↩

123.
Daphnidis Klagedictt offuer sin Reysse etc:
Siungis som:
Med Graad min Wenniste.

✂

1.

Ach aff det haarde band oc lengsels tunge Nød
Som mig for din Skyld 6 [min] Amarylli Sød
Angriber ynckelig, maa Jeg nu Sige rett
Du oc well, 6 ædle Siell
Weedst det mig quæler Slett.

✂

2.

Ach naar Jeg tencker paa huor mangen yndig Dag
Jeg haffver hafft mit lius hos dig foruden klag
Oc derimod hen seer till den vlychens nød
Som fra dig nu skiller mig
Da ynsker Jeg mig død.

✂

3.

Dit unge Hierte, der du gaffst udi min vold
Oc fick med wenskab west betalning mangefold
Da tenckte Jeg vell an, nu fryder sig min Aand
Lycken will, Sielff hielpe till
Knøtt er det Søde Baand.

✂

4.

Derpaa begynte wi, som Himmelen sielff weed
J tuet oc ærlighed, wor tro oc Kierlighed
Tilfellis war wor har [m], til fellis tids fordriff
Dit war mit Oc mit war dit
Du waarst wor Siell oc liff.

✂

5.

O du min Anden Jeg, ô ædle hierte dig
Skall Himlen lønne well oc offverflødelig
219 For ald din trofasthed, oc Jeg om lycken will
Nogen tid mig worde blid
Skall det forskylde till.

✂

6.

Om oc den Hiertens harm dig nu beklemmer hart
En gang omwender sig, som Jeg well haabis snart
Saa stoer en nød mig da ret aldrig møde kand.
At Jeg Jo, will wære fro
Mit i vlyckens wand.

✂

7.

Huor mangt et fremmet land Jeg at besøge faar
Huor mangen kolder wind mig under øjen gaar
Huor mangen salten Søe Jeg arme Seile maa.
Jdelig, skall dog till dig
Min Haab oc Tancke Staa.

✂

8.

Min Strenge Skebnis bud mig nu flux minder hen
det raader Himmelen, naar Jeg dig seer Jgien
Jeg frygter det du først fra Daphni spørge skall[t]
Er at hand, Elendig Mand
aff lengsels nød er qualt.

✂

9.

Far well min skiønne møe, oc naar det spørges saa
Da tenck Jeg i min graf dis bedre Ro kand faa
Om du bekømrer mig, oc det forsickrer dig
At Jeg din, Waar meer end min
Far Well Euindelig.

Finis