Bording, Anders Ret som de klare Søer oc stride floders wand

188. [Ret som de klare Søer oc stride floders wand.] Siungis som Mit Tranen Schönstes Lieb, eller Med graad, min Wenniste, med taare vden pin.

1.

Ret som de klare Søer oc stride floders wand
med magt udwælde, till den grundeløsse strand
312 Saa lader Gud oc all sin wredis strenge flod
offver mig
udgyde sig
Huo will mig raade bod.

2.

All straffens Suare wect, all haffsens tunge last
all ulycksalighed er paa mig arme kast
Min høybetrengte Siæll i Sorgens persse klemt
lider tuang
och tussind gang
Maa klage sig forglemt.

3.

Mon all medlidenhed aff himlen werre rømt
er Jeg allene da till usselhed hendømbt
Er Glædssens blide Sool, aldelis gangen ned
har du slet
O Gud forgiet
din waanlig miskundhed.

4.

Er all min hiertens Suck oc offuerflødig graad
Ach er min himmelskrig, oc raab aff dig forsmaad,
huorledis kand ieg da fortuifflelsse undgaa
Ney min Siæll
Sig slet ihiell
aff utoll sørge maa.

5.

Lad stercken tordenpill, lad ildens haarde brand
Lad dragens kaalde gifft lad Løffuens skarpe tand
Lad huad forderffue kand mod mig udryste sig
Wreden din
giør støre piin
och er ulidelig.

6.

O kunde Jeg undgaa, ieg offuer Salten Sø
henrymme torde, till den sidste Jordens Ø
Men din allmegtig haand, [ey] nogen end fradrog
313 huor leg er
Ach du mig der
Med straffen finder dog.

7.

Saa faar ieg endelig til løn for synsens Jid,
Din grumme vredis oog at bære nogen tid
Men skal dog Midler tid dig aldrig Lade før
End ieg seer
du Naade teer
Og mine Bønner Hør.