✂ Da Det Danske Sprog- og Litteraturselskab blev stiftet i 1911, var et af de projekter, der stod højt prioriteret på ønskelisten, en ny udgave af Anders Bordings skrifter til afløsning af Peder Terpagers og Frederik Rostgaards Bording-udgave fra 1735, der efterhanden var blevet en stor sjældenhed. Men medens Selskabet selv kunne påtage sig at gøre fyldest for mæcenen og organisatoren Frederik Rostgaard, sa var det naturligvis ikke tilstrækkeligt, når der manglede en Peder Terpager (og sandelig ogsa en Hans Gram) til at gøre det egentlige arbejde. Først en menneskealder efter Selskabets stiftelse indtradte en sådan lykkelig konstellation, idet seminarierektor Georg Christensen (1877-1966) i begyndelsen af aret 1944 for Selskabets daværende administrator dr.phil. Lis Jacobsen fremlagde konkrete planer for en ny udgave af Bordings værker; men desværre blev dette projekt ikke ført ud i virkeligheden, vistnok fordi de bevilgende myndigheder dengang ikke havde tilstrækkelige midler til disposition. Af den traurige grund måtte projektet henlægges, og Tornerose-søvnen sænkede sig på ny over Bording.
✂ I 1971 hændte det, at nærværende udgaves to udgivere lærte hinanden at kende og til deres forbløffelse kunne konstatere, at de begge interesserede sig for at udgive noget af Bording, og at deres tilbøjeligheder fordelte sig sa heldigt, at de i stedet for at blive konkurrenter meget naturligt kunne ga i spand sammen: Paul Ries, hvis hovedinteresse var avishistorie, ville kun arbejde med Danske Mercurius og slet ikke have noget med digtene at gøre, medens undertegnede efter afslutningen af det trælse arbejde med kommenteringen af Jacob Worms politiske satirer fra 1670erne for alt i verden ikke endnu engang ville påtage sig et tilsvarende arbejde og derfor ville reservere digtene for sin mund. Dette kunne ikke passe bedre sammen, hvorfor vi forelagde en detailleret plan for Selskabets daværende administrator dr.phil. Albert Fabritius, der øjnede en reel mulighed for at få virkeliggjort det gamle projekt og derfor gik indfor det og aftalte de fornødne retningslinier med de to udgivere; med vanlig udgiveroptimisme regnede de begge med at afslutte det samlede arbejde i løbet af cirka fem år. For mit eget vedkommende begyndtes arbejdet for alvor i 1972, hvor et frisemester efter afslutningen af Worm-udgaven gav den fornødne tid til registrering og en afskrift af det store materiale, og i de følgende ar skred arbejdet langsomt videre og var langt fremme sommeren 1976. Men ligesom arbejdet med Jacob Worm blev meget forsinket eller maske rettere lagt pa jøkelis under et langvarigt ophold på Island, så skete det samme i nogen grad med Bording under mit ophold i Reykjavik 1976-81, hvor en Laxness-monografi unægtelig trængte sig mere på; først i løbet af sommeren 1980 kunne Bording-tekstbindet afsluttes og kort efter ogsa en første version af kommentarbindet; sidstnævnte måtte dog grundigt revideres og ganske særligt udvides efter hjemkomsten, hvor Det Kongelige Biblioteks samlinger kunne løse gåder, som jeg i Reykjavik havde mattet lade hensta som uløselige.
VII✂ Ved afslutningen af dette værk er det mig en stor glæde at kunne sige tak til Carlsbergfondet, der i denne omgang sa generøst bar optrådt i Frederik Rostgaards kærkomne mæcenrolle. Og en tak til mine to tilsynsførende: Poul Lindegård Hjorth, der ikke blot har gennemlæst manuskriptet, men ogsa med falkeblik været på en indbringende trykfejlsjagt, og Erik Dal for tilrettelæggelsen af bogen; hans er idéen med i det ydre at efterligne 1735-udgaven, der er én af de ældste udgaver af en dansk digters samlede skrifter. Ligeledes en tak til forskningsbibliotekar Erik Petersen, der har påtaget sig det slidsomme hverv med til brug for kommentarbindet at oversætte Bordings ikke just klassiske latin i en række lejlighedsdigte. Men en speciel tak skal rettes til Det Kongelige Bibliotek, Danske afdeling, Handskriftafdelingen og til læsesalsekspeditionen for venlighed og forståelse samt en utrolig talmodighed i forbindelse med mine nærmest utallige bestillinger og genbestillinger af de mange tekster; for en humanistisk forsker er Det Kongelige Bibliotek ganske enkelt alfa og omega, og intet ville kunne gøres tilsvarende godt, hvis dette bibliotek ikke fandtes eller ikke havde denne utrolige bredde og rigdom.
København, 21. januar 1984.ERIK SØNDERHOLM