↩

124.
Modsang: Ak! af det haarde Baand etc.

✂

1.

Ak! af den falske List og hiertelig Fortred,
Som Amaryll' du mig slet uforskylt har teed,
Veed jeg Elendig Hyrde nu at sige ret:
220 Dog jeg vel
O falske Siæl
Veed, det du agter let.

✂

2.

Ak! naar jeg tænker paa, hvor mangen yndig Dag
Jeg haver ilde spilt hos dig og haft Umag,
Og derfor og anseer din Ubestadighed
Som fra dig
Nu skiller mig,
Mig selv er jeg da vred.

✂

3.

Der jeg mit unge Hierte gav udi din Vold,
Og du mig Trofasthed tilsagde mangefold,
Da tænkte jeg vel an, nu fryder sig min Aand,
Lykken vil
Selv hielpe til,
Knøt er det haarde Baand.

✂

4.

Derpaa begynte jeg, som Himmelen selv veed
Med ald Oprigtighed min stadig Kierlighed,
Men ald din Trofasthed fuld snart en Ende tog,
Det saa gik,
En anden fik
Det jeg min Liid tilslog.

✂

5.

O! du min Ungdoms Harm og falske Hierte dig
Skal Himmelen betale vist retfærdelig
For din Letfærdighed, og jeg, om Lykken vil
Nogen Tid
Mig vorde blid,
Skal der og hielpe til.

✂

6.

Og om den fremmed Lyst dig nu angaar saa hart,
Engang kand angre dig, som jeg dog haaber snart,
Saa stor en Nød mig da ret aldrig møde kand,
At jeg jo
Vil være fro
Midt i Ulykkens Vand.

221

✂

7.

Hvor mangen fremmed Egn jeg at besøge faar,
Hvor mangen kaalder Vind mig under Øjne gaar,
Hvor mangen salten Søe jeg arme seigle maa,
Jdelig
Jeg over dig
Dog ønsker Hevn at faa.

✂

8.

Din Ubestandighed mig nu flux minder hen,
Beholt kun derfor frit din ny udkaarne Ven,
Det allerførste du fra hannem spørge skalt,
Da gid hand
J fremmed Land
En anden har udvalt.

✂

9.

Far vel O falske Sind, og naar dig hendes saa,
Da tænk jeg kand dis bedre Roe i Graven faa,
Om din Samvittighed engang kand nage dig,
Jeg er min,
Bliv du kun din
Og hans Evindelig.