Nr. 190.

✂ Mel. Op og smyk dig Siel mod.

✂ Flye min aand, og bryd med styrke
Ud af Adams lysters mørke,
Kæmp dig giennem satans pile
Ind i paradises hvile,
Hvor man haanlig undertræder
Denne verdens raadne glæder,
Rene aander kysses, smykkes,
Og fra verdens lyst undrykkes.

✂ 2. Glandsen af GUds naades rige
Gaaer tilbage, og maa vige,
Naar man kiødets lyst vil huse,
Og ey ret for alvor knuse,
Straalerne tilbage drives,
Hvorved sielen kand oplives,
Solen daler, dagen endes,
Naar de skidne lamper tændes.

✂ 3. Lad din arme siel ey blottes,
Om du siden ey vil spottes,
Lad din roe i GUd ey slippe,
Giør dig haard som staal og klippe,
At du holdes ey tilbage
Fra GUds himles bryllups-dage,
Hvor de rene siele lande,
Og al verdens lyst forbande.

✂ 4. Kys GUds søn med himmel-lader,
Og i JEsu kys din fader,
Hold din sieles læber rene,
Sig med aanden at foreene,
Overskygges ret i glæden,
Derved at undfange sæden,
Ordet, som dig nye kand giøre,
Og dig bruud til JEsum føre.

✂ 5. Flye min aand fra Sodoms egne,
Saa vil JEsus dig begegne,
Breed dig, rose, ud for solen,
Cherub, bliv ved naade-stolen,
Dæmp din lyst med JEsu pine,
Fat din GUd med kæmpe-mine,
Dig vil hand som bruud undfange,
Og i himlen med dig prange.