Indhold
- Foruden andre udgaver med teks...
- Da Det Danske Sprog- og Litter...
- Indhold
- Begyndelseslinier
- Principper for tekstredaktionen
- II Bryllupsdigte
- Guld och Sølff kand snart forsuinde
- DEn lille nøgen Dreng/ den rette Pudsedriffver
- HEr Sehsted/ ædle Siæl/ den glade Dag er kommen
- HVad skal den rijge Pærle-krands
- VEl an Her Bering legger hen
- NEy! Kierlighed ey tuingis vil
- HÆc est illa dies, qvæ tanti conscia gaudj
- HEr Melvin/ høy-fornemme Ven
- Saa snart vor barndoms leege tid
- ENddog/ Her Gjse/ jeg ey veed
- ENd dog/ Her Broberg/ Jeg kand ey
- ENd dog Jeg ey kand spaae/ Jeg dog saa vel hukommer
- FOrelskte Hjerter/ fromme par
- SOm Byrden tung aff enlig Mand
- Forelskte hjerter/ ædle par
- J mindes vel vor Barndoms Tid
- 21. Clarissimo Viro, Sponso BERTRAMO FROMMIO suo, Ducenti sui similem INGERAM SIDENBURGIAM Sponsam. Kiøbenhaffn/ Tryckt hos Jørgen Lamprecht.
- Agter hvad i disse dage
- REt saa; ret lige saa vil med frit Moed begyndes
- SEe der! See der! Om jeg i gaar kom ey til Maade
- NAar Hjorten saaret er med pjl
- 26. Den under-fulde Egtestand/ nogenledis fremstillet udi dend Erlig/ agtbar oc velfornemme unge Mands Sr. Jacob Søfrensen oc dend Ærbaarne/ Dyderig oc meget Gudfryctige Matronis Sophia Amalia Brun Deris velbegyndte oc Christelig sluttede Egteskab/ hvis høytidelige Fuldbyrdelse er berammet til den 15. Martii 1677. Under den Melodie Florabella see til mig/ for din etc. Tryct i Kiøbenhaffn Aar 1677.
- J Nipske Nimpher færne Møer
- Saa tilig som vi faaer henkast vor Børne-leege
- HUad art af Vers kand findis paa
- VI Digte til kongehuset
- HVad er det for en Larm oc Bang
- OP Fama snart op hastelig
- At Jeg Saa Pytagorisk gaar
- Stoor-mægtigste Monarch, o Potentaters Krone
- HVor mangen høy bedrift oc herlig Mandoms prøfve
- ALmæctig Himmel ach hvad det
- KOm ædle Titan/ kom du store Verdens øye
- REys op/ o Danmark/ nu din høye Spjr och Krone
- PRintzcessers klare Sool/ Førstinders pract och smykke
- VElkommen gyldne Soel och Ljus
- Saa kand en hastig Storm den allerstørste Ceder
- SAa lader Himlen nu den glade dag oprinde
- VIII Mindedigte
- O ædle Siæl, Far ævig vel
- TJl store Helters Roes oc Loff
- EN Trofast ven/ som teer sig huld
- ACH Skat, Ach ædle Landsens Skat
- 64. PIIS MANIBUS Perillustris admodum & incomparabilis. HEROIS, Viride Patria universa prolixe meriti, DN. TAGONIS TOTTIJ, Domini de Erichsholm, Eqvitis avrati & Regni Senatoris amplissimi.
- DV nock-hiemsøgte Cimber-land
- HOlt stille med dit salte Vand
- JT bedre Paafund ingen veed
- Skal nu den same pen/ som eders nafn indførde
- VEl sterke been' hâr den/ der medgang vel kand bære
- ALt det som hafver Ljf och Aand
- Om skønt ey nogen kand paa Jorden her opstige
- Om mig et huus en tid lang hen
- Kand Jonas græmme sig och vilde gaae til døde
- ACh! ney: min Broder/ ney: hvorledis vi det mage
- 75. [Den Høj-ædle og Velbaarne, og nu Høj-Salige Fr. Elisabeth Høg Frieherrinde af Holk, Til Højprislig Ære-Minde.]
