Bording, Anders Min ædle perle Sylvia

152.
[Til Sylvia.]

1.

Min ædle perle Sylvia
du skiønne dydens Contrafej
Min Nectar oc Ambrosia
Kand Jeg det dølge lenger? nej
256 Mand Jldens heede brand
Well noget tuinge kand,
Men Jngen hende skiuler saa
Hun Jo med mact udbryde maa.

2.

Mon Jeg det skall bekiende? Ja
den høie nød udkreffuer det
Men huad skall Jeg først sige? da
Jeg er din tiener: Er for Slet
Thi det er oc en huer
Som Staff oc taske bær
det faar her ud dog Endelig
Jeg el- Jeg el- Jeg elsker dig.

3.

Ei meere Jeg nu sige tør
Men der oc der giør tornen wæ
till dig alleene trøsten hør
Om du will ellers naaden tee
Ach Wedste du kon rett
Huor høit betrengt oc trett
Min Siell aff lengseil finder sig
du skulle snart forbarme dig.

4.

Medlidenhed, Medlidenhed
Før Jeg opbrender Skiønne mø
Medlidenhed før Jeg gaar ned
Till mørcken graff oc Slett maa dø
dit ædle Creatur
Medlidenheds Natur
Best Sømmer oc op høie kand
Till Himmelske gudinders Stand.

5.

Endog Jeg kiender Sielff oc weed
At Slig en Himmel pract oc glants
Gaar offuer min uwærdighed
Oc Jeg med Suagen Sind oc Sants
Ei kand Jndbilde mig
At nogen dødelig
din Gunst fortiene kand med skiell
Saa brender Jeg dog lige well.

6.

Dog du dumdristig tunge du
Hun sig maa skee fortørne will
Ach Ja min Skiønne Jeg oc nu
will binde tungen gierne till
Mit pinetuungen skrog
Med biegen farffue dog
For dig udwiste aabenbar
at sig min Siell forelsket har.

Finis