↩

138.
Et Menniskes Stemme berømmes
over alle Diurs, Fugles og Jnstrumenters Lyd,
componeret af M. A. Bord. i Ulfborg Præstegaard 1654.
En meget liflig siungende Dame til Ære.
Melodien: Lucidor. Voigtlännders. 71.

240

✂

1.

Engel-søde Galathe,
At jeg med mit unge Fæ
Mangen sinde kommen er
Dig i grønnen Eng saa nær,
Ak din Sang og Stemme klar
Mig dertil bedraget har.

✂

2.

Lerken terilerer let,
Stillitsen er og ej slet,
Nattergalen prises høyt,
Jrisken kand artig fløyt,
Alt giør du dog Galathe
Dem med søden Røst til Spee.

✂

3.

Strengeleeg lad Orpheus faa,
Lad Amphion Harpen slaa,
Lad og de Gudinder Ni
Stemme med Apollo i,
Dennem dog du tusind gang
Trænger med din artig Sang.

✂

4.

Mange Urter Marken bær,
Mangt et Diur i Skoven er,
Mangen Fisk i Floden gaar,
Mangen Fugl i Luften far,
Men dig Himmelen i tal
Fleere Lykker give skal.

✂

5.

Aldrig nogen her paa Jord
Tale kand saa vigtig' Ord,
Som til din Berømmels hør,
At mand det jo meere bør,
Hvor kand da din høje Ton'
Æres nok af Coridon.

✂

6.

Diur af Skoven stor og smaa
Før ved Havsens Bunde gaa,
Jægeren med Høg og Hund
Jager op i grønnen Lund
Fisken af den vilde Strand,
Før din Lof udslettes kand.

✂

7.

Skal Sireners Sang den Magt
Have, som for mig er sagt,
Stemmen din kand meere da
Een sin Frihed lokke fra,
At hans Hiertes Skib maa sig
Overgive endelig.

✂

8.

Det vil, søde Galathe
Volde mangen Ak og Væ,
At du nu vilt tie qvær,
Men om det ej andet er,
Ey saa giv O ædle Skat
Mig et Kys til gode Nat!