Brorson, Hans Adolph Troens rare Klenodie. Det allersidste Tillæg

ET LIDET TILLEG AF MINE BRØDRES OG EN ANDEN KIER VENS PSALMER, SOM TIL DEELS I DE FORRIGE OPLAG HAVE VÆRET INDFØRTE IBLANT DE ANDRE I DENNE PSALME-BOG, MEN FINDES NU HER TRYKTE FOR SIG SELV.

400

Et lidet Tilleg medtages som led af »Troens rare Klenodie«; men da salmerne ikke er af H. A. Brorson, gives der ikke synderlig kommentar. Forfatterne er N. B., Nicolai Brorson, H. A. Brorsons ældste broder (1690-1757), sognepræst i Bedsted (1716-35), slotspræst i Frederiksborg (1735-38), sognepræst ved Nikolaj kirke i København (1738-57), B. B., Broder Brorson, H. A. Brorsons næstældste broder (1692-1778), rektor i Lemvig (1719-22), sognepræst i Mjolden (1722-36), stiftsprovst i Ribe (1736-37), biskop i Ålborg (1737-78), samt Th. H., formentlig Thomas Hansen, teologisk kandidat, død 1737 som informator ved vajsenhuset i København, se 1. Bind, s. XI.

401

1. En Advents-Psalme.

Nr. 275.

Mel. Folie d' Espagne.

Raaber, ach! raabe enhver, som kand raabe!
Raaber: Hosanna med glæde og sang!
Raaber saa længe som hiertet kand haabe,
Raaber, halleluja tusinde gang!

2. Raaber Hosanna min JEsu til ære!
Raaber: du deylige Zion, gak ud.
Raaber, min JEsu! din bruud jeg vil være,
Raaber, her kommer den saligste Gud.

3. Raaber, I præster! ach baner Guds veye,
Raaber, I herrer! min HErre jeg seer,
Raaber, ach! kunde jeg JEsum kun eye!
Raaber, jeg alting da agter som leer.

4. Raaber, I høye! I aabnede porte.
Raaber, I lave! vor tag ey forsmaa.
Raaber, ach glæde! al feyde er borte.
Raaber: til JEsum vi samtlig vil gaae.

5. Raaber, I ringe! jeg alting har funden,
Raaber: i JEsu al ære jeg har,
Raaber, I syge! min bræk er forsvunden,
Raaber: al sagen ved JEsum er klar.

6. Raaber, I gamle! Hosanna til lykke!
Raaber: al lykke kong Salomon skee!
Raaber, ach JEsu! ach! JEsu, mig smykke!
Raaber, om andre end spotte og lee.

* * * 402

7. Raaber, I unge! vil satan end briste,
Raaber: du lille sagtmodige lam!
Raaber: min JEsum jeg aldrig vil miste,
Raaber: hvad agter jeg menniskens skam?

8. Raaber, I kiere Gud-elskende hierter!
Raaber: min JEsum jeg haver i favn,
Raaber og længes med tusinde smerter,
Raaber i HErrens velsignede navn!

9. Raaber! ach raabe enhver, som kand raabe,
Raaber: Hosanna med glæde og sang!
Raaber saa længe som hiertet kand haabe,
Amen! halleluja tusinde gang.

N. B.

2. En Jule-Psalme.

Nr. 276.

Mel. Jeg beder dig, Fader etc.

Op, hierte, op med fryde-skriig,
Lad freds basuner høres,
Gud Faders Søn af himmerig
Er kommen ned til mig,
Som os saa yndelig
Ved Engle-sang kundgiøres.

2. Den tiid Augustus lod med skat
Guds eget folk besvære,
Der var af hver forhadt, forladt,
Da kom den salig nat,
Som var bestemt og sat
Til alle dages ære.

* * * * 403

3. Men verden var af satan lagt
I evig trældoms fængsel,
Saa var det nu vor JEsu agt,
At rive os med magt
Af satans vold og pagt
Og evig siele-trængsel.

4. Derfore vi af Engle faaer
Den frydesang at høre
Om saadan fred, som overgaaer
Hvad vid og sands forstaaer,
Som JEsu blod og saar
Til lyset skulde føre.

5. Velkommen da, livsalig noer,
Fra himlens lyse sale,
Fra evig glædes fryd og flor
Til denne syndig jord,
Til pine, spot og mord
I disse græde-dale.

