Bording, Anders Vil mig ulychen da

166. [Daphnis beklager sin Lengseil oc Skilsmiss fra sin Kieriste Hyrdinde.] Siunges som Zerbricht o traurigs hertz. oder Die Sorge dieser welt ist mir benommen etc.

1.

Vil mig ulychen da
Slet ofverile
Ach ædle Sylvia
de lange mile
Som mig o væ saa langt fra dig afskille
Oc jeg med lengsel maa
Saa lenge vandre paa
Ej endis vill[e].

2.

Ach, ach hvor jammerlig
Jeg arme slider
J lengsel uden dig
Min ungdoms tider
Min siel oc Aand som er med Amors belte
Til dig saa fast indknyt
Forsager oc maa skyt
J sorgen smelte.

3.

Jeg siger i min hu,
vel mangen sinde
Ach at jeg kunde nu
Den kunst paafinde
Som Dædalus oc sielf mig vinger giøre
der kunde [mig] paa stand
hen over salten vand
Til hende føre.

4.

Men nei Sylvander nei
Din Elschous heede
Snart maatte paa den vei
Slet voxet breede
At du som Jcarus derofver kunde
Ei andet faa til graf
End vilden Strand oc haf
Oc gaae til grunde.

5.

Jeg dog ei frycter mig
Mit lif at spilde
Jeg tusind gang for dig
O Skiønne vilde
Mig sielf i dødsens strid frivillig gifve
Men hvor var siden den
der skulle mig igien
Saa trofast blifve.

6.

Ach at du vidste ret
hvor mangen sinde
Jeg modelig har gret
ved disse linde
Som jeg seerdelis her har mig indhegnet
Paa huilche jeg ocsaa
Min lengsel at forstaa
Dit nafn har tegnet.

279

7.

Dit søde nafn jeg vil
Saa dybt indskiære
Men dyber i min siel
Jeg det vil bære
Naar disse træer for tid oc alder vige
Oc falder alle ned
Mand af min trofasthed
Endda skal sige.

8.

J klare floder i
Som daglig vige
Til hafved her forbi
best kunde sige
hvor tiit min øien[s] veld maa sig udtømme
hvor ofverflødelig
Min graad oc blander sig
Blant eders strømme.

9.

J min ælendighed
Mig det opholder
At jeg forsichret veed
da det ei volder
Min egen skabnings mact mig io forbyder
Til dig at komme diid,
Dig sielf den lange tid
Oc hart forbyder.

10.

Saa vrede skebne saa
kand du mig hindre
Oc mig min ynsk afslaa.
Jeg ei dismindre
Med min forgredte røst oc svage Tunge
Vor høie kierlighed
Som blifver ævig ved
Vil her besiunge.

11.

Jeg vil da haabis til
det snart faar ende
Naar Sig ulycken vil
Fra os omvende.
Oc os i gledsens hafn engang indsette
Jmidlertid far vel
Jeg dig o fromme siæl
Ei vil forgiette.

Finis