↩

182.
Om de Ugudeligis Velstand.
J den Tone: Kom GUD Skaber O Hellig Aand.

✂

1.

MJn kummerfulde Siæl i mig/
Med dybe Tanker qvalde sig/
Der jeg O store GUD ansaae/
Hvor selsom du det lodst tilgaa.

305

✂

2.

Med Kiødsens Øyen tog jeg for/
At see din Veys usporlig Spor/
Og gaff med stor Forundring Act/
Paa dine Dommis skiulte Mact.

✂

3.

Jeg saae til den Ugudelig/
Hvorledis hand udbredde sig/
Oc aff sin skiendig Ofvermod/
aff alle sig tilbede lod.

✂

4.

Hand stod som grønnen Laurbærtræ/
Der Torden-Straaler kand belee/
Ulykkens skarpe Pilis Mact/
Til hannem aldrig haffde ract.

✂

5.

Hans faste Slot oc høye Borg/
Var idelig foruden Sorg/
Der kom slet ingen Plage nær/
Triumff og Fryd selff bode der.

✂

6.

Hans fede Land stod faur og bold/
Og gaf sin Grøde mangefold/
Hans kaade Hiord den trevis smuct/
Oc Aarligen bar dubbelt Fruct.

✂

7.

Den Armis sure Sved hand oed/
Hans Drikke var uskyldigt Bloed/
Med Faderløsis Klage-skrig/
Og Enkens Suk hand fedte sig.

✂

8.

Det røde Guld hand sagde til/
Du est den GUd jeg dyrke vil/
Oc til Sølff-klumpen O min Liid/
Som hielper mig i Nødens Tid.

✂

9.

Jeg der imod den Fromme saae/
Hvor jammerlig hand nedkast laa/
Nedslagen aff Ulykkens Mact/
J Plage/ Trængsel/ og Foract.

✂

10.

Aff idel Ulyksalighed/
Aff idel Kummer og Fortræd/
Var all hans Leffnet sammensat/
Hand aff all Verden var forlat.

✂

11.

Hand var foruden Hielp og Raad/
Forgieffvis var hans Suk og Graad/
Hans Hierte sig slet offvergaff/
Og ynskte kun den mørke Graff.

✂

12.

Ak tænkte jeg hvor gaar det til/
Er da slet ingen Mact som vil/
Den Frommis Nød antage sig/
Oc straffe den Ugudelig.

✂

13.

Ak ney det siuntis ligesom/
Det Himlens Almact ey vedkom/
Men var den blinde Skæbnes Jid/
GUd stille kun sad midler Tid.

✂

14.

Fornufftens Blindhed slutted saa/
Skal det den Fromme saadan gaa/
Og skal den Ondis Tyranni/
For Plagers Nød saa være fri:

✂

15.

Hvo vil da længer frycte GUd/
Og tvingis// aff hans strenge Bud/
Hvo vil sig spege selff og ey/
Fremfare paa den brede Vey?

306

✂

16.

Hvo vil da være from og tro/
Og i Uskyldighed sig toe/
Hvo vil med Rætten holde fast?
Hvo vil forsage nogen Last?

✂

17.

Min Siæl aff slige Tanker fuld/
Nær snublet haffde slet omkuld/
Før jeg gik ind at see mig om/
J din forborgen Helligdom.

✂

18.

Med høy Forundring saa jeg der/
At den som var tilforne her/
Saa tæt i Sorgens Perse kryst/
Var der i Fryd og evig Lyst.

✂

19.

Men den fortrædne Kiødsens Svend/
Hans Sted var aldrig mere kiend/
Hans store Naffn var alt forgiet/
Hand var aff Liffsens Bog udslet.

✂

20.

Aff den Forandrings Glæde-færd
Bleff jeg om Kaarssens høye Værd/
Og Verdens Glædis ringe Priis/
At dømme ret oplyst og viis.

✂

21.

Jeg derfor nu min Lykkis Gang/
Oc all Ulykkens haarde Tvang/
Dig høye GUD hiemstille vil/
Dig selff jeg lader ramme til.

✂

22.

Dog vedst du vel hvor skrøbelig/
Mit arme Hierte finder sig/
Om Prøvens Jld er alt for heed/
Giff derfor selff Tolmodighed.

Andr. Bording.