↩

214.
Frisk moed er Halff tæring.

✂

1.

Vel dend som mon Fornøyet være
Vel den der leffver fredelig
Med hvad som Lychen vil beschiære
ved konsten ærlig nære sig
En anden være Guldet goed
Jeg elscher konst af et frit mod.

✂

2.

Hvor snart kand rigdom dig forlade
ælendig est du da derved
Men konst tilfører stedse baade
Och nærer dig med Redelighed
En anden være Guldet god
Jeg elscher konst af et friit Moed.

✂

3.

Giffver det mig iche tynder penge
Giør den mig dog langt bedre mætt
End dend noch har och dog mon' trenge
Och ey er Herre offver sitt
[En anden være Guldet goed
Jeg elscher konst af et frit mod.]

✂

4.

Hvo nogit kand bør Lychen voffve
Thi konsten ham for penge er,
Stedse maa den i angest sveffve
Som har sin Skat i kisten her.
[En anden være Guldet goed
Jeg elscher konst af et frit mod.]

✂

5.

Hvad Jeg mon' haffve er ey i kiiste
Om nogen vil mit gods angaa
Mitt Liffv, mig sielff schall hand da friste
Er det nu borte hvad fattis daa.
[En anden være Guldet goed
Jeg elscher konst af et frit mod.]

✂

6.

Kom Jeg end vidt i fremmet Land
Hvor Jeg slet ubekient mon' være
Ved Jeg Gud holder mig ved haand
Saa Salig er Jeg der som her
[En anden være Guldet goed
Jeg elscher konst af et frit mod.]

✂

7.

Skall Jeg end effter Brødet Leede
Och stundum lide noget med
Der i kand Jeg mig dog vel glæde
Jeg er ey bunden paa et sted.
[En anden være Guldet goed
Jeg elscher konst af et frit mod.]

✂

8.

Naar Gud mig det mon vil forleene
Hvad som til liffvet nødigt er
Der hos en ven mig elscher eene
Saa vil Jeg intet meer begiæ[r]
Da elscher Jeg for Guldet Gud
Min ven, min konst, och et friit Moed.

FINIS