Bording, Anders Blinde Dreng, huis Piil oc bue

131. [Blinde Dreng, huis Piil oc bue.]

1.

Blinde Dreng, huis Piil oc bue
Kand alt det, som lefver, kue,
Huorfor er du mig saa vred,
Oc io meer oc mere ned
Sencker mig i Kierlighed.

2.

Længe nok har ieg din fane
Følget paa den vrange bane
Løbet hen i Raserie
Blandt det Narre compagnie
Maatte nu vel være fri.

3.

Siele Stormer, Sind bedrøfver,
Nemmerust, oc tiderøfver,
Glædetiuf oc Pinesmed,
Slip mig løs, du tør ey ved,
Mig at giøre meer ufred.

4.

Søfnebryder, Kindeblæger,
Taareperse, Styrkespæger,
Ach! huad var miin lycke god,
Førend ieg mit unge blod
Af diin magt indtage lod.

5.

Tasketømmer, gafvekræfver,
Røkteskiender, grillevefver,
Alle dyders undergang,
Ach! huad tiden blef mig lang,
Siden du mig fik i tvang.
6.
Tankeplager, Hiertekrenker,
Sandtzeblinder, galdeskienker,
Svigemester, skadeglad,
Ach! ieg moxen veed ey huad,
Jeg alt nok hâr lyd dig ad.

7.

Dine grif oc falske Svinker
Du med yndig farfve sminker,
Du med sucker oc zibet
ofverstrør oc pudrer tet
Din forgifftig beedske Ret.

8.

Huad vil ieg Apollo svare,
Naar hand mig vil ofverfare
For ieg nu saa lang een tiid,
Har forsømt at komme did,
Som hand øfver Konstens iid?

9.

Mon ieg andet da kand sige,
End at ieg een Hyrdepige
Hafver alt for nøye tient
Oc miin unge tid anvent
Under Amors Regiment.

10.

Ach! de søde ni gudinder!
Naar ieg ald den lyst besinder,
Jeg hos dennem først opbar,
Ey, huor mangen salten taar
Mig paa Kinden da nedgaar.

231

11.

Jeg hos Aons liflig Kilde
Mig igien vel ønske vilde
At mig hendis læresafft
Kunde gifve saadan Krafft,
Som ieg har tilforne hafft.

12.

Men, huad hielper mig miin Klagen?
Jeg af Amor er bedragen,
Faar at see mig om fordi,
Huor ieg best kand vorde fri
For hands strenge Tyrannie.

13.

Løfvens Vrede best udsluckis,
Naar hand ey for hart indluckis;
Tvingis hand med tycken muur,
Oc med Jern oc Kobberbuur
Hand da bruger sin Natur.

14.

Hafde du med mindre smerte
ofverhengt mit unge Hierte,
Jeg mig ey maaskee saa giendt
Fra dit Selskab hafde Vendt,
Men endnu dig længer tiendt.

15.

Spend derfor kun af diin bue,
Du skal mig ey længer kue,
Du mig aldrig er saa vred,
Jeg med magt io demper ned,
Ald diin iid oc Kierlighed.