↩
175.
Min smerte kand udtale,
Den heele viide verdsens jord
Til den fortred og qvale
Jeg arme bær
For snever er;
Thi Gud som ieg paakalder
J nøden mig undfalder.
Hvad skal ieg nu begynde?
Du som en fremmed og u-ven
Und drager mig din ynde,
Du plager mig
Elendelig,
Din' Strengheds skarpe piile
Mig ind til Siælen iile.
296
Sig maate nu vel ende,
Vil du mod een foragt'lig orm
Saa stoor en hevn anvende,
Ach! ach! hvor vil
Det da gaa til
Med dem som ville trette
Og gaa med dig i rette.
Din mægtig haand Befunde,
Men ieg af dennem toog de nj
Om ieg forsikkris kunde
Din vreedis magt
At vorde sagt',
Ja toog end og den sidste,
Om ieg dig naadig vidste.
Der til alt kiød henragte,
Og Sodoma hvad var din brand?
Mod Herrens had at agte,
Det snart forgik
Og ende fik,
Hans vreede kand nedbrende
Til Helved' uden ende.
Saa modelig udgyder?
Og hver nat giør min leje vaad,
At ieg i taare flyder.
Hvad gauner mig?
Jeg iidelig
Giør poenitentz og sukker,
Naar du din' ørne lukker.
At digte dig en viise,
Nu tenkte ieg med sang og spil
Din miskundhed at priise;
Men ach! din haand
Med smertens baand
Forhaardelig og lenge
Mig bliver ved at trenge.
Sig til min gumme binder,
Min usle krop nedbøjer sig,
Min skikkelse forsvinder,
Min fiende leer
Naar hand mig seer,
Ja tør og haanlig raabe
Hvad vil du lenger haabe.
Giør ende paa min ljden,
Min bange siæl iblant den flok
Som er forlenge siden
Til rolighed
Og ævig fred
Hen sendt ved dødsens piile
Begiærer sig at hviile.
Mig arme nu best tiente,
Paa iorden ieg imod den straf
Har ingen hielp at vente,
Det ieg attraaar
Tilbage staar,
Det kand min hiertens qvale
Med ævig fryyd betale.
175.
[Ej nogen med fuld vigtig' ord.]
Siungis som Ach Amaryllis har du nu etc.:
1.
Ej nogen med fuld vigtig' ordMin smerte kand udtale,
Den heele viide verdsens jord
Til den fortred og qvale
Jeg arme bær
For snever er;
Thi Gud som ieg paakalder
J nøden mig undfalder.
2.
O vrede Gud! hvort vil ieg hen?Hvad skal ieg nu begynde?
Du som en fremmed og u-ven
Und drager mig din ynde,
Du plager mig
Elendelig,
Din' Strengheds skarpe piile
Mig ind til Siælen iile.
296
3.
Din grumme vreedis hastig stormSig maate nu vel ende,
Vil du mod een foragt'lig orm
Saa stoor en hevn anvende,
Ach! ach! hvor vil
Det da gaa til
Med dem som ville trette
Og gaa med dig i rette.
4.
Ægyptens børn i plager tjDin mægtig haand Befunde,
Men ieg af dennem toog de nj
Om ieg forsikkris kunde
Din vreedis magt
At vorde sagt',
Ja toog end og den sidste,
Om ieg dig naadig vidste.
5.
Hvad var den stoore Syndfloods vand,Der til alt kiød henragte,
Og Sodoma hvad var din brand?
Mod Herrens had at agte,
Det snart forgik
Og ende fik,
Hans vreede kand nedbrende
Til Helved' uden ende.
6.
Hvad hielper det at ieg min graadSaa modelig udgyder?
Og hver nat giør min leje vaad,
At ieg i taare flyder.
Hvad gauner mig?
Jeg iidelig
Giør poenitentz og sukker,
Naar du din' ørne lukker.
7.
Nu var mit hierte færdigt tilAt digte dig en viise,
Nu tenkte ieg med sang og spil
Din miskundhed at priise;
Men ach! din haand
Med smertens baand
Forhaardelig og lenge
Mig bliver ved at trenge.
8.
Min svage tunge tret af skrigSig til min gumme binder,
Min usle krop nedbøjer sig,
Min skikkelse forsvinder,
Min fiende leer
Naar hand mig seer,
Ja tør og haanlig raabe
Hvad vil du lenger haabe.
9.
Nok, nok almægtig himmel nok,Giør ende paa min ljden,
Min bange siæl iblant den flok
Som er forlenge siden
Til rolighed
Og ævig fred
Hen sendt ved dødsens piile
Begiærer sig at hviile.
10.
Den soorte jord, den mørke grafMig arme nu best tiente,
Paa iorden ieg imod den straf
Har ingen hielp at vente,
Det ieg attraaar
Tilbage staar,
Det kand min hiertens qvale
Med ævig fryyd betale.