Bording, Anders Klare Stierne Sylvia

145.
[Til den schiønne Sylvia.]

1.

Klare Stierne Sylvia
Kand Jeg da
Leffve naar du gaar her fra
Ney du schal her effter Spørge
Dett Jeg mig
Ynchelig
Jhiel maa Sørge.

2.

Alle marchens Blomster Leer
Naar de Seer
Solens glandtz oc Sig beteer
Luct oc Farffve meget Smucke
Men naar den
Viger hen
De Sig tilluche.

3.

Ret aff idel lengsel maa
Jeg ochsaa
Qvæles Slet oc undergaa
Naar din Skønne glandtzes Lue
Skiuler Sig
Och Jeg dig
Ej maa beschue.

4.

Er det da min schiønne ret
du Saa Slet
Din Sylvander har forgiet.
Har hand da forgieffves været
Stedse din
Meer end Sin
O du Høyæret.

5.

Naar Jeg gaar om middags tid
hid oc did
Med min hiord i marchen vid
Ach! huor Sorgen mig da klemmer
Naar Jeg dig
Ey hos mig
Mere fornemmer.

6.

Bierget Ætna med sin Brand
Sluches kand
Tørres oc den vilde strand
Før Jeg fatter nogen glæde
J min Hu
Medens du
Est ey tilstede.

7.

Derfor du min Skønne bliff
Och begiff
Att forspilde Saa mit liff
Betench huorsomhelst du ganger
Du igien
Slig en ven
Ret aldrig fanger.