6. Men agt, min siel! hans ringe pragt,
Hand, som al verden raader
Med Majestætisk Guddoms magt,
Er her i palter lagt,
Som ned til os har bragt
Saa mange tusind naader.

7. Ach! Gud, jeg seer dit leye paa
Med bitter graad i øye,
Kand du ey bedre senge faae,
End at du skal med straae
I staldens mørke vraae
Dig, JEsu! lade nøye.

* * * 404

8. Det kalder jeg en kierlighed,
At JEsus vilde stige
Til os i saadan jammer ned,
Og verdens skændsel leed,
For os at giøre ved
Sin armod evig rige.

9. Saa maatte jo hver draabe blod
I mig forbandet være,
Der ey i andagts lue stod,
Mens JEsus er saa god,
Af inderst hierte-rod
Ham dagligen at ære.

10. Ja, JEsu, jeg og veyen veed,
Hvor jeg skal til dig komme,
Du lagdes jo i hulen ned,
Saa veed jeg god beskeed,
At jeg i ydmyghed
Mig skal til jorden krumme.

11. O! Frelsermand, hvad est du kiøn,
Jeg dig i favn vil tage,
O brudgom! meer end tusend skiøn,
Gud Faders egen Søn,
O lad min graad og bøn
I troen dig behage!

12. Ach du mit hiertes rosen-blad,
Min siel i længsels lue
Saa piinlig ønsker, at den sad
Blant englerne i rad,
Og kunde der saa glad
Sin JEsum altid skue.

* * * 405

13. De himmel-søde frelses ord,
Jeg fik i dag at høre
Af englernes livsalig choer
Om dig, mit hiertes noer,
Skal op fra denne jord
Mit sind til himlen føre.

14. Far vel! og viid, o! verden, at
Du mig ey meer kand tiene,
Til himlen er mit ønske sat;
Al verdens lyst god nat,
I himlen er min skat,
Ham elsker jeg allene.

15. Naar da min arme krop eengang
I dødsens nat skal sove,
Skal sielen i Guds helgens rang
Blant engle-stemmers klang
Med evig jule-sang
Sin JEsum altid love.

16. Lys over Kongen naadelig
Din fred fra himlens sæde,
Hans gandske hierte fryde sig,
O! Davids Søn! i dig,
Og giør ham stærk og riig
I Aandens fryd og glæde!

17. Vor Konges Huus og gandske land
Guds søde fred befæste,
At hver udi sit sted og stand
Af hiertet skiønne kand,
Hvad du, o! Frelsermand!
Har giort for vores beste.

18. Din naade, som en himmel-skye
Og Hermons dug, udbrede
Sig stedse over denne bye,

13, 1: frelses] frelsers J2. 6-7. 13, 3: englernes] englenes J2-3. 15, 2: dødsens] dødens J6-7. 16, 1: lys] lius J2-3.

406

At vi maae synden flye,
Og dermed ey paa ny
Opirre dig til vrede.

19. Løft nu, min siel! din stemme saa
Høyt op i frydens tone,
At der, hvor de udvalde staae
Med ærens krone paa,
Din sang og høres maa
For JEsu Christi throne.

20. Gud, som udi det høye boer,
Vi prise allesammen,
Som sendte ned paa denne jord
Sin Søn med livsens ord,
At hvo, som paa ham troer,
Skal blive salig, Amen.

B. B.

3. Passions-Psalmer.

Nr. 277.

Mel. Som en hiort med tørst.

Ach! hvorledes skal jeg skue
Alles liv at være død?
Livets søde himmel-drue
At behøve jordens skiød?
Guds og alle englers lyst,
Alle arme syndres trøst,
Udi graven at nedsettes?
Aldrig det af mig forgiettes.

2. Jeg vil og i flokken træde
I din lige-skare ind,

* * * 407

Og i sørge-dragt mig klæde,
Sørge udi siel og sind;
Daane udaf hierte-vee;
Græde, skiønt enhver vil lee;
Sette mig hos havens side,
Til jeg faaer din grav at vide.

3. Saa vil jeg beskue nøye,
Hvor man dig vil legge ned,
Siden gaae for hver mands øye
Til dig i dit hvile-sted;
Og besee det hierte-lag,
Som har dreven denne sag
For mig, at hans eget hierte
Brast i dødens vee og smerte.

