Bording, Anders Har da hver een Jordens ende

142. Daphnis bedrøffvelige Klagemaal mod Sin Galathe.

1.

Har da hver een Jordens ende
Sig besvoren imod mig
Will da ingen mere Kiende
Daphnen som saa sørgelig
Dag fra dag aff Sorgen trengis
Stedtze effter døden Lenges
Kand dog udi ald hands Væe
Jche nogen ende See.

2.

Siden hun er fra mig dragit
Den ieg steds i hiertit bær,
Har mig Jngen Lyst behagit
Jngen glæde kom mig nær
Jntet vaar udi mit hierte
Wden stedse pin och Smerte
Saa at dette hver en tiid
Vaar ichun min daglig iid.

246

3.

Vidner ô i træer och Skove
Har ieg Vell aff hiertet Leedt
Siden der ieg hende Soffve
Vnder eder haffver seet,
Ney, det kand i bedre sige
Att der ingen aff min lige
Saa som ieg aff hu och Sind
Haffver elschit sin Hyrdind.

4.

Lad ô Venus Lad de taare
Tale om min Kierlighed
De Som flyde tijt och Saare
Aff de vaade Kinder ned
Lad dem sige her Jeg Klager
Och mig idelige plager
Dag och natt med vidsom Hu
Galathea det giør du.