↩
137.
Saa mangen Taar udrinde kand
Som Jeg er plictig till, oc gierne wilde
Vdøse frit Jeg arme mand
Ja om Oceanen kunde
Samlis i min øine Slett
Kunde Jeg dog ingenlunde
Sorgen min begræde rætt.
Min Hiertens trøst ô Galatbe
Din Affgang maa Jeg dag fra dag begræde
Med Hiertens lengsell harm oc wæ
At med mig oc Soelens lue
haffver sielff medlidenhed
Oc aff Firmamentens bue
yncker min Elendighed.
Med dig ô Søde Galathe
Maa Jeg i Sorg forladt oc Eenlig bliffue
Oc min Fortred kund daglig see
For min lengsels haarde pine
Ere Suck de beste raad
Oc at ieg aff Øyne mine
Felder offuerflødig Graad.
Huad hielper mig min Suck oc graad
Mon derfor Lachesis mig skulle spinde
Dis kortere min leffnets traad
Ney! Vlyckens Strenge wrede
sparer mig till større straff
Oc will ey saa snart tilstede
mig at leggis i min Graff.
Hui skulde Jeg gaa meere frj
Hui stiller du oc ej for mig din Snare
Din Skonsell er kon Tyrannie
Oc huor smuck det skulle vorde
paa wor graff at skreffuen see
Her sig huiler Vnder Jorde
Daphnis med sin Galathe.
Som Atlas paa sin Skuldre bær
Men seer hen till den lengsel Jeg maa bære
Da finder Jeg den tunger Er
Lod kun Atlas himlen falde
Oc borttog min lengsell slett
O huor snart hand skulde kalde
Himmelen en byrde lett.
Till wisse tider ordentlig
Naar Phæbus sig will paa sin reyse giffue
Maa Luna wige sactelig
Wil hun oc paa Wact fremtrine
Phæbus strax da skiuler sig
Men min hiertens nød oc pine
Siunis slett uendelig.
239
Till Grønnen Eng till mørcken skow
Huor du [tillforn saa Lifflig siunge kunde]
Om hendis ære, Dyd oc Loff
Huor oc hun den offverskiønne
Dig well hundredtusind gang
Pleyed med sig sielff at lønne
For din Artig dict oc Sang.
Huor finder du din Siels attraa
Ach huor er den du der oc skulde loffue
Ja huo will dig belønne Saa
Huor er nu din glants oc Krone
Huor er den som altid gaff
Piben din Sin liud oc Tone
ach alt i den mørcke Graff.
Da tencker Jeg, mon dødsens nød
Fick offuerhaand mod slig en skiøn gudinde
Mon Galathe skall wære Død
Ney men Himlens trinde bue
Hende tog till Euig Fred
Jorden waar ej werd at skue
Slig en pract oc Herlighed.
aff huis her skeer paa Jorderig
Tag nu den graad, som for dig her udrinder
det er den pant Jeg offrer dig
Oc wilt du deraff forfare
Huor det gaar her neder mig
Strax da skulde den dig suare
Daphnis lider ynckelig.
at Himlen sig forbarmer Jo
Da will Jeg snart [i] de Elyser Enge
Forglemme slet all min uroe
Ach da skall os ey fortryde
Woris gode Kierlighed
O huor will Jeg mig da fryde
Hos dig i all Euighed.
Din Graff Jeg nu bepryde will
Dog Himlen weed Jeg giorde sligt ej gierne
Men lagdis heller sielff der till
J Napeer smucke Piger
Det er Eders plict oc Rett
Att J Blomster Strøer oc Siger
Sorte Jord wær hende lett.
137.
Daphnis begræder Sin Allerkieriste Galatbe dødelig affgang,
oc ynsker hand
sielff strax maatte døe.
1.
Ej nogen tid aff Aganippes kildeSaa mangen Taar udrinde kand
Som Jeg er plictig till, oc gierne wilde
Vdøse frit Jeg arme mand
Ja om Oceanen kunde
Samlis i min øine Slett
Kunde Jeg dog ingenlunde
Sorgen min begræde rætt.
