↩

Nr. 231.

✂ JEsu! naar jeg sindet ned
I en dyb betragtning senker,
Og din store kierlighed
For min salighed betænker,
O! da bliver jeg saa glad,
Som jeg snart i himlen sad.

✂ 2. Om den skidne syndens lyst
Vil jeg da et ord ey høre,
Thi jeg finder i mit bryst
Kraft et helligt liv at føre,
Derfor er jeg allesteds
Overmaade vel til freds.

✂ 3. Lammet være priis og magt,
Som sig lod for synden slagte,
At oprette naadens pagt,
Som en evig frelse bragte,
Den jeg udi daaben fik,
Da min synd til grunde gik.

✂ 4. Dette giør mig reen og glat,
Som det guld paa naade-stolen,
Deylig som en brude-skat,
Alle pletter fri som solen,
Saadan giør du mig, GUds Søn,
Ja som du est selv saa skiøn.

✂ 5. Helvede er ødelagt,
Kand sig over mig ey glæde,
Og den onde verdens magt
Vil jeg under fødder træde,

*Nr. 231. J1-7. 1, 1: Jesu] Jesus J3-7. 2, 1: skidne] skiden J1-3. 4, 6: est] er J6-7. *- - - *Nr. 231. Oversættelse. JEsu! wenn ich mein gemüht, forfatter?, Schr. s. 1023. - 1, 3-4: kierlighed for] som vi siger omhu for. - 1, 6: snart] næsten. - 3, 1-3: Joh. Åb. 5, 6. 12. - 3, 3: at] for at. - 3, 6: til grunde] vel = til bunds, jfr. nr. 58, 3, 5-6: Du har i daabens flod Min død til grunde senket. - 4, 1: glat] klar, smuk. - 4, 2: Nådestolen på pagtens ark (se under nr. 3, 8, 1) var af guld, 2. Mos. 25, 17. - 4, 4: alle pletter fri] fri for alle pletter, jfr. Ef. 5, 27. 280

✂ Ja ved JEsu kraft det skeer,
At jeg kun ad døden leer.

✂ 6. Tordner det paa Sinai
Over alle synde-slaver,
Her er JEsus, jeg er fri,
Alt hvad hand forhvervet haver,
Det er mig af GUd tilkiendt,
Som jeg selv det havde tient.

✂ 7. Hand, som naade til mig vandt,
Lystes i min siel at blive,
Og til sikker fæste-pant
Mig den Hellig Aand at give,
GUd min arme siel beboer,
Som sin helligdom og chor.

✂ 8. Tie fornuft, og kald mig ey
Slet og usel allevegne,
Troen siger dertil ney,
Jeg er een af JEsu egne,
Og min Fader hierte-kier,
Allerede salig her.

✂ 9. Driv kun fra mig al den skum,
Som mit hierte vil besvære,
Lad dit evangelium,
Daab og nadvere mig nære,
At jeg derved styrke faaer,
Hvordan det mig siden gaaer.

✂ 10. Og med saadan siele-mad
Vil jeg mig saa længe mætte,

*6, 1-2: se nr. 1, 13, 2-3; 107, 7, 1-2. - 6, 6: som om jeg selv havde fortjent det. - 7, 2: lystes] har lyst til, jfr. nr. 165, 10, 6; 228, 7, 5. - 7, 3-4: fæste-pant] fæstepenge, forskud af lønnen som sikkerhed for, at man får pladsen; Helligånden ses som forskud af saligheden, 2. Kor. 1, 22; 5, 5; Ef. 1, 14, jfr. nr. 63, 13, 3. - 7, 5-6: 1. Kor. 3, 16; 2. Kor. 6, 16. - 7, 6: chor] ligesom i nr. 225, 3, 5; Svane-Sang nr. LXIX, 1, 13 betegnelse for koret i en kirkebygning. - 9, 1: skum] betegnelse for urenhed, Es. 1, 25; Ez. 22, 18, hvor ældre oversættelser har »skum« i st. f. »slagger«, Jud. 13 om urent skum i havet. - 9, 6: siden] ellers. 281

✂ Til du mig i engle-rad
Vil til bords i himlen sette,
Da jeg smage skal en ræt,
Som giør evig glad og mæt.