72.
[Den Høy-Actbare/ velvise/
Fornemme och nu Salige
Mand
Casper Christopher-
Søn Schøller/
Fordum Handelsmand
Borger och Indvaaner
udi Trundhiem/ Til en Priselig eftermæle/
opsat af
Anders Bording.]
✂
Om mig et huus en tid lang hen
er laant udi at være
Da kand Jeg ikke billigen
Der ofver mig besvære
Naar den som huset kommer til
Ey tid och dag vil gifve
Men mig udviser och ey vil
Jeg længre der maa blifve.
Och hand i steden der for mig
En bedre plads vil byde
Som Jeg i fred ævindelig
Til eyedom maae nyde
Ja gjerne Ja Jeg færdig gjør
Paa timen strax at vige
Och hannem for hans fromhed bør
End der til tak at sige
Hvad andet er vor svage krop
End som en leye bolig
Hvor i vor Sjæl den holdes op
Och stedse boer u-rolig.
Nu bruser modgangs haarde storm
Och den forsagt vil gjøre
Nu bruger sig vellysters orm
Och vilde den forføre
Nu stræber Sathan och imod
Saa vel med magt som lempe
Nu vil vort eget kjød och blood
J mod os selfver kæmpe
Ja (kortelig) den ædle Sjæl
Er saa som her i fængsell
Och maae forsøge mangen pæl
Af vedermoed och trængsel
Naar derfor Gud som har lagt den
Til huus i Kroppens hytte
Behager der fra den igjen
Til himlen at forflytte
169
Hvor den i velstand och i fred
ævindelig skal nyde
Sin rete hjem och bygge sted
Och sig blant Ængler fryde
Hvo skulde da saa daarligen
paa Jorden sig forgrille
hand sig med hast och snarligen
Jo skulde derfra skille
Hvo vilde verdens Syssel sig
Saa fast och hart antage
Hand Jo medfulde gladelig
Och aldrig saae tilbage,
✂
Her Jordes en bedaget Mand
Som har i sin tjd været
For retvished och høy forstand
Af hver mand kjendt och æret
Hans største flid och daglig verk
Var himlens Gud at tjene
Hans hjertes maal och øyemerk
Var alle vel at meene
Alt det som hafver smag af Dyd
Och høyt er værdt at prise
Det stedse var hans lyst och fryd
J gjerningen at viise
J ord hand sandru var och huld
J tro och løfte rictig
J facter ærbar yndefuld
Och i sit kald forsictig
Hand ydmyg var i sind och aand
Loed sig af Lykkens gode
Som hannem villig gik til haand
Ey nogen tjd hofmode
Ulykkens tvang och vedermoed
Var ey saa sterck och kraftig
at Hand Jo som en klippe stoed
Behjertet och standhaftig.
Men baade først och sidst der hand
Fra Verdens Jammer rige
Til Sjælens rette føde-land
befalning fik at vige
Hvad var hans reene Sjæl da fro
Hvad foer den op med glæde
Fra trængsel til sin verne ro
Fra Jord til Himlens sæde
Nu lefver hand och stedse kand
Med høy forundring skue
Sin Gud i lifsens skønne land
Och tør for intet grue
Hvad hand tilbage loed af Jord
Det nu med Joerd betækkes
Men dog igjen ved Herrens ord
Til ære skal op vækkes.
Den anden rest af hanem sig
for døden ey tør frycte
Men lefve skal ævindelig
Det er hans nafn och rycte
Saa længe verdens bygning staaer
Och Firmamenten røres
Hans Dyders lof blant os omgaar
Och priselig kundgjøres.