- LAd Sommer-Rosen sig med høye Farfver pryde
- EY ringe det er kunst/ af Barns been op at rende
- NAar Jphigenia sig hen
- Ach æd[l]e Søster ach hvad det
- IX Gravskrifter
- HEr hviler Jeg saa stif som stok
- Den graadig alders skarpe tand
- At du Gudfryctig varst och som dit nafn udtyder
- DEn som aff Byrd og Blod var Hiemme ædel baaren
- Min døde Krop vel Jordis kand
- Ja fromme Walter/ Ja/ du varst for Himmel-værdig
- J Dødsens sidste Tjd en trofast ven at tjene
- VEl maae den mørke graf/ o fromme HJORT/ fortære
- X Ærevers til bøger og portrætter
- Det er/ ô Danske Mand uqvems
- HVad vjse Mænd i fordum Tjd
- At den forblummet Juvenal
- Saa bold som Rosen er: saa kort en Tjd den Hafver
- Om stjl och malning ret skal gunst
- HVad lofligt vore Formænd her
- OM Ennius med nogen skjel
- See Eiler Eilerssøn af Holchis stamme baaren
- Ædel af hierte velbaaren af ætt
- XI Improvisationer
- Jo Reenere korn, io striidere halm
- 98.
[Over hans Høje Excellences
Gyldenløves
Navn.]
- Som Guld er purt, och Løfven sterk
- Af Guld och Løfve Jeg har nafn
- Som Guld sin prøfve staaer, och Løfven ikke viger
- Som Guld sin prøfve staaer och Løfven kamp ey necter
- Som guld sin prøfve staaer
- Vel har Jeg nafn af Løfve
- Jeg næfnes af det fine guld
- Vel hafver Jeg mit nafn af Løfve
- Som Gylden malm er puur och reen
- Som Guld er puurt och Løfven sterk
- Til sengs med hunde hvo som gaar
- For intet faar mand intet
- 101. [Gravskrift over admiral Jacob Obdam. 1665.] De exitu infausto sed glorioso Magni Herois Obdami Batavorum Thalassiarcbæ.
- Min faders lyst min moders trøst
- Med Faders suck och moders skrig
- Min ædle faders dyd min Moders hæld och ære
- Som Hund mod anden teer sig vreed
- 106.
latinske, tyske og danske epigrammer.]
- Durus Durandus jacet hic sub marmore duro
- Vina mihi vitam, mortern mihi vina dederunt
- Hie ligt Her Schultus, der hies Kordt
- Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum
- O Deus omnipotens vituli miserere Johannis
- Hic jacet Dominus Magister
- Hie ligt Meister Peter im grunen grass
- Epit: Ronsardi Poëtæ
- F. M. Hardenb
- Hic situs est Bentzon superis invisus et imis
- Conditur hoc tumulo Lucretia nomine, salve
- Eines von einen Kuss gestorbenen
- Oscula prosternunt, qvem nulla nee arma nee hostis
- Oscula si perimunt, dulci qvæ dantur ab ore
- XII Diverse udkast
- Op hjertens lyst och velbehag
- Som Jeg af arf ælds tid med mine floders væde
- En knude sammen knyt af guld och ædle steene
- Min anden Jeg, min ædle Møe
- Frisk op lad skaal och glass omgaa
- En diefvelblandet tyf mit kammers høyd har maalit
- 113. [2 fragmenter til Ejler Holck, 1671.]
- Hvor langsom Natten gaar, mand sig igjen dog fryder
- Høy ædle Cimber Helt hvis Høye værd och ære
- Om Phoebus af sin milde gunst
- Ja store Cimber Helt Høybaarne Gyldenløwe
- Ved hver af de bogstafvers tal
- XIV Hyrdedigte
- Ach aff det haarde band oc lengsels tunge Nød
- Ak! af den falske List og hiertelig Fortred
- 125. Myrtillo Klage-Lied eine allerliebste Amaryllis, als sie eine lange Zeit auf frembde Oerter war verreist, vertered paa Dansk af A. B.
