Bording, Anders ARme Hierte du med Skiel/ Snart dig vel

171. Ens Klagemaal der strider med Fortviflelse. J sin egen tone:

1.

ARme Hierte du med Skiel/ Snart dig vel/
Sørge motte slet ihiel/
GUd sit Øre/ Oc sin Naadis Døre/
Saasom til/ Lukke vil/
Og ey dig høre.

2.

See hvor hart og strengelig/ Hand med mig/
For min Udyd skikker sig/
Jeg kand dømme/ Vredens sterke strømme/
Løssnis ret/ At de slet/
Mig ofversvømme.

3.

Mig Ulykkens Mact oc Vold/ Som en bold/
Driffver om saa mangefold/
Sig ey vender/ Sorgen eller ender/
GUD jo mig/ Hastelig/
En anden sender.

4.

HERre GUd lad aff/ lad af/ med din Straff/
Stil din grumme Vredis Haff/
Styrk mig Svage/ Lad dig vel behage/
Mig af Nød/ Og Anstød/
At redde fage.

5.

Vilde du med Vrede slig/ Endelig
Plat i grund fordærfve mig/
290 Ak hvor bange/ Var da jeg din Fange/
Thi jeg ey/ Nogen Vey/
Dig kand undgange.

6.

Hafde du bestemt det saa/ At jeg maa/
Stedse trøsteløs hengaa/
Og forstødis/ Hvi maatt jeg ey ødis
Da den Tid/ Jeg kom hid/
Og skulde fødis?

7.

Hvi lodst du mig usle Kre/ Solen see/
Hvi kom jeg til Ak og Vee?
Var din Ville/ Mig da strax at skille/
Liffvet fra/ Jeg nu da/
Laa tryg og stille.

8.

Vist er det min Ondskab svar/ Skyldt det har/
Du saa hart mod mig fremfar/
Men lad Naade/ Rednings Bod dog raade/
Der udi/ Og mig fri
Fra slig stor Vaade.

9.

Du vil ingen Synders Død/ Men aff Nød/
Fri enhver som mod dig brød/
Og hans Lyder/ hannem kun fortryder/
Og hand i/ Dit Buds Sti
En sand Bod yder.

10.

Du lodst dog din Søn saa kiær/ For mig her/
Lide Vee og Pinelser/
Der hand døde/ For min Skyld oc Brøde/
Ey forgiet Gandske slet/
Hans Blod det røde.

11.

Om jeg da betrykt end maa/ Piagis saa;
Dig jeg dog skal haabe paa/
Som min Qvide/ Jeg maa stedse lide/
291 God og from/ Vender om
Til Fryd hin blide.

12.

Tii da utaalmodig Siæl/ Dig ey qvæl/
Drik den beske Straffis Pæl/
GUd dig sende/ Det skeer til god Ende/
At hand dig/ Kand til sig/
Fra Verden vende.

13.

Ja min HERre/ ja jeg maa/ Vil oc saa
Villig under Kaarss.et gaa/
Du vedst Maade/ Dig jeg lader raade/
Midler Tid/ Vær kun blid/
Og tee din Naade.

14.

Og om det ey andet er/ Fader kiær/
End at Trængsels Prøve her/
Mig skal klare/ Da saa i slig Fare
Brend og skiær/ At du der
Kandst evig spare.

A. Bording.