Brorson, Hans Adolph Kun frisk derind!

Nr. 198.

Kun frisk derind!
Du drukner ey, mit sind!
Det røde hav skal dig vel plads forunde.
Hvi tviler du? Mon hand ey hielpe kunde?
Som truede paa havet veyr og vind?
Kun frisk derind!

2. Bedrøvet aand!
Som gaaer i trængsels baand,
Opmuntre dig og dine svage sinde!
Dit korses flod skal dog engang bortrinde,
Naar aandens glæde tager overhaand;
Bedrøvet aand!

* * * * 189

3. Vor soel og skiold
Giør havet til en vold,
Før hand sit folk i floden skulde slippe,
Maa vandet staae dem til en muur og klippe,
Hand er til lands og vands vor hinderhold,
Vor soel og skiold.

4. Et freydigt mood
Gaaer ind i korsets flod,
Og lader sig af ingen bølger jage,
Den stærkest vind for hende gaaer tilbage;
Hun staaer i GUd, som træet ved sin rod,
Et freydigt mood.

5. En kæmpe maa
Som muur i feldten staae,
Det lader slet, naar hand vil gaae til side,
Og ey, som det sig sømmer, mandig stride,
Saaledes gaaer en christen ey i vraa,
Men kæmpe maa.

6. Det ende faaer
Med alting, hvor det gaaer,
Hvem vilde da i krigen blive fangen?
GUds kiere søn er for i spidsen gangen:
See til du altid ham i hælen staaer!
Det ende faaer.

7. Dit korses tvang
Er ikke evig lang,

* 190

Det er en kalk, hvis bond du snart skal finde,
Naar du med den dig ret kun an vil binde:
Saa gaaer hun og i lidelsen sin gang,
Dit korses tvang.

8. Dit trængsels pund
Opsluger dødens mund,
Heran! heran! hvo JEsu spor vil følge,
Hand styrer selv din modgangs veyr og bølge,
Hand gaaer foran, og triner ned i grund
Dit trængsels pund.

9. Din frelsermand
Dig ey forlade kand,
Hand vil dig selv paa sine skuldre drage,
Og engle-vogn er færdig dig at tage,
Og gik du vild, hand fører dig til land,
Din frelsermand.

10. Kast, svage sind!
Dit kors i veyr og vind,
Lad see, hvor du kand giennem dybet vade,
Din JEsus selv vil staae for al din skade,
At føre dig uskadt i havnen ind,
Mit svage sind!

11. De christnes stand
Er som et oprørt vand,
En bølge maa den anden stedse drive,
Saa gik det ham, der os skal styrke give:

* * * 191

I stormen er saa ofte vidt fra land
De christnes stand.

12. Hvo vandre vil,
Maa vist sig lave til
At friste bierg og dal og dybe pytte,
Saa maa man og til himlen daglig flytte;
Hand har ey for sig leeg og børne-spil,
Hvo vandre vil.

13. O søde GUd!
Hvor du gaaer ind og ud,
Derhen jeg og mit gandske liv vil vende,
Saa faaer det vist ved dig en salig ende,
Og dertil er dit kors mit himmel-bud,
O søde GUd!