BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gyldensø, Arild Olsen (1566-03-27)

Marstrand, 27. Marts 1566.
Arild Olsen Gyldensø til Mogens Gyldenstjerne.
Om Svenskernes Beskydning af Baahus; det ventedes, at de vilde have stormet. Han sender nogle svenske Fanger, der ved Besked. Han har et Bud i den svenske Lejr og skal sende Underretning, naar han faar Nyt at vide. Han klager over utilstrækkelig Hjælp. Hans Folk har dræbt mindst 500 Svenskere. Om Skytset fra Jægeren og Strudsen. Det Krudt, han har faaet med Havfruen, forslaar intet; han vil lade Pinkerne faa det. Han mangler Brød.

Myn gandsche ydmyge oc wenlige hilssen etther streng- het nu oc altid forsentt mett Gud almectiste. Kiere her s. 38stathole(!), tacher jeg etther gandsche ydmygelig och gierne for altt mangefoldelig ære oc welgierning, som y meg altid giortt oc beuist haffer, huilchet jeg ald myn dage will findis etthers willige tiener att wære, som jeg thet plictug er. Kiere her statholder, giffendis etther gandsche wenlige att wyde, att thee Suensche begyntte y løfferdags att schyde for Bahuss oc haffer schott thet store torn bortt oc then mur bortt nest op til taarnett, oc war theris achtt, atthe wille storme y gaar, men y natt fych jeg chunschab, som war y leyritt, att han iche stormett y gaar, men han wille schiude slett offen til, saa han wille stormett paa ten ene syde wdj gienum, saa thet schulle hanum iche wndstaa; men nest Guds nadis hielp the faar scham teden. Men kiere her stattholler, hade thet werett Guds willig, att jeg haffde hafftt ij eller iij fenicher chnectte, tha schulle baade Indland oc Bahuss iche faatt then schade, ther wy nu har y henderne. Kiere herre, tisligeste sender ieg etther nu iij Suensche, som nys ære fangen, som kan siger(!) etther ald wyder besehen, oc kan the gaa y en smedie oc ar- beyde; men jeg har en nu nogle aff the same bøsuicthr, som mitt eygett folch haffer tagen, som jeg schall sende neder met thet første. Kiere her stattholder, y dag har jeg mytt bud y leyrett hoss the Suensch, som komer y afften ygien, men for wysse tydende, atther schall først storme ten wermelands fenich, ther nest en, heder Anders Erich- ßøns fenich, oc ij fynsche¹⁾Finske. fenicher, men the faa scham ale samen. Men Gud wære thet clagett, at wy ingen hielp har, att wy kunde giøre hanum nogen affbrech, men ɉm²⁾ mand har han wel mist paa Indland, som fribytther oc mytt folch har slagett oc schott y hiel. Men hade jeg machtt, tha wille ieg nest Guds nadis hielp fly thet saa, s. 39att hans schiøtt schulle iche altt kome y Suergy igien. Men y mandags tha reffnett thet store styche, som war komett aff Jegeren, Strussen. Och schiøtt han første dag vj lester krud heden oc ten anden dag v lester oc om mandagen viɉ lest, fore thy en dreng, som er løben fra Maans Stage¹⁾, haffer thet wist sagtt. Men thet første hussett er stormett, schal jeg wffortøffett sende bud neder, saa y schulle faa wisse tydende. Men giffendis etther yd- migelig att wyde, att jeg fych mett Haffruen ij tønne krud, oc will thet inthet forsla. Men will then Suensche hyd, tha haffer jeg wonnet lydett, forthy pyncherne faar thette, nu bleff opsentt. Men Gud wed, thet, som bortte er well sted, then stund wy beholtt Tiørn oc Ordost²⁾, men brød har jeg stor nød fore. Kiere her statholler, forlader meg for Guds schyl, att jeg saa tytt bemøder eder met myn schriuelsse, men bliffer wen for Guds schyld. Her mett etthers strenghet nu oc altid ten euige almectist Gud be- ffalendis til liff og siel. Amen. Dattum Marstrand ten 27. dag martius mdlxvj.

Arel Olsßøn,
etthers fatige oc wilige tiene(!) altid.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och welbiurdig mand oc strenge rydder, her Magnus Gyllenstierne til Stiernholm, kon. matts. statholer wdj Kiøbenhaffn, myn synderlige gode wen, gandsche ydmige- lige sendis thette breff.

Fra Aruyt Olssen aname 30. marcy 66.

Gyldensø, Arild Olsen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gyldensø, Arild Olsen (1566-03-27)