↩

150.
[Mincia.]

✂

1.

Mincia Hyrdinders Ære,
Du, du Allerdejligste,
Skal det nu omsider være?
Vil du fra os med dit Fæe?
Fra vor Enge? fra vor Lunde?
Fra vor heele Hyrde-Flok?
Der du kunde allen stunde
Ziir og Glæde giøre nok!

✂

2.

Vil du mig nu GUd befale,
Skal det være denne Stund,
Skal jeg faae det tunge Vale
Af din Nectar-søde Mund,
Kand dig ingen Ting behage
J vor smukke Enge her,
Du jo fage vilt u[n]ddrage
Dig fra Tienner din og fleer?

✂

3.

Det er tungt, maa jeg bekiende,
Ja mig falder meget hart,
At du dig vilt fra mig vende,
Og jeg skilles maa saa brat,
Thi min' Øjne Taare sanker,
Suk mit Mæle tager hen,
Lange Tanker hos mig vanker
Naar jeg dig skal see igien.

✂

4.

Vil du dig dog selv ej bøje
Fra det faste sat Forsæt;
Dyden din skal mig fornøje;
Jeg har kiendt dig, nok er det.
Men naar du far bort i Glæde,
Da forbliv min hulde Ven!
Jeg vil bede jeg maa heede
Din tro Tienner steds igien.

255

✂

5.

Saa far ævig vel min Pige!
Far, far vel min Venniste!
Jeg kand ikke meere sige,
O min Mincia Adieu!
GUd vil jeg dig overgive,
Far, far vel du Dejligste,
Jeg skal blive, her i Live
Ja end døe din Tiennere.