Bording, Anders Skall det Endelig nu wære

162. [Skal det Endelig nu være.]

1.

Skall det Endelig nu wære
Skall Jeg dig min Edle Skat
Nu saa lang en tid ombære
Wilt du sige nu god natt
Wilt du nu de grønne Skowe
lade Slet oc dig henwowe
Till En fremmet Egn oc Land
Offuer Haffsens dybe wand.

2.

Maa Jeg ey med dig henwancke
Galathe paa Bølgen blaa
da skall dog min Siell oc tancke
Følge dig med stor attraa
Huort dig Lycken will henføie
did skall sig mit Hierte bøie
did oc dig ieg Sende will
Tusind Suck oc Tusind till.

3.

Sielff Neptunus glad skall wære
For det bliffuer ham tillat
paa sin waade ryg at bære
Slig en Edel pant oc Skat
Hand for din skyld sine bølger
Jeffner ud oc saa fordølger
at du skiønne Galathe
Skall der i dit Ansict see.

4.

Kommer snart i Suane Sønner
Castor kom med Pollux hid
Liuser frem oc well paaskiønner
Naar det er best Seiletid
See den prectigste gudinde
Mand paa Jorden weed at finde
Seile will fra woris Egn
Giffuer Lycke oc got tegn.

5.

Eders Egen skiønne Moder
aldrig war saa smuck den tid
Der hun wed de klare floder
Giecket bleff aff Suanen huid
Der med Eder kom aff Skale
wed all werden om at tale
Men en skiønne Hyrde mø
Ganger nu till wilden Sø.

6.

Æole du Som bereder
Windene med deris mact
Oc aff Jordens mørcke Steder
Holler baade Sterck oc Sact
Storm oc ili[n]g ei lad komme
Lad den Edle Rosens blomme
Som mit Hierte med sig før
Seile for en Jomfru bør.

272

7.

O i Stride Rosnis drenge
Som den fiskerige belt
Tit udsender til at trenge
Mangen well Søfaren Helt
Ducker Eder ned i tide
J den pract ej kunde lide
Eder hendis klare glantz
Will berøffue Sind oc Santz.

8.

Men holt stille Skipper, Skipper
Medens Jeg end engang maa
Hendis rosen røde lipper
Kysse før wi skillis saa
Wiste du huor lengsels smerte
plage will mit unge Hierte
Jeg ei troer du dig da
Skyndede saa snart her fra.

9.

Du Well haffuer mangen Sinde
Seilet hen i Salten haff
Som Fru venus den Gudinde
Haffuer sin oprindels aff
Men paa Kierlighedsens brynde
Du dog aldrig har hafft kynde
Din utidig hastighed
Derom giffuer nock beskeed.

10.

O Jeg haffde meer at bede
Men det nu will slaa mig feil
Retten Wind Jeg allerede
Haffuer seet i Silcke Seil
Smacken tager til at Skride
Staffnen gaar i Skum hin wide
Thi far well till liff oc Siell
Edle Galathe far well.

11.

Nu will Jeg mig hen begiffue
Till det Rancke Bierg hist staar
Huor Jeg will saa lenge bliffue
Till hun mig aff Siune gaar
Der Skall hun mig Siden spørge
Baade nat oc Dag at Sørge
der will Jeg med lengsels wæ
daglig effter hende see.

Finis