76.
Den af høy-fornemme Byrd/ Guds Fryct oc alle
Jomfruelige Dyders Ære berømmelige
ANNA MARGARETA
BARTHOLIN,
Som var fød Anno 1659 den 22. Julii,
Och
Anno 1675. den 13. Maji saligen døde/
Til en prjselig Efter-minde.
Kiøbenhafn/
Trykt af Matthias Jørgensen/ Aar 1675. den 31. Maji.

✂ LAd Sommer-Rosen sig med høye Farfver pryde:
Lad den saa frisk och sød en Luct af sig udgyde/
Som den best kand och maae: Lad Jomfru Flora den
Med all sin Gaardner Kunst udmestre zjrligen.
See dog/ hvor kummerlig den sig igiennem slider:
Hvor ofte Tornen den anfæcter och bestrider:
Hvor kort en Tjd den i sin faure Blomster staar:
Hvor snart och hastelig den vissner och forgaar.
Paa samme vjss det med os Arme sig tildrager.
Hvor vel och ynskelig det Lykken for os mager:
Hvor stor och ypperlig vor Herkomst være kand:
Hvor høy vor egen Dyd os skaffer Prjss och Stand:
Her stedse noget dog udi vort Lefnet vanker/
Som ganger os imod/ och krænker vore Tanker.
Om skiønt vi kunde det for Verden dølge tjt/
Det os U-ro dog giør. En hver fornemmer sit.
Jeg intet taler om den korte Tjd och Alder/
Naturen os tilstaaer/ och den saa snart henkalder/
Som i [sin] beste Floor och Ungdoms Grøde staar/
Som den/ der kommen er til sidste graa Haars Aar.
Thi det er lige got: En snees Aar meer' och mindre/
Kand Himlens Almanak och Regning ey forhindre/
Som meere til vor Siæls Fuldkommenhed henseer/
End at af Alders Aar en lang Register skeer.

✂ Dig/ Ædle Bartholjn/ som bæres nu til Grafve/
Vi til Exempel her/ imod Forhaabning/ hafve.
Du som en Rose varst blant os paa Jorden her/
Och for din høye Dyd høyt elsket af en hver.
Du som en Rose varst med deylig Skabning prydet/
Med skiønne Laders Hæld och Yndist ofvergydet.
Ja kortelig/ du varst en herlig Pract och Glands
For alle deris Tal/ som bære Jomfru Krands.
Men see/ hvor hastelig din Blomster-Tjd fik ende.
GVd hafde dig for kiær der hand fornam och kiende
Din Siæls Fuldkommenhed udi den rette Dyd/
Och derfor hastede med dig til ævig Fryd.
Du varst for Himmel-værd och ypperlig/ at vindes
180 Af nogen Jordens Mand/ hvor god hand maatte findes.
Ney: det dig bedre gik: Din Gud och Frelsermand/
Din rette Brudgom blef/ och dig ey svige kand.
Nu var ret Himlens Tjd och Tjme/ dig at flytte
Fra Kroppens Fange-buur och dybe Smertens Hytte/
Til Glædsens skønne Land och Frjheds høye Borg/
Hvor du fornemmer ey til Vedermood och Sorg.
J den sted Harm Ulyst och Nød os andre møder
Os mangen Hierte-suk och Øye-taar afnøder:
Ja Verdens Jerne Tjd endnu forverrer sig/
Och holder os i Fryct och Rædsel j delig.
Til Lykke tusind fold/ O skønne Rosens Blomme/
Som est saa præctelig indtagen blant de Fromme.
Vel dig/ for-Englede/ som est blant Englers Tal
J den bestjernede Pallads och Himmels Sal.
Den anden rest af dig/ som nu med Jord betækkes/
Den skal af Jordens Støf i sin Tjd och opvækkes/
Naar den udhvilet er/ och alt det har aflagt/
Som her paa Jordens Øe var dødeligt och svagt.
Diss midlertjd din Lof och Ædle Dyders Rycte
For Tjdsens bidske Rust och ikke sig tør frycte.
Saa længe Rosen Qvist af Himlen Vædske faaer/
Din Æres Eftersagn blant os ved lige staaer.