Nr. 213.
✂ Mel. O Drøvelse, etc.
✂
Op! vaag og beed,
Min siel! du veed
Dig ellers ikke sikker,
At du jo kand drages ned
I den ondes strikker.
✂
2. Vær uforsagt,
Men derhos agt
Paa sindet, hvor det vanker,
Lær at holde stedse vagt
Over alle tanker.
✂
3. At følge smukt
Guds naades tugt,
Naar aanden dig vil minde,
Holder verden udelukt
Af de rene sinde.
✂
4. Et lidet grand
Af suurdey kand
Den gandske dey forsyre,
Kommer gnisten først i brand,
Er hun ond at styre.
✂
5. En tanke, som
I hiertet kom,
Og man den lidt lod raade,
Har saa tit giort sielen tom
Fra Guds søde naade.
✂
6. Vor onde art
Bevæges snart
Af det vi see og høre,
Bliver saadan tanke spart,
Er der ont at giøre.
✂
7. De siele-saar,
Som satan slaaer,
Gaaer ind ad skiulte gange,
Hvo som ey paa vagten staaer,
Bliver snart hans fange.
✂
8. En syndig smiil
Kand som en piil
Det arme hierte dræbe,
Om vi noget staae i tviil
Derimod at stræbe.
✂
9. Et syndigt ord
I Adam foer,
Det lagde verden øde,
Det har giort det siele-mord,
Hvorved alle døde.
✂
10. En ringe ting
Giør dødens sting,
Og kand en siel bekrige,
Som ey varsom seer omkring
Her i verdens rige.
✂
11. Ved øret kand
Som helved-brand
Et ord vor siel forrykke,
✂
Har vi ikke aandens vand
Dette strax at slykke.
✂
12. Alt dette veed
Forfarenhed
I alle Guds udvalde,
JEsus raaber: vaag og beed,
Om du ey vil falde.
✂
13. At gaae saa fri
Paa himlens stie
Og ikke vilde vaage,
Det er idel hyklerie,
Sikkerhedens taage.
✂
14. Op! op! paa vagt
Af gandske magt,
Og vaag med alle fromme,
Vaager, som Guds Søn har sagt,
Til I see ham komme.