4. Denne sag den burde tegnes
Ind i hiertets dybe rod,
Og af alle bør at regnes,
Som vi nu hos graven stod,
Og besaae hans jorde-færd,
Alle tage sig det nær,
Hvorfor skal den mørke hule
Dog saa kier en Frelser skiule?

5. Jeg og du er aarsag bleven,
At Guds eget hierte-blad
Blev ham som af brystet reven,
Til at gaae i dødens bad;
For vor synd og skidenhed,
Og for Gud hand var saa vred,
Derfor kom hand ned at lide,
For vor salighed at stride.

6. Denne sag er uden lige,
For fornuften alt for stor,

* * * 408

Hvordan Gud af himmerige
Vilde gaae i dette mord.
Kierlighed var demant-haard,
Agtet intet blodigt saar,
Ingen marter, ingen smerte
Kunde skrekke hendes hierte.

7. Seer den milde siele-hyrde
Brænde udaf kierlighed;
Hand sig lader gierne myrde,
Og i graven legge ned.
Kand hand kun vor frelse faae,
Ja, saa vil hand gierne gaae
Giennem helveds vee og svie,
Og dog blive ved at tie.

8. Døden selv ham ey fortryder;
O! hvad har hand verden kier;
Kierlighed hans hierte bryder,
Det er nok forundring værd:
O! hvor blev hand spendt og strakt!
Og paa pinebænken lagt,
Hvor det dyre blod har runden,
Førend hand fik overvunden.

9. O! hvor høyt man skulde agte
JEsu marter, død og blod,
Hvor veemodelig betragte
Den med graad, med bøn og bod;
Men der findes dog saa faa,
Som vil i hans fodspor gaae;
Faa vil følge JEsu lære,
Og dog sande christne være.

10. Hører! lader eder raade!
Under saligheds forliis;

* * * 409

Regner ikke JEsu naade
Mere for saa liden priis:
Slipper verdens skidne lyst;
Følger JEsu søde røst;
Beder, hand sig vil forbarme;
Favner ham i troens arme.

11. O! hvor sød og rosen-yndig
Er vor JEsu dyre død,
O! hvor liflig, kraftig, fyndig,
Naar man er i siele-nød;
Og da fuld forløsning faaer
Ved vor JEsu blod og saar,
Det er ret et himmerige,
Som har aldrig havt sin lige.

12. Gid mit hierte var en kilde
Fuld af længsel, suk og graad,
At jeg kunde aarle, silde
Have troens øye vaad;
Og i hvor jeg gaaer og staaer,
Holde mig til dine saar,
Til min korte tiid er omme,
Og jeg siden hiem kand komme.

13. Saa er graven al min glæde,
Hvor jeg ret skal hvile mig:
Saa vil jeg ey mere græde,
For at man begraver dig;
Thi du blevst dog ikke død,
Men kun dødens porte brød,
Og opslugte hendes mørke
Ved din guddoms kraft og styrke.

Th. H.

* * *
410

Nr. 278.

Mel. I JEsu Navn skal al vor etc.

I JEsu saar
Er al min salighed,
Naar hiertet spaaer
Mig ilde, hvor jeg gaaer,
Det er al den deel jeg veed:
At JEsus gaf
Sig selv for verdens straf,
I dødens haarde band,
Og blev vor Frelsermand,
Ingen synd er nu saa stoer,
Naar man kun paa JEsum troer,
At den jo forlades kand.

2. I JEsu blod
Jeg senker hiertet ned,
Og for hans fod
Vil giøre hiertens bod;
Hand vil for min skidenhed,
Som jeg har giort,
Mig ikke vise bort,
Hans blod det svarer: ney,
Vil jeg paa bedrings vey
Kun til hannem løbe hen,
Er hand mild og god igien,
Og fortryder paa mig ey.

3. I JEsu død,
Og al den deel hand leed,
Jeg i min nød
Og hiertets haarde stød
Seer, at Gud er ikke vreed.
Jeg derfor gaaer
Til JEsum ind, og faaer

* * * 411

Fuldkommen vished paa,
At jeg kand naade faae;
Thi min JEsu død og blod
Giør min gandske jammer god,
Hvorfor vil jeg bange gaae?

4. I JEsu graf
Og i hans hvile-sted
Er al min straf,
Som i et afgrunds-haf,
Ret til grunde sunken ned.
Gud være lov,
Alt hvad jeg har behov
Har jeg i Jesu alt,
Som haver mig udvaldt
Ved hans pine til hans bruud,
Trods naar satan leer mig ud,
Hand har al min gield betalt.

