Bording, Anders Ach gaar i Sene Tider gaar

126. Daphnis Kommer fra fremmede Steder och beklager Sin Galatheæ fraverelse.

1.

Ach gaar i Sene Tider gaar
Ser an hvad Lengssel ieg udstaar
O Skrider fast att ieg kand naa
Till den Som er min Siels Attraa.

2.

Till Galathe den Ædle Mø
Den Skiøniste paa Jordens ø
Til Galathe Som ieg med fliid
Har elschit op aff Vngdoms [t]id.

3.

Nu Kommer Jeg aff fremmed Land
Er Mødig aff det salte Vand
Slet ingen hvile kand ieg faa
Før ieg den Skiønne Skue maa.

4.

Ach i Napeer Som her gaa
J grønnen Eng ved klaren Aa
Beretter mig hvor jeg paa Stand
Till min Hyrdinde vandre kand.

5.

Blant eder her Vaar hendis Ro
Att Sanche blomster Altid Jo,
Foruden naar hun sig hensneeg
till mig Som ieg giich med mit Qveg.

224

6.

Jeg Kand och aldrig Vndre noch
Att hun er ey hos eders floch
Ach er det ædle hierte Svagt
Hvi bliffver det ey Daphni sagt.

7.

Med Sorrig drog ieg arme hen
Med Lengssell Jled ieg igien
Men den ieg Jled enist till
Er borte hvad ieg søge Vill.

8.

O klare Lius ò høye Pract
Hvor er din glants och straalers mact
Hvi schiuler du dit Ansict saa
Oc Lader mig i Mørche gaa.

9.

Paa Firmamenten ingen tiid
Sig Phæbus teer saa Klar och blid
Det io er Jdell Natt for mig
O Galathe foruden dig.

10.

Hvad Vill och Nattens Dronning bold
Med Stiernerne Saa mangefold
Din Øynes Lius de Stierner to
Dem Saffner Jeg och har Vro.

11.

Nørleidingen paa Salten Sø
Hand Viiste Vey till Land och Øe
Mens hvor er Stierne[n] der till Land
Mit Haabis Skib Ledsage kand.

12.

Ach Arme Daphnis hvor Vilt du
den som du Saffner finde nu
Hvad om hun nu och Sørgelig
Om Lande gaar och Søger dig.

13.

Du Veedst hvordan det edle blod
Vaar Slet forsagt i Sind och Mod
Den tid Vlychens haarde nød
din Affscheed dig att tage bød.

14.

Ey da Vill ieg med Such och Klag
Ochsaa begrede Natt och dag
Vor Skilsmis att och Echo mig
Jgien Skall Svare Liudelig.

15.

Ey nogen Skov Saa Mørch er till
Jeg den Jo gienemlede Vill
Saa Langt aff sted et Land ey er
Jeg hende io Vil søge der.

16.

Saa Vitt dog Ceres aldrig Kom
Der hun Sin daatter Jorden om
Att Søge gich ieg io med Vee
Vill Spørge der om Galathe.

17.

Men dersom Himlen min attra
Forgieffvis Lader bliffve da
Ei hvad er mig da bedre raad
End Snart til Carons Sorte baad.

18.

Till Carons baad till Lethes flod
Vill ieg da Vandre med friit mod
Men tviler dog om min Attraa
Kand i Elysseers Eng forgaa.

Finis