Bording, Anders HVem skarpen Torn fryctactig giør

38. Den prjsslig Mester-Titel/ Som disse Hæderlige/ Høylærde oc berømmelige Mænd/ Jacob-Henrich-Paulli Simonsøn/ Anatomes Profess: udi det Kongl: Kiøbenhafns Universitet Eskild Lauritzsøn/ Philosophie Lector udi Roeskilds Gymnasio, oc Canick samesteds/ Her Hans Barckmand/ Sognepræst i Nykiøbing i Ods Herrit. Her Christen Spend/ Sognepræst til Vaardingborg oc Kastrup. Niels Anderssøn/ Rector i Odensees Cathedr. Schole. Arnoldus Rhumand/ Conrector udi Roeskilds Cathedral Schole. Her Peder Jørgensøn Torsk/ Sognepræst i Fredrichsodde. Her Nicolaus Lundt/ Sognepræst til S. Peders Kircke i Nestved. Her Christian Bræmer/ Præst til S. Peders Kircke i Kiøbenhaffn. Her Christen Blickfeld/ Sognepræst i Ringsted. Christian Ørn/ Rector i Nykiøbings Schole i Falster. Jacob Jenssøn Jersin. Nicolaus Sperling/ Rector i Holbecks Schole. Jørgen Lauritzsøn Hammer. Moritz Pederssøn Køning. Clemend Raszmussøn Thestrup. Rudolph Povelsøn Moth. Paa Kiøbenhaffns Universitet med sædvaanlige Ceremonier haffve bekommet/ til ære. Prentet i Kiøbenhaffn hos Jørgen Lamprecht/ Aar 1663. den 8.Octobr.

78

HVem skarpen Torn fryctactig giør/
Ey frisken Rose nyder:
Den søde Kiærn ey smagis/ før
Mand haarden skale bryder.
Ret aldrig den tør slaa sin ljd
Til søde graa-haars-dage/
Som i sin ungdoms grønne Tid
Vil intet suurt fordrage.
Hvo paa den rette vey vil gaa
Til vinding/ lyst oc ære/
Hand ey paa fljd oc møye maa
For megit sparsom være.
Heldst/ Brødre vi/ som os saa slet
Til Bogen hen forskriffve/
Vor Lycke kommer ey saa let/
Som mangen for vil giffve.
Slet ingen/ som Ascræus/ kand
Sig nu omstunder loffve/
At hand ved Aons klare Vand
Sig til Poët kand soffve.
Ney/ mangen møysom Dag oc Aar/
Der til oc vaagne natter/
Med tol hand ud at ture faar/
Før hand ret grunden fatter.
Hans beste flôr oc alders tid
Dissmidler tid henrinder:
Hans pung/ som før var tung oc vjd/
Den lettis oc indsvinder.
Hand tyngis før hand torde ved/
Hans hoffved graa haar fanger:
Ja stundom oc hans Førlighed
J lobbet med henganger.
Oc naar hand da skal til engang
Omsider at forfremmis/
Oc finde boed for al sin tuang/
Hand da maa skee vel glemmis.
Den vjse Cato da tit faar
Som skumpel-skud at være/
Den stund it andet skarn affgaar
Med Borgemesters ære.

Men see/ mon sig den ædle Dyd
Skal derfor offvergiffve?
Ney/ det er hendis største fryd/
Sig giemmel sligt at riffve.
Vel maa den safftig Palmis top
Med tungen vect needtryckis/
Den sig igien dog strider op/
Dens vext diss meere lyckis.

Vel derfor op/ vel eder ret/
J vackre Mænd oc lærde/
Den haarde tuang er alt forgiet/
Som eder før besuær'de.
Forglemt er harm/ udsluct er sorg/
J vinde nu med ære
Den ædle frjheds høye borg/
J seyers titler bære.
Den bleege Missgunst rymt er bort/
Med sin vanartig skare:
Opluct er ærens præctig port/
Som Dyden ind skal fare.
Den lærde Phoebus selff en Krands
Til huer aff eder byder;
Hans Jomfru-Chor med sang oc Dands
Den høytid oc bepryder.
O Hæld-Gudinders søde kiærn
Oc prjsslig mester-stycke/
Gid eder følge nær oc fiærn
Lyst/ ære/ gaffn oc Lycke.

A: Bording.