↩

204.
Dom 14 Evang Luc 17.

✂

1.

Hvad er O Gud din Miskundhed
Uendelig at maale
Din naades øye seer her need
Och veed hvad Jeg kand taale
Er end min byrde tung som steen
Och dig min bøn erindrer
Du strax hindrer
alt det som mig gjør meen.
Min smerte du forlindrer.

✂

2.

Du siger ey saa snart: vær reen
Min svaghed Jo maae vige
Hvi skulde Jeg da være seen
Din naade tak at sige
O glemte Jeg, som verden dig
Tilbørligen at ære
Du med værre
Da burd' at straffe mig
Och intet ofverbære.

✂

3.

Ney ney saa længe Jeg er til
Och skal paa Jorden være
Jeg mine læbers Øxen vil
Til offer dig frembære.
Jeg siden och i Lifsens Land
Med Engle sang och stemme
vil ey glemme
O S[ø]de frelsermand
Din lof och prjs at fremme.

Dom 15 post Trin Evang Mat 7.
[plads afsat, en hel side.]