Bording, Anders At den forblummet Juvenal

90. [ÆJris Minde/ som den Fornemme Poet JOACHJMUS RACHELJUS Af vores Tider Hafver fortient/ der Hand sine Satyriske Di[c]ter v[e]d Prænten Lod [u]dgaa.

At den forblummet Juvenal
Med Romer maal och Tunge
Her efter ey ret gierne T[a]l/
Men nu paa Tydsk vil siunge:
At och den D[y]be Persius
Sit Borgerskab opgifver/
Det volder Her Rachelius
Som dennem der til drifver.
Hans søde Tydsk vel mangen mil
Kand sette dem tilbage:
Hans artig pen Hans høflig stil
Langt bedre maa behage.
Den Vittig Oedipus self tidt
Sin farfve der ved skifter/
Hand Aldrig kunde tænkt saa vidt
J dieres mørcke skrifter.
Huad Scaliger/ Salmas och vos/
Huad Douza/ Lips och flere
H[a]r ofuer dem optegnet os/
Ey nu behøfvis mere.
Ney denne dieris lærde Tolck
Har Jsen vidst at bryde/
Saa Huer mand nu blant Tydske Folck
Kand dennem Let udtyde.
Huad Helicon skøt ey formaar/
Med sine ni Gudinder;
Huad Phæbus neplig self opnaar/
Hos Hannem Her mand finder.
Huo k[a]nd fuldrosse nogen Tid,
Hans fast-utrolig møye?
Huo k[a]nd Hans Sinde-rige flid
Til Himlen nock ophøye?
Jeg det (at tale kortelig)
Hans Første pris vil kalde
At Hand/ O ædle Tscherning dig
Alenne kand befalde.

Anders Bording.