- Ach gaar i Sene Tider gaar
- Ak hvad er det, at J mig saa
- Ach hvad schall dog Daphnis hyrde
- Ach mit Hierte Vill besvime
- At en huer sig monne bucke
- Blinde Dreng, huis Piil oc bue
- Celadon ey mere Klager
- Daphnis gik for nogle Dage
- Dend schønne Huis tienner och egen Jeg er
- Det sidste Mand Fra Doris hørde
- Dybe Hiertens Tancher
- Ej nogen tid aff Aganippes kilde
- Engel-søde Galathe
- For din schiønhed[s] høie trone
- Fuld af Sorg og Hiertens Qvide
- Galathea Streng oc wild
- Har da hver een Jordens ende
- Hvad kand ulykken nu
- Hvor viit skal ô Dorinde Sig
- Klare Stierne Sylvia
- Kom ô Skiønnist Hyrdemøe
- Kom ædle Lius ald verdenss øye
- Kunde nogen ting forhindre
- Milde Soel hui lader du
- Mincia Hyrdinders Ære
- Min Smerte er Saa megit stor
- Min ædle perle Sylvia
- Min ædle Phyllis om du er
- Maa ieg ey med Lette Vinger
- Maatte jeg af Hippocren
- Naar Bierge, Dall og Skove
- Naar Himlen Sielff ey Vill udgyde
- O min Siell huor mange Dage
- Op hiertens suck oc graad vær rede
- O skiønne Galathe
- O Wrede Sind ô haarde Steen
- Skall det Endelig nu wære
- Skiønne Galate, hvort hen?
- Skiønne men dog Skarpe Rose
- Sylvia, hvor længe
- Vil mig ulychen da
- XVI Salmer
- ARme Hierte du med Skiel/ Snart dig vel
- At den som Himmelen besider
- BEklemte Siæl/ hvad vilt du vanke
- DEn ædle Glædens Skat
- Ej nogen med fuld vigtig' ord
- Herre Gud, hvor længe
- HVem skal jeg min Angist Klage
- Hvi min Lykke sover du?
- JEg ikke noksom kand med Ord
- Lykken kommer, lykken gaar
- Min bange Siel [maa] falde
- MJn kummerfulde Siæl i mig
- 183. Metamorphosis Epicuri.
- Naar Haarden storm sig af de skiulte stæder
- Naar mig Nøden haardest plager
- O kommer alle frem
- Paa Syndsens Torv for langen Tiid
- Ret som de klare Søer oc stride floders wand
- Ørnen med sin lette winger
- Den salig her og hisset er, som sig
- Hvi fnyser saa den trodsig Hedensk hær
- At du forfares, Jsrael
- Lof være Gud som har saa vel
- Min Sjæl och aand sig fryder
- Ja milde naadsens Fader
- Du Lade gak til Myren bort
- Med Hykelske retfærdighed
- I Min indvol och mit hjerte
- Vilt du, min Sjæl, som det sig bør
- Du verdsens Barn som al din tid
- Saaledis vil Jerusalem
- Jeg takker Gud at Jeg er ey
- O vee hvor ilde mig bekom
- Hvad er O Gud din Miskundhed
- Hvad vilt du Dødelige
- Loed Gud ey mig omringe
- XVII Digte af tvivlsom ægthed
- ACh kunde søden Rose sig
- Mod huer Quintin aff Fryd oc Lyst
- Min ædle Brahe, wel kand dig
- Wed sliben blifver Jernet klar
- Holt dig stille Røde Morgen
- Kand Jeg vell uden Klage
- Mit paa munden allerbest
- Vel dend som mon Fornøyet være
- Ah at dog en Trois Gnist
- AH hvor jeg længis efter dig JEsu min
- GUDS Loffvis tvende Tafler er'
- O Fader vor/ i Himlen boer
Alle forekomster
↩
164.
Lavra du det Volder mig
Att ieg her i Vilden Mose
Vanener om saa Sørgelig
Medens du Saa Lystig driffver
Hen till Engen dine Faar,
Oc dig ingen tanche giffver
Hvor det din Myrtillo gaar.
Glemme saa det faste baand
Dragis iche dig till minde
Det som du med mund och haand
Mig evindelig till sagde
Der Vii først i grønnen Lund
Wed de klare Strømme Lagde
Till Vor tro den første grund.
Sig att Lad['] aff handen slaa
Tordenpilens heede Strale
Før Skuld' Hercules ochsaa
275 Kølffven sig Lade affvinde
Ja end lide meer fortred
Førend du dig nogen Sinde
Skulde Ladet saadant Skeed.
din forplictels høye eed,
Med sig hen till Tzetin førde
din oprictig trofasthed
Skovens Pract med Løff och blaade
Falmed och fich Anden Skich
Men ieg Saa med harm och Skade
Att din Tro dog før forgich.
