Nr. 276.
✂ Mel. Jeg beder dig, Fader etc.
✂
Op, hierte, op med fryde-skriig,
Lad freds basuner høres,
Gud Faders Søn af himmerig
Er kommen ned til mig,
Som os saa yndelig
Ved Engle-sang kundgiøres.
✂
2. Den tiid Augustus lod med skat
Guds eget folk besvære,
Der var af hver forhadt, forladt,
Da kom den salig nat,
Som var bestemt og sat
Til alle dages ære.
✂
3. Men verden var af satan lagt
I evig trældoms fængsel,
Saa var det nu vor JEsu agt,
At rive os med magt
Af satans vold og pagt
Og evig siele-trængsel.
✂
4. Derfore vi af Engle faaer
Den frydesang at høre
Om saadan fred, som overgaaer
Hvad vid og sands forstaaer,
Som JEsu blod og saar
Til lyset skulde føre.
✂
5. Velkommen da, livsalig noer,
Fra himlens lyse sale,
Fra evig glædes fryd og flor
Til denne syndig jord,
Til pine, spot og mord
I disse græde-dale.
✂
6. Men agt, min siel! hans ringe pragt,
Hand, som al verden raader
Med Majestætisk Guddoms magt,
Er her i palter lagt,
Som ned til os har bragt
Saa mange tusind naader.
✂
7. Ach! Gud, jeg seer dit leye paa
Med bitter graad i øye,
Kand du ey bedre senge faae,
End at du skal med straae
I staldens mørke vraae
Dig, JEsu! lade nøye.
✂
8. Det kalder jeg en kierlighed,
At JEsus vilde stige
Til os i saadan jammer ned,
Og verdens skændsel leed,
For os at giøre ved
Sin armod evig rige.
✂
9. Saa maatte jo hver draabe blod
I mig forbandet være,
Der ey i andagts lue stod,
Mens JEsus er saa god,
Af inderst hierte-rod
Ham dagligen at ære.
✂
10. Ja, JEsu, jeg og veyen veed,
Hvor jeg skal til dig komme,
Du lagdes jo i hulen ned,
Saa veed jeg god beskeed,
At jeg i ydmyghed
Mig skal til jorden krumme.
✂
11. O! Frelsermand, hvad est du kiøn,
Jeg dig i favn vil tage,
O brudgom! meer end tusend skiøn,
Gud Faders egen Søn,
O lad min graad og bøn
I troen dig behage!
✂
12. Ach du mit hiertes rosen-blad,
Min siel i længsels lue
Saa piinlig ønsker, at den sad
Blant englerne i rad,
Og kunde der saa glad
Sin JEsum altid skue.
✂
13. De himmel-søde frelses ord,
Jeg fik i dag at høre
Af englernes livsalig choer
Om dig, mit hiertes noer,
Skal op fra denne jord
Mit sind til himlen føre.
✂
14. Far vel! og viid, o! verden, at
Du mig ey meer kand tiene,
Til himlen er mit ønske sat;
Al verdens lyst god nat,
I himlen er min skat,
Ham elsker jeg allene.
✂
15. Naar da min arme krop eengang
I dødsens nat skal sove,
Skal sielen i Guds helgens rang
Blant engle-stemmers klang
Med evig jule-sang
Sin JEsum altid love.
✂
16. Lys over Kongen naadelig
Din fred fra himlens sæde,
Hans gandske hierte fryde sig,
O! Davids Søn! i dig,
Og giør ham stærk og riig
I Aandens fryd og glæde!
✂
17. Vor Konges Huus og gandske land
Guds søde fred befæste,
At hver udi sit sted og stand
Af hiertet skiønne kand,
Hvad du, o! Frelsermand!
Har giort for vores beste.
✂
18. Din naade, som en himmel-skye
Og Hermons dug, udbrede
Sig stedse over denne bye,
✂ 13, 1: frelses] frelsers J2. 6-7. 13, 3: englernes] englenes J2-3. 15, 2: dødsens] dødens J6-7. 16, 1: lys] lius J2-3.
406✂
At vi maae synden flye,
Og dermed ey paa ny
Opirre dig til vrede.
✂
19. Løft nu, min siel! din stemme saa
Høyt op i frydens tone,
At der, hvor de udvalde staae
Med ærens krone paa,
Din sang og høres maa
For JEsu Christi throne.
✂
20. Gud, som udi det høye boer,
Vi prise allesammen,
Som sendte ned paa denne jord
Sin Søn med livsens ord,
At hvo, som paa ham troer,
Skal blive salig, Amen.
✂ B. B.