Bording, Anders ACh! ney: min Broder/ ney: hvorledis vi det mage

74. Den Hæderlige/ Prisværdige/ Velforsøgte och nu Salige Unge Mand CHRJSTJAN MORTENSØN THVNE/ Paa hans Begrafvelses Dag/ som var Den 28. Feb: 1672. til en Berømmelig Eftermæle. Kiøbenhafn/ Trykkt hos Jørgen Lamprecht.

ACh! ney: min Broder/ ney: hvorledis vi det mage/
Den mindste deel blant os til graa haars Aar och Dage
Sit Lefnetz grendse-maal ey dog forlænge kand/
Ney: Døden vorder før de fleestes ofvermand.
Mand ved et Fructe-Træ med billighed och rette
Vor svage stand och art i lignelse kand sætte:
Det staaer om Vaarens Tjd vel prydefuldt och bold/
Och saa som ofvertact med Blomster mangefold:
Den mindste deel af dem mand seer dog ved at blifve.
Den heede Solens brand kand nogle resten gifve:
En deel afskjæres kand af Ædderkop och Orm:
En deel forderfves af utidig Regn och Storm.
Det somme lykkes kand/ at fange saft och grøde:
Men før mand seer sig om/ er deris vext alt øde.
De færste fremgang faae. Ja stundom een af ti
Til Høstens rette Tid sig næppelig kand frje.
Saaledis gaaer det os naar vi ret ofverregne.
Saa mangen farlig knæg os møder allevegne/
At det er meget sært/ om een blant os opnaaer
Det store trappe-maal half-fierdsindstifve Aar.
Ja: Ja: Hvo denne Tjds Forvorpenhed befinder/
Maae være vel tilfreds/ at Lachesis udspinder
For hannem ikke nær saa lang en lefnetz Traad:
Hand følger heller før/ om det er Himlens raad.

Af denne voris Ven/ som bæres nu til Grafve/
Jeg paa min Tale kand et klart Exempel hafve.
Et deyligt Blomster hand vel var at ligne ved/
174 Och var i vente Fruct af hannem mange led.
Sin Ungdoms grønne Tjd med største lyst hand satte
Paa sindighed och Kunst/ och sig ey loed afmatte/
Før hand i fremmed Egn om alt det fik Forstand/
Hvor med hand kunde tjent sit Folck och Fødeland.
Ey som en Mammons træl hand brugte Lykkens gafver:
Men til alt det/ som art och smag af Dyden hafver:
Var Dannis/ ærekjær/ och af bestandigt Moed:
Ja (kortelig) hand var af Hjertet eye goed.
Men den u-milde Død fortrøed hans Lof och Lykke/
Var derfor och saa snar/ med hannem hen at rykke:
Men dog af hannem ey til Grafven andet toeg/
End det/ som var af Joerd/ och skulde fældes dog.
Den anden Ædle rest/ som her var saa som bunden/
Det er hans reene Sjæl/ den bleef fuldkommen funden/
Och derfor bleef udaf sin Gud och Frelsermand
Optagen/ och indsat i Lifsens skønne Land.
Der Lefver den/ och har med ævighedsends Dage
Sin Alders blifve-Tjd/ som stoed paa Joerd tilbage/
Forvexlet lykkelig/ och Glædskab har til jd.
Ach! at vi maatte snart/ til hannem komme djd.

A. Bording.