↩
126.
Ser an hvad Lengssel ieg udstaar
O Skrider fast att ieg kand naa
Till den Som er min Siels Attraa.
Den Skiøniste paa Jordens ø
Til Galathe Som ieg med fliid
Har elschit op aff Vngdoms [t]id.
Er Mødig aff det salte Vand
Slet ingen hvile kand ieg faa
Før ieg den Skiønne Skue maa.
J grønnen Eng ved klaren Aa
Beretter mig hvor jeg paa Stand
Till min Hyrdinde vandre kand.
Att Sanche blomster Altid Jo,
Foruden naar hun sig hensneeg
till mig Som ieg giich med mit Qveg.
224
Att hun er ey hos eders floch
Ach er det ædle hierte Svagt
Hvi bliffver det ey Daphni sagt.
Med Lengssell Jled ieg igien
Men den ieg Jled enist till
Er borte hvad ieg søge Vill.
Hvor er din glants och straalers mact
Hvi schiuler du dit Ansict saa
Oc Lader mig i Mørche gaa.
Sig Phæbus teer saa Klar och blid
Det io er Jdell Natt for mig
O Galathe foruden dig.
Med Stiernerne Saa mangefold
Din Øynes Lius de Stierner to
Dem Saffner Jeg och har Vro.
Hand Viiste Vey till Land och Øe
Mens hvor er Stierne[n] der till Land
Mit Haabis Skib Ledsage kand.
den som du Saffner finde nu
Hvad om hun nu och Sørgelig
Om Lande gaar och Søger dig.
Vaar Slet forsagt i Sind och Mod
Den tid Vlychens haarde nød
din Affscheed dig att tage bød.
Ochsaa begrede Natt och dag
Vor Skilsmis att och Echo mig
Jgien Skall Svare Liudelig.
Jeg den Jo gienemlede Vill
Saa Langt aff sted et Land ey er
Jeg hende io Vil søge der.
Der hun Sin daatter Jorden om
Att Søge gich ieg io med Vee
Vill Spørge der om Galathe.
Forgieffvis Lader bliffve da
Ei hvad er mig da bedre raad
End Snart til Carons Sorte baad.
Vill ieg da Vandre med friit mod
Men tviler dog om min Attraa
Kand i Elysseers Eng forgaa.
Finis
126.
Daphnis Kommer fra fremmede Steder
och
beklager Sin Galatheæ fraverelse.
1.
Ach gaar i Sene Tider gaarSer an hvad Lengssel ieg udstaar
O Skrider fast att ieg kand naa
Till den Som er min Siels Attraa.
2.
Till Galathe den Ædle MøDen Skiøniste paa Jordens ø
Til Galathe Som ieg med fliid
Har elschit op aff Vngdoms [t]id.
3.
Nu Kommer Jeg aff fremmed LandEr Mødig aff det salte Vand
Slet ingen hvile kand ieg faa
Før ieg den Skiønne Skue maa.
4.
Ach i Napeer Som her gaaJ grønnen Eng ved klaren Aa
Beretter mig hvor jeg paa Stand
Till min Hyrdinde vandre kand.
5.
Blant eder her Vaar hendis RoAtt Sanche blomster Altid Jo,
Foruden naar hun sig hensneeg
till mig Som ieg giich med mit Qveg.
224
6.
Jeg Kand och aldrig Vndre nochAtt hun er ey hos eders floch
Ach er det ædle hierte Svagt
Hvi bliffver det ey Daphni sagt.
7.
Med Sorrig drog ieg arme henMed Lengssell Jled ieg igien
Men den ieg Jled enist till
Er borte hvad ieg søge Vill.
8.
O klare Lius ò høye PractHvor er din glants och straalers mact
Hvi schiuler du dit Ansict saa
Oc Lader mig i Mørche gaa.
9.
Paa Firmamenten ingen tiidSig Phæbus teer saa Klar och blid
Det io er Jdell Natt for mig
O Galathe foruden dig.
10.
Hvad Vill och Nattens Dronning boldMed Stiernerne Saa mangefold
Din Øynes Lius de Stierner to
Dem Saffner Jeg och har Vro.
11.
Nørleidingen paa Salten SøHand Viiste Vey till Land och Øe
Mens hvor er Stierne[n] der till Land
Mit Haabis Skib Ledsage kand.
12.
Ach Arme Daphnis hvor Vilt duden som du Saffner finde nu
Hvad om hun nu och Sørgelig
Om Lande gaar och Søger dig.
13.
Du Veedst hvordan det edle blodVaar Slet forsagt i Sind och Mod
Den tid Vlychens haarde nød
din Affscheed dig att tage bød.
14.
Ey da Vill ieg med Such och KlagOchsaa begrede Natt och dag
Vor Skilsmis att och Echo mig
Jgien Skall Svare Liudelig.
15.
Ey nogen Skov Saa Mørch er tillJeg den Jo gienemlede Vill
Saa Langt aff sted et Land ey er
Jeg hende io Vil søge der.
16.
Saa Vitt dog Ceres aldrig KomDer hun Sin daatter Jorden om
Att Søge gich ieg io med Vee
Vill Spørge der om Galathe.
17.
Men dersom Himlen min attraForgieffvis Lader bliffve da
Ei hvad er mig da bedre raad
End Snart til Carons Sorte baad.
18.
Till Carons baad till Lethes flodVill ieg da Vandre med friit mod
Men tviler dog om min Attraa
Kand i Elysseers Eng forgaa.
Finis