Bording, Anders Hvor langsom Natten gaar, mand sig igjen dog fryder

114. [Fragment af Danske Mercurius, 1671.]

Hvor langsom Natten gaar, mand sig igjen dog fryder
Naar morgen Stjernen med sin klare skin frembryder
Och er et visse bud och u feylbarligt tegn
At dagen kommer snart til Horizontens Egn
For vores Cimber Egn ey kunde nogen sinde
til lykke fred och lyst et bedre tegn oprinde
End at vor konge nu [med Glæde rettelig
Kand til en Arve-Prins nu Fader kalde sig.]