↩

187.
[Paa Syndsens Torv for langen Tiid.]

✂

1.

Paa Syndsens Torv for langen Tiid
Jeg staar og mig forgaber
Paa Verdens Pragt og Lysters Jid,
Og snart med alle taber
Den Fyrighed, jeg skyldig er,
At tee med Troens Gierninger.

✂

2.

GUd til sin Viingaard lejer mig
Ej ledig der at blive;
Hans Gierning jeg ej svigelig
Forrette skal og drive.
Kand paa mig selv ej driste dog,
Men paa dens Naade, mig antog.

✂

3.

Om jeg end Dagens Byrde baar
Fra Morgen indtil Qvælde,
Min Gierning kand ej for et Haar
Udi GUds Aasiun gieide,
Nej, jeg er en unyttig Svend,
Naar jeg har meest arbejdet end.

✂

4.

Skal jeg faae Salighedsens Løn,
Og nyde Glædsens Rente.
Jeg den, O GUds enbaarne Søn
Ved dig af Gunst maa vente,
Ja, din grundløse Miskundhed
Er alt det, jeg til Frelsning veed.