↩
211.
Nogen stund och ver forborgen
Med din himmels Klare Skin
At sig Phæbus som dig følger
Och aff haffssens salte bølger
Lenter i sin gang och trin.
Røre kand och engang siunge
For min schiønne pigis dør
Om dend Elschous heede smerte
Som mig tuinger sind och hierte
hun sig end forbarme tør.
At du saadan Jiler - lader
Din liffarffvit glantz her hiid
Hvi du dig saa wit udstrecher
Och dend gandsche Jord op vecher
Før det er sædvanlig tiid.
Sig saa venlig nu at schiebe
Med sin lefflen som hand bør
Ved hand sig ej mild at føje
Och med Elschen dig fornøje
Er hand dig for kold och tør.
336
Søger her, det kand ej fejle
Som forstaar sig bedre paa
Dig udi sin faffn at luche
Och din vngdoms blomster pluche
huor for du dig schynder saa,
Nattens Mørche schye formilde
Med din leffell siuge Mund
Nej paa Firmamenter tindre
Stierner største, store mindre
Det er noch for nattens stund.
At du saa med tiden haster
Hun sig haffver neppelig
Lagt i løn hos Hyrdens side
Før hun seer dig fremb at schride
Maa fordi strax pache sig.
Dig saa tiilig saa fuld nødig
Bacchus end i Roe och mag
Har sin Rus ej ner ud soffvit
Venus har endnu sig loffvit
Hen till Mars før det er dag.
Kom aff Jacht ret nu med byrde
Var fuld træt och soff saa strax
Hand dig ej saa snart forhaaber
Hør huor hand i drømme Raaber
Damon, grib: hold an Phÿlax.
Du dog uden nogens minde
Statzer frem hofferdelig
Du for schiønhed pracht och ære
Dig alleene pris at bære
Visselig indbilder dig.
Du for Galathee mon vige
Prissen hun allene faar
Trodz din Røde mund och kinder
Huis Zirat huer dag forsuinder
Hendis schiønhed ej forgaar.
Var saa villig till at komme
Till sin hiurde suend som du
Om du da frem komme vilde
Langt før tiden eller silde
Det bekymre[d'] ej min hu.
Jeg din glantz kand ej affverge
Faar derfor at vige hen
Men saa tiilig som Jeg kiender
Hesperus Sin løchte tender
Skall Jeg findis her igien.
Finis
211.
Till Auroram ud giffven at hun ej
for snart oprinder.
1.
Holt dig stille Røde MorgenNogen stund och ver forborgen
Med din himmels Klare Skin
At sig Phæbus som dig følger
Och aff haffssens salte bølger
Lenter i sin gang och trin.
2.
Medens Jeg endnu min tungeRøre kand och engang siunge
For min schiønne pigis dør
Om dend Elschous heede smerte
Som mig tuinger sind och hierte
hun sig end forbarme tør.
3.
Sig Aurora huad hun schaderAt du saadan Jiler - lader
Din liffarffvit glantz her hiid
Hvi du dig saa wit udstrecher
Och dend gandsche Jord op vecher
Før det er sædvanlig tiid.
4.
Weed dend gamle Tithon icheSig saa venlig nu at schiebe
Med sin lefflen som hand bør
Ved hand sig ej mild at føje
Och med Elschen dig fornøje
Er hand dig for kold och tør.
336
5.
Du dig vist en anden bejle,Søger her, det kand ej fejle
Som forstaar sig bedre paa
Dig udi sin faffn at luche
Och din vngdoms blomster pluche
huor for du dig schynder saa,
6.
Eller och maaske du vildeNattens Mørche schye formilde
Med din leffell siuge Mund
Nej paa Firmamenter tindre
Stierner største, store mindre
Det er noch for nattens stund.
7.
Selff dend blæge Luna lasterAt du saa med tiden haster
Hun sig haffver neppelig
Lagt i løn hos Hyrdens side
Før hun seer dig fremb at schride
Maa fordi strax pache sig.
8.
Ceres och aff høsten mødigDig saa tiilig saa fuld nødig
Bacchus end i Roe och mag
Har sin Rus ej ner ud soffvit
Venus har endnu sig loffvit
Hen till Mars før det er dag.
9.
Cephalus din egen hyrdeKom aff Jacht ret nu med byrde
Var fuld træt och soff saa strax
Hand dig ej saa snart forhaaber
Hør huor hand i drømme Raaber
Damon, grib: hold an Phÿlax.
10.
Men du soffve bryderindeDu dog uden nogens minde
Statzer frem hofferdelig
Du for schiønhed pracht och ære
Dig alleene pris at bære
Visselig indbilder dig.
11.
Nej det ved en huer at sigeDu for Galathee mon vige
Prissen hun allene faar
Trodz din Røde mund och kinder
Huis Zirat huer dag forsuinder
Hendis schiønhed ej forgaar.
12.
Men om hun dend ædle blommeVar saa villig till at komme
Till sin hiurde suend som du
Om du da frem komme vilde
Langt før tiden eller silde
Det bekymre[d'] ej min hu.
13.
Men huad vill Jeg da besuergeJeg din glantz kand ej affverge
Faar derfor at vige hen
Men saa tiilig som Jeg kiender
Hesperus Sin løchte tender
Skall Jeg findis her igien.
Finis