↩

149.
Till den Blide Soell
at hun icke wille natten for hastelig fremkomme.

✂

1.

Milde Soel hui lader du
Natten komme frem
Det er icke tid endnu
Till at driffue hiem
Sylvia den skiønne
Wilde nu først lønne
Med Sin liffsalig klang
Min middags brynde-sang.

✂

2.

Er eous da saa trett
Er oc Æthon heed
Har Pyrous nu forgiett
all sin fyrighed
Will ey Phlegon løbe
Lenger for din Suøbe
att du saa tidelig
Till huile giffuer dig.

✂

3.

Tøff en føie tid, oc woff
End een liden beed
Siden har du fri forloff
Dig at putte ned
Du well sielff skall sige
Naar den smucke pige
Sin Engeltunge rør
at du forsnart henkiør.

✂

4.

Trotz den Jomfru Skare fijn
Helicon beboer
Trotz oc Eegen harpe din
med de mange Chor
Saadant ingen acter
med de døde tacter
oc Trillens lifflighed
hun offuer Kunsten Ved.

254

✂

5.

Ey huort hen du mørcke natt
med din tycke Sky
Tencker du den ædle Skatt
lengis end till By
Eller kanstu meene
det dig skulle tiene
det dig saa sød en klang
For øren kom engang.

✂

6.

Jcke saa det er mit raad
Thi well er din art
Mørck oc kold, oc der til vaad
Hun dog kunde snart
Dig med Elskov brende
Oc i lue optende
Saa bleff till Lius omwendt
ditt mørcke Regiment.

✂

7.

Dog maa skee du sorte Natt
det misunder mig
At Jeg er saa well omlatt
Trotz det er for dig
Derfor skall min pige
Før Jeg will henuige
Dig till fortred oc harm
Slett luckis i min Arm.

Finis