Th. H.

4. Om Gelassenhed eller Hiertets Hengivenhed i Guds Villie.

Nr. 279.

Mel. Dagen viger og gaaer bort.

Halleluja tusind gang,
Aldrig har jeg nogen trang,
Thi mit kors kun driver mig
Til min JEsum kraftelig.

2. Til dig, JEsu! hvor jeg gaaer,
Sidder, ligger eller staaer,

* * * * * 412

Er min længsel idelig;
Thi din død forløste mig.

3. Vil du, jeg skal takke af,
Bæres til den mørke graf
Bort fra denne jammerdal,
Vel! jeg reyser, naar jeg skal.

4. Hiertelig jeg glædes vil,
Naar jeg prægtig føres til
Himlens slot og herlighed;
Thi jeg er af verden keed.

5. Ach! hvor salig, ach! hvor glad
Skal jeg udi engle-rad
Frydens gyldne cither slaae!
Ach hvor deylig skal det gaae.

6. Hos det glar-haf skal jeg see
Tolv gang tolv gang tusinde
Jomfruer, som Mosis sang
Synge blant Guds harpers klang.

7. Jeg og i Guds høye sal
Da med mund og hierte skal
Stemme an paa engle-viis:
JEsu, JEsu evig priis!

8. Da mit liv har skik og fynd,
Og er uden død og synd,
Derfor er min daglig sang:
Halleluja tusind gang.

N. B.

* * *
413

Nr. 280.

Mel. JEsus, JEsus, nichts als JEsus.

Hvor skal jeg vel lindring finde
I min store nød og trang?
Mon jeg vel og nogensinde
Bliver ret til freds eengang?
Ja, der fordres kun dertil:
At jeg vil hvad JEsus vil.

2. Ham jeg derfor ene giver
Al den ting jeg af ham har,
Ham jeg evig mig forskriver,
Ingen ting er mig saa rar,
Som jeg jo vil sette til,
Ham til ære, naar hand vil.

3. Synes noget til min baade,
Og det er ham ikke med,
Vil jeg nøyes, som hans naade
Selv vil have mig af sted:
Jeg vil lide taalig til
Døden, hvad min JEsus vil.

4. Alt hvad JEsus vil fuldføre
I, ved og paa mig, min Gud!
At jeg saa maa troe og giøre,
Som der fordres i hans bud,
Altid reyse-færdig til
Døden, naar og hvor hand vil.

* * * 414

5. Døe mit eget sind og ville;
Stive hierte! brist i toe,
At min siel herefter stille
Kand i JEsu arme roe.
Gaaer det baade fra og til,
Lad det gaae, som JEsus vil.

6. Din, min JEsu! vil jeg blive,
Min du blive skal igien,
Alting vil jeg gierne give
Uden dig, min JEsu! hen.
Alting hører mig da til,
Naar jeg vil, hvad JEsus vil.

7. Derfor riigdom, lyst og ære,
Sundhed, velstand, liv og blod,
Og hvad ellers kiert kand være,
Legger jeg for JEsu fod;
Tag det, naar dig synes til,
Alting, som min JEsus vil.

8. O! hvad er det dog en naade,
O, hvor salig er den stand,
At de sande christne baade
Korset har og elske kand,
Hvile sødt i JEsu skiød,
Vel til freds i liv og død.

9. Tak min milde, søde, fromme,
Dyrebare Frelsermand;
Tak fordi du lod mig komme
Ind i saadan liflig stand,
At jeg siger Amen til
Al den ting, som JEsus vil.

10. Amen, JEsus hand skal raade etc.
See den sidste Psalme.

N. B.

* 415

5. Om Bestandighed og Fremvext i Troen.

Nr. 281.

Mel. Sorrig og glæde de vandre til hobe.

JEsus. Aab. 2, 7.

Den, som der vinder, skal æde de søde
Frugter, som midt i Guds paradiis groer.
Ingen slags død eller jammer skal møde
Den paa mig stedse og hiertelig troer,
Qvægende saft,
Styrke og kraft
Gives den, seyren i døden har haft.

Sielen.

