Bording, Anders FOr meget och for lidet gjør

41. Sin høytelskte Ven och Frænde Den Hæderlige och Høylærde Mand Jacob Jørgensøn Seemand Til Ære Der hand/ paa Kjøbenhafns Universitet, for sin høye Lærdom och forfarenhed udi Læge-kunsten/ med den prjselige DOCTOR-nafn och Privilegier høytideligen blef ærit. Den 29. Octob. 1667. Kiøbenhaffn/ Trøckt hos Henrick Gøde/ Kongl. May. oc Vniv. Bogt. 1667.

FOr meget och for lidet gjør
Udi altingest skade.
Hvad ikke brugis/ som det bør/
Er værdt at efterlade.
Den ædle Læge-kunst vel er
En synderlig Guds gafve.
Kun nogle sære mennisker
Den gifven er at hafve.
Naar Lægen ret har lært och veed
Naturens gang och maade/
Vort legomes bygfældighed
Hand boed tit paa kand raade.
Hand ikke/ som Qvaksalfveren/
Ved it slags altid blifver/
Ey slumper til i Veyret hen/
Och et for andet gifver.
Hand til et skæfrit sidebeen
Jgjen at faae til rætte/
Ey gifver det/ som drifver Steen/
Och blæren kand forlette.
Hand fylder ingen Kirkegaard/
Ey Grafveren beriger/
Er ey for blød/ er ey for haard/
Sin meening rundt udsiger.
82 Den sjugis art/ och sjugens rood/
Samt dess omstændigheder
Hand grandsker ud/ och der imod/
Hvad tjenligst er/ bereder.
For slig hans omhu/ fljd och kunst/
Mand/ efter vjs Mands lære
Med good betalning tak och gunst
Bør hannem høyt at ære.
Det er ey for den enne gang/
Du kandst til h[an]nem trænge.
Vel anden Tjd dig sjugdoms tvang
Jgjen kand ofverhænge.
Lad være det/ mand hannem skal
Ey Tempel strax oprætte/
Och blant de store Gudders tal/
Med Rom/ hans nafn opsette.
Mand hannem dog/ med same Rom/
Ey heller bør at regne
Blant dem/ som intet actis om/
Men ere kun lif-egne.
Ney ney! den rette middel-vey
Vil voris Tjd paa vandre.
Hvo intet veed/ den actis ey.
Hvo good er/ gaaer for andre.
Thi var ey det/ hvo vilde sig
Med Kunster da befatte?
Hvo vilde sig saa kummerlig
Med natte-vægt udmatte?
Hvo vilde sig med daglig fljd
Och hjerne-brud fast qvæle?
Hvo vilde sig sin gode Tjd
Saa got som self frastjæle?
Ja Jeg vil regne den for Gjæk/
Der ey langt heller vilde
Omgange da med peber-sæk/
End Tjd paa Bogen spilde.

Vel an/ Her Seemand/ lærde Mand/
Med glæde Jeg fornemmer/
At Phoebus eders ære-stand
Nu gjørligen forfremmer.
Hans lærde Jomfru-Chor en krands
Til eders hofved fletter/
Och eders nafn til stads och glands
Paa sin Parnass opsetter.
Den ædle Friheds Ring oc Hat
Er eders løn och rente/
Som J med møde dag och nat
Fra Barns been op fortjente.
Saa saa fremdragis skal den Mand/
Hvis Sind til Kunster bøyis.
Saa saa skal u-gemeen forstand
Med titels pract ophøyis.
At J maa nu med lægsom haand
Al Sjugdoms værk fordrifve/
Det ynsker Jeg i Sjæl och Aand:
Gud Lykke dertil gifve.

A. Bording.