↩

128.
Daphnis erbiuder sig at Vilde gaa i døden for sin Amaryllis.

✂

1.

Ach hvad schall dog Daphnis hyrde
Hvad schall hand sig tage till
Hand Veed iche hvad hand Vill
Skall hand selffver sig nu myrde
Ach min Amaryllis hør,
Hvad schall hand dog før hand døer.
Hand Vill effter ald din Vilie
Alting stedsse Vell bestille.

✂

2.

Skall hand Lencher paa sig tage
Skall hand udi fengssell gae
Eller och hos Løffver staae,
Skall hand udi Krigen drage
Eller uden nogen roe
Hos forgifftig Slanger boe,
Ja hand Vill end andet mere
Ene for din Skyld udføre.

✂

3.

Eller schall hand Sig begiffve
Paa hin sorte Vilden haff
Och Sig tage der sin graff,
Skall hand udi Søen bliffve
Hvor de bølger stor' och sma
Titt hen op till Skyen gaa
Och Saa tiit naar de Sig røre
Need hen till Affgrunden føre.

227

✂

4.

Skall hand sine frender hade
Skall hand rømme slett herfra
Och fra sine Venner gaa
Skall hand fædernland forlade
Fare hen [f]or ey att see
Andit [m]er end kuld och sne
Hvor ey soell ey mane schinner
Och ey nogen stierne glimrer.

✂

5.

Skall hand græselige biørne
Spise med Sit egit bloed
Skall hand voffve ær' och mod
J det sidste V[er]dsens hiørne
Ja hand Vill end Lenger gaa
Och for dig dett alt udstaa,
Skall hand med stor heede stride
Ja hand Vill end mere Lide.

✂

6.

Hand Vill alting Vell forrette
Ja hand Vill sin egen Krop
For dig Amaryllis op
Jmod ald Vlyche Sette
Siig ô Amaryllis till
For din Skyld hand gierne Vill.
Hvad du ichun Vilt ombede
Dig min Kieriste tilstede.

Finis