2. Hielp mig, o! sødeste JEsu! at vinde,
Ofte jeg strider med skrøbelig magt,
See, hvor kand synden mig hænderne binde,
At jeg i striden er næsten forsagt,
Frelsere bliid!
Føer du min striid!
At jeg kand vinde i angestens tiid.

JEsus. v. 11.

3. Den, som der vinder, tør ikke forsage,
Ingen skal nogen tiid skade hans siel,
Trods, at den anden død skulde den plage,
Som før har fegtet saa mandig og vel!
Hiertet skal lee,
Øyet skal see
Mig, som ham frelste af alle slags vee.

Sielen.

4. Hielp mig, o! sødeste JEsu! at vinde,
Lidet formaaer kun min skrøbelig troe,

* * * 416

Om ey din naade, som solen, vil rinde
Op i mit hiertes formørkede boe.
Mørket fordriv!
Synden giør stiv!
Gudsfrygt opvarme mit hierte og liv!

JEsus. v. 17.

5. Den, som der vinder, jeg giver at æde
Manna, som udi Guds ark er henlagt,
Saa og forsikring paa himlenes glæde,
Om hand den hvide steen tager i agt,
Hvo, som den faaer,
Eene forstaaer
Det navn, som alle Guds kæmper attraaer.

Sielen.

6. Hielp mig, o! sødeste JEsu! at vinde,
Verden sit kiødelig manna og strøer,
Hvorudi satans forgift er at finde,
Hvorved saa mangen en siel saa hendøer;
JEsu, mig kryst
Saa tit dit bryst,
At du for alting est ene min lyst.

JEsus. v. 26 etc.

7. Den, som der vinder, og striden fuldender,
Holder min gierning og bliver mig troe,
Jern hand skal føre, som riset i hænder,
Støde de onde, som potter, i toe,
Knuse dem smaae,
Slide og slaae,
Mens der er noget at hevne sig paa.

Sielen.

8. Hielp mig, o! sødeste JEsu! at vinde,
Giør du min christendom lutter og reen!

* * * 417

Alt det, som hedensk er, af mine sinde
Driv og bortryd hver forargelses steen!
Rens du i grund
Hierte og mund!
Giør mig i troen retsindig og sund!

JEsus. Cap. 3, 5.

9. Den, som der vinder, skal klædes med hvide
Stikkede klæder og finde sit navn
Skrevet i livets bog; hvo tør vel slide
Den af min haand, som mig haver i favn?
Stedse hand skal
Meer end christal
Skinne i himlens den deyligste sal.

Sielen.

10. Hielp mig, o! sødeste JEsu! at vinde,
See, hvad min kiortel er skiden og fuul,
Lad min forvendte indbildning forsvinde!
Thi for dig er der jo intet i skiul;
Toe du mig saa,
At jeg og maa
For dig i saligheds klæder bestaae.

JEsus. v. 12.

11. Den, som der vinder, bestandig skal blive
I min Guds tempel en pillere stærk,
Der jeg tre deylige navne vil skrive:
Stadens og Guds og mit nye navn vel merk:
Kæmpe, hold ud!
Jeg er din Gud,
Du est min borger, min daatter, min bruud.

Sielen.

12. Hielp mig, o! sødeste JEsu! at vinde,
See, hvor let tabes mit hierte og mod,

* * * 418

Styrke og naade er hos dig at finde,
Al min mundering er, JEsu, dit blod:
Trods da alt, hvad
Fnyser af had!
Dit blod mig, o! JEsu! giør modig og glad.

JEsus. v. 21.

13. Den, som der vinder, skal have den ære,
At hand beklæder min herligheds stoel.
Her hand i korset mit billed maa bære,
Der skal hand glimre som himlenes soel,
Himlenes boe
Fører ham roe,
Derfor striid tapper, standhaftig og troe.

Sielen.

14. Hielp mig, o! sødeste JEsu! at vinde,
Fiendernes mængde staaer mod mig paa luur,
Dievelen, verden og hendes gudinde,
Kiød og blod, som er min onde natur;
Jag dem nu hen!
Jeg er igien,
Christe! din, du og min sødeste ven.

N. B.

* * *
419

6. Om det evige Liv og Salighed.

Nr. 282.

Mel. Eya! mit Hierte ret etc.

Den elskte (a) Jerusalems (b) længsel (c) mig nøder at ile
Til JEsum, som duen (d) til Noa i arken at hvile;
Ach havde jeg vinger, (e)
Som ørnen sig svinger!
Jeg vilde opfare (f) fra alt hvad mig tvinger (g) og stinger.