Saa till Haffvit hastelig
Klipperne Jo stedtze giffve
Mer['] och Mere Vand aff Sig
Du mig altid same Lunde
Skiencher och aff Sorgens flod
Aldrig kand ieg dog udgrunde
[Weldet] till det Stolte Mod.
Skovens grønne Sommerpract
Waaren den igien dog føder
Med Sin blide Vannis Mact
Men dit hiertis Vinter øffver
Jdelig sin Vredis kuld
Sielff Cupido den ey døffver
Med sin Elschovs Piil aff Guld.
For min Søde dict och Sang
Som ieg haffver dig till Ære
Siungit her Saa mangen gang
Har ieg paa de grønne Linde
Derfor Skreffvit offte Saa
Lavra bliffver min Hyrdinde
Medens træer i Skoven staae.
Eller och aff Tigerdiur
Som i Lybien sig finde
Saa Vredactig een Natur
Att den haarde Lengsels plage
Som min attrae tvinger Saa
Och fork[or]ter mine dage
Kand dig ey till hierte gaa.
Saa Tyrannisch allen tiid
Ey Velan saa maa ieg giffve
Mig i dødsens Sidste Strid
Men Vill dog i rette steffne
Dig for Himmelen som Veed
Hvad ieg Leed och mig saa heffne
Paa din Vmedlidenhed.
Finis
164.
La Mostarde.
1.
Skiønne men dog Skarpe RoseLavra du det Volder mig
Att ieg her i Vilden Mose
Vanener om saa Sørgelig
Medens du Saa Lystig driffver
Hen till Engen dine Faar,
Oc dig ingen tanche giffver
Hvor det din Myrtillo gaar.
2.
Kandstu Strenge TyranindeGlemme saa det faste baand
Dragis iche dig till minde
Det som du med mund och haand
Mig evindelig till sagde
Der Vii først i grønnen Lund
Wed de klare Strømme Lagde
Till Vor tro den første grund.
3.
Jupiter før Skulde taaleSig att Lad['] aff handen slaa
Tordenpilens heede Strale
Før Skuld' Hercules ochsaa
275 Kølffven sig Lade affvinde
Ja end lide meer fortred
Førend du dig nogen Sinde
Skulde Ladet saadant Skeed.
4.
Ach den Klare floed som hørdedin forplictels høye eed,
Med sig hen till Tzetin førde
din oprictig trofasthed
Skovens Pract med Løff och blaade
Falmed och fich Anden Skich
Men ieg Saa med harm och Skade
Att din Tro dog før forgich.
5.
Strømmene ret aldrig driffveSaa till Haffvit hastelig
Klipperne Jo stedtze giffve
Mer['] och Mere Vand aff Sig
Du mig altid same Lunde
Skiencher och aff Sorgens flod
Aldrig kand ieg dog udgrunde
[Weldet] till det Stolte Mod.
6.
Winteren hvert Aar forøderSkovens grønne Sommerpract
Waaren den igien dog føder
Med Sin blide Vannis Mact
Men dit hiertis Vinter øffver
Jdelig sin Vredis kuld
Sielff Cupido den ey døffver
Med sin Elschovs Piil aff Guld.
7.
Skall det da belønning WæreFor min Søde dict och Sang
Som ieg haffver dig till Ære
Siungit her Saa mangen gang
Har ieg paa de grønne Linde
Derfor Skreffvit offte Saa
Lavra bliffver min Hyrdinde
Medens træer i Skoven staae.
8.
Har du daa aff en LøvindeEller och aff Tigerdiur
Som i Lybien sig finde
Saa Vredactig een Natur
Att den haarde Lengsels plage
Som min attrae tvinger Saa
Och fork[or]ter mine dage
Kand dig ey till hierte gaa.
9.
Wilstu Strenge Lavra bliffveSaa Tyrannisch allen tiid
Ey Velan saa maa ieg giffve
Mig i dødsens Sidste Strid
Men Vill dog i rette steffne
Dig for Himmelen som Veed
Hvad ieg Leed och mig saa heffne
Paa din Vmedlidenhed.
Finis