Bording, Anders Dybe Hiertens Tancher

136.
[Dybe Hiertens Tancher.]
Siunges som,
Vel den der [langt] fra høie sager.

1.

Dybe Hiertens Tancher
Lengsei such, graad fryct fortred
Oc hvis mere vancher
J din [Skole] kiærlighed
har min ubetvungen hu
Aldrig før af viist som nu.

2.

Prectig Skabnings sminche
Mangen sig forgaber paa
Lychens gafver Vinch[e]
Mangen svend hans frihed fra
Men den ædle dydens pract
Jeg allene paa gaff act.

3.

Lychelig den lyche
Til min haand omsider kom
Himlens raad oc tyche
som jeg hafde bedet om
Siuntis sielf at vise mig
Ædelste Dorinde dig.

4.

Der oc der blef fangen
Alle mine Tanchers jid
Ald min Friheds prangen
Mig forgich, jeg ald min tid
Mig hengaf at blifue din
Meere fast end egen min.

5.

[En]tten nu min Skiønne,
Du din Tienner vil forsmaa,
Eller oc belønne
Som jeg har dog til attraa
See det staer alt i din haand
Jeg er i din mact oc baand.

6.

Rhiin oc Elfvens strømme
der til Beldt oc Øresund
Lade sig udtømme
Ved den mindste fluis mund
Før du mig af thancher gaar
Nei min siel for Trofast staar.

7.

Sørge, Sørge, Sørge
Vil jeg baade dag oc nat
Jndtil du schal spørge
Jeg i mørchen graf er sat
Uden lychen gifver mig
Alle dyders Crone dig.

8.

Derfor Naade naade
Før jeg lengis slet ihiel
Ach lad himlen raade
Som dig himmel verde siæl
den i æren byder til
dig ret aldrig svige vil.

Finis