfare konge m. wilgie ther om oc thet lade schriiffue meg till att maa wiide att rette meg effther. Ieg sender her hooss eth breff til konge m., ær j dag kommett fran Riig. Ethers ærinde schall ieg icke forglemme oc alltijd willigtt giøre thet, j kunde wære tientt met. Gudtt wære met ether. Ex Helsingiør met hast then xvij. aprilis mdlxvj.

Henrick Moenssen.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welburdig oc strenge ritther her Magnus Gulden- stiern till Stiernholm, konge m. forordende stadtholder paa Kiøbnehaffn, mijn gunstige herre oc synderlige gode wen.

Anamet fra Henrich Monssen 18. dag 66.