↩

136.
[Dybe Hiertens Tancher.]
Siunges som,
Vel den der [langt] fra høie sager.

✂

1.

Dybe Hiertens Tancher
Lengsei such, graad fryct fortred
Oc hvis mere vancher
J din [Skole] kiærlighed
har min ubetvungen hu
Aldrig før af viist som nu.

✂

2.

Prectig Skabnings sminche
Mangen sig forgaber paa
Lychens gafver Vinch[e]
Mangen svend hans frihed fra
Men den ædle dydens pract
Jeg allene paa gaff act.

✂

3.

Lychelig den lyche
Til min haand omsider kom
Himlens raad oc tyche
som jeg hafde bedet om
Siuntis sielf at vise mig
Ædelste Dorinde dig.

✂

4.

Der oc der blef fangen
Alle mine Tanchers jid
Ald min Friheds prangen
Mig forgich, jeg ald min tid
Mig hengaf at blifue din
Meere fast end egen min.

✂

5.

[En]tten nu min Skiønne,
Du din Tienner vil forsmaa,
Eller oc belønne
Som jeg har dog til attraa
See det staer alt i din haand
Jeg er i din mact oc baand.

✂

6.

Rhiin oc Elfvens strømme
der til Beldt oc Øresund
Lade sig udtømme
Ved den mindste fluis mund
Før du mig af thancher gaar
Nei min siel for Trofast staar.

✂

7.

Sørge, Sørge, Sørge
Vil jeg baade dag oc nat
Jndtil du schal spørge
Jeg i mørchen graf er sat
Uden lychen gifver mig
Alle dyders Crone dig.

✂

8.

Derfor Naade naade
Før jeg lengis slet ihiel
Ach lad himlen raade
Som dig himmel verde siæl
den i æren byder til
dig ret aldrig svige vil.

Finis