2.
Min Anden Jeg min Siæls ophold oc glædeMin Hiertens trøst ô Galatbe
Din Affgang maa Jeg dag fra dag begræde
Med Hiertens lengsell harm oc wæ
At med mig oc Soelens lue
haffver sielff medlidenhed
Oc aff Firmamentens bue
yncker min Elendighed.
3.
For all den Lyst Jeg war tilwant at driffueMed dig ô Søde Galathe
Maa Jeg i Sorg forladt oc Eenlig bliffue
Oc min Fortred kund daglig see
For min lengsels haarde pine
Ere Suck de beste raad
Oc at ieg aff Øyne mine
Felder offuerflødig Graad.
4.
Men ach huad will Jeg dog med Sorgen uindeHuad hielper mig min Suck oc graad
Mon derfor Lachesis mig skulle spinde
Dis kortere min leffnets traad
Ney! Vlyckens Strenge wrede
sparer mig till større straff
Oc will ey saa snart tilstede
mig at leggis i min Graff.
5.
O wrede Død lad aff, lad aff at spareHui skulde Jeg gaa meere frj
Hui stiller du oc ej for mig din Snare
Din Skonsell er kon Tyrannie
Oc huor smuck det skulle vorde
paa wor graff at skreffuen see
Her sig huiler Vnder Jorde
Daphnis med sin Galathe.
6.
Den byrdes wect Jeg troer well tung at uæreSom Atlas paa sin Skuldre bær
Men seer hen till den lengsel Jeg maa bære
Da finder Jeg den tunger Er
Lod kun Atlas himlen falde
Oc borttog min lengsell slett
O huor snart hand skulde kalde
Himmelen en byrde lett.
7.
Naturen sielff kand all sin gierning driffueTill wisse tider ordentlig
Naar Phæbus sig will paa sin reyse giffue
Maa Luna wige sactelig
Wil hun oc paa Wact fremtrine
Phæbus strax da skiuler sig
Men min hiertens nød oc pine
Siunis slett uendelig.
239
8.
Gack Dapbnis gack [nu] till de skiønne lundeTill Grønnen Eng till mørcken skow
Huor du [tillforn saa Lifflig siunge kunde]
Om hendis ære, Dyd oc Loff
Huor oc hun den offverskiønne
Dig well hundredtusind gang
Pleyed med sig sielff at lønne
For din Artig dict oc Sang.
9.
Men ac[h] til huad for Enge Lund oc SkoweHuor finder du din Siels attraa
Ach huor er den du der oc skulde loffue
Ja huo will dig belønne Saa
Huor er nu din glants oc Krone
Huor er den som altid gaff
Piben din Sin liud oc Tone
ach alt i den mørcke Graff.
10.
Dog naar Jeg mig nu ret monne besindeDa tencker Jeg, mon dødsens nød
Fick offuerhaand mod slig en skiøn gudinde
Mon Galathe skall wære Død
Ney men Himlens trinde bue
Hende tog till Euig Fred
Jorden waar ej werd at skue
Slig en pract oc Herlighed.
11.
O ædle Siell, saa fremt du noget finderaff huis her skeer paa Jorderig
Tag nu den graad, som for dig her udrinder
det er den pant Jeg offrer dig
Oc wilt du deraff forfare
Huor det gaar her neder mig
Strax da skulde den dig suare
Daphnis lider ynckelig.
12.
Jeg haabis at det warer dog ey lengeat Himlen sig forbarmer Jo
Da will Jeg snart [i] de Elyser Enge
Forglemme slet all min uroe
Ach da skall os ey fortryde
Woris gode Kierlighed
O huor will Jeg mig da fryde
Hos dig i all Euighed.
13.
Far derfor well far wel min MorgenstierneDin Graff Jeg nu bepryde will
Dog Himlen weed Jeg giorde sligt ej gierne
Men lagdis heller sielff der till
J Napeer smucke Piger
Det er Eders plict oc Rett
Att J Blomster Strøer oc Siger
Sorte Jord wær hende lett.