↩

139.
Floridon Klager sig
offver dend Skiønniste Florabellæ umedlidenhed.

✂

1.

For din schiønhed[s] høie trone
Træder Jeg ydmygelig
Florabella Nymphors krone
lad det ej mis hage dig
241 At Jeg end nu mig fordrister
Till at [loche] venschabs gnister
Aff dit hiertis haarde Flint
Før mig døden faar berent.

✂

2.

Tench 6 schiønne Møe till bage
Tench ved dig huor mangen tid
Jeg med hiertens such oc Klage
Kummerlig har giennemstrid
Och min unge tid er henne
Medenss Jeg till dig alene
Sørgelig har grædt oc Raabt
Oc medlidenhed forhaabt.

✂

3.

Ach Jeg vilde kun begiere
Dig Cupido lagde paa
En dags Kierlighed at bære
En dags lengssel at udstaa
Ej huor du da schulle Fige
till din hyrde suend oc sige
Floridon Jeg i min siæll
Finder nu dig scher uschiell.

✂

4.

Har du nogen tid befundet
At Jeg dig har giort Fortræd
Har och nogen offver vundet
Mig i trofast Kierlighed
Haffver Jeg som mangen giøre
Mig aff andre ladt forføre
Nej min siel och hierte sig
Alt for hart har Knøtt til dig.

✂

5.

Som en himmelens gudinde
Jeg dig stedtze [dyrchit] har
Alle schouffvens grønne linde
Der om vinder Aabenbar
Deris unge barch udvisser
At Jeg dig allene priisser
Huis Jeg der har tegned paa
Medenss schouffven staar, schall staa.

✂

6.

Huad Jeg i de dybe dale
siunget hâr ô Florabell
Det med gienliud at udtalle
vide biergene fuld vell
Nachter gallens søde tunge
haffver Jeg tiit lerdt at siunge
Florabella tag dig an
Din Fortrengde Floridan.

✂

7.

Nattens Kuld och dagens heede
Med stor glæde Jeg udstaar
Naar du mig till vilden heede
visser ud med dine Faar
Maanens sting mig ilde sehender
Solens brand mig meere brender
Men din umedlidenhed
giør mig allermeest Fortræd.

✂

8.

Hyrderne som hoes mig dr[i]ffve
Mig tiit giffve saadant raad
At Jeg schal dig offver giffve
Medens Jeg er saa forsmadt
At det och din schiønhed volder
Du mig saa foractlig holder
At dig och min faare floch
Siunis ej mangfoldig noch.

✂

9.

Jeg bestaar vell schiønne Pige
Det Naturen dig har giort
Huid oc dejlig uden lige
Mens Jeg er ej der for sort
242 Norden vejr kand hastig øde
Rosser baade huid oc Røde
Tidens Rust och scharpe tand
Ald vor pracht nedfelde kand.

✂

10.

Lychens laad och Rige gaffver
Du vell [har] i haabe tall
Men tench Jeg det haab och haffver
Lychen mig ej glemme schall
Lychen kommer, lychen viger
Jeg mig Rig och mechtig siiger
Naar Jeg har en liden Floch
Nøysomhed er Rigdom noch.

✂

11.

Har Jeg lidet har Jeg meget
Det er alt ô schiønne dit
Du der offver som dit egit
haffver at befale friit
Egen din Jeg selff tillige
bliffve vill och aldrig suige
Medens Jeg har siel och liff
Mig dit hierte derfor giff.

Finis