2. Kom skiønneste, yndigste, sødeste, saligste time, (h)
Af attraa til JEsum jeg færdig nu er at besvime; (i)
Jeg ligger i dvale,
Gud ikke forhale (k)
Den time, da jeg dig min aand skal befale (l) og tale. (m)

3. Da jeg udi øyeblik skal iblant englernes skare
Med gloende heste og vogne til himlen opfare; (n)
Thi JEsus mig kiender, (o)
Mit aag hand fraspender, (p)
De engle, som mig og skal bære paa hænder, (q) hand sender. (r)

4. Den store Guds bolig, det prægtigste slot i det høye, (s)
Mig portene (t) aabner, hvorefter jeg længe med møye (u)
Har løbet og higet,

(a) Apoc. 20, 9. (b) Heb. 12, 22. (c) Ps. 63, 2. 2 Cor. 5, 2. (d) Gen. 8, 9. (e) Ps. 55, 7. (f) Es. 40, 31. (g) Ps. 55, 4. Rom. 7, 23. 2 Pet. 2, 7. 8. (h) Matth. 24, 42-47. Luc. 12, 35-40. (i) Cant. 5, 8. (k) Ps. 70, 2. (1) Ps. 31, 6. Luc. 23, 46. Act. 7, 59. (m) Matth. 25, 34. Luc. 19, 30. (n) 2 Reg. 2, 11. (o) Matth. 7, 23. 2. Tim. 2, 19. (p) Luc. 2, 29. Phil. 1, 23. (q) Ps. 91, 11. 12. Luc. 16, 22. (r) Hebr. 1, 14. (s) Apoc. 21, 10. &c. (t) Apoc. 21, 12 (u) Phil. 2, 12.

* * * * 420

Ja dagligen kriget, (v)
Til Gud mig har evig, som aldrig har sviget, (x) beriget. (y)

5. See gulven, (z) hvor deylig den glimrer i englenes stue
Af guldet, der skinner, som ildens den klareste lue;
De spillende rene
Og ædele stene
Dens mure, (a) og perler dens porte (b) allene betiene.

6. Her finder jeg for mig min salige hustrue (venner) og andre (c)
Gudfrygtige siele, hvis glæde kand ingen forandre. (d)
De Martyrers klare
Guld-kronede skare (e)
Gud priser, og alle foruden al fare kand svare. (f)

7. Ach glæde! ach sødeste glæde mig gandske beringer, (g)
Hosanna og evig halleluja (h) frydelig klinger,
Her harperne (i) røres,
Og sangerne (k) høres,
Ja alt, hvad formerer min glæde, fremføres og giøres.

8. Mit hoved en krone (l) af funklende røde rubiner
Bepryder, i silke (m) og stikkede (n) klæder jeg triner
Med palmer i hænder, (o)
Og hvor jeg mig vender,
Mig himlenes salige siele omspender (p) og kiender. (q)

(v) Ps. 42, 2. 3. Ps. 119, 60. 1 Cor. 9, 24-26. Phil. 3, 14. (x) Ps. 146, 6. (y) Matth. 19, 29. (z) Apoc. 21, 21. (a) Apoc. 21, 18-20. (b) Cap. 21, 21. (c) 2 Sam. 12, 23. (d) Es. 35, 10. Joh. 16, 22. (e) Apoc. 7, 9-15. (f) Apoc. 5, 8. 14. Cap. 19, 1-6. (g) Ps. 16, 11. (h) Apoc. 5, 11-13. Cap. 7, 9-12. Cap. 19, 1-7. (i) Apoc. 5, 8. Cap. 14, 2. Cap. 15, 2. (k) Cap. 5, 9. &c. Cap. 14, 3. Cap. 15, 3. (l) 2 Tim. 4, 8. Jac. 1, 12. 1 Petr. 5, 4. (m) Apoc. 19, 8. (n) Ps. 45, 15. (o) Apoc. 7, 9. (p) Hebr. 12, 22. 23. (q) Matth. 17, 4.

* * * 421

9. Her seer man de helgenes legemer smukke og mange,
Som mange gang tusinde, tusinde sole at prange, (r)
Som skyggen bortviger,
Naar solen fremkiger,
Saa seer man, de jordiske gyldene riger bortviger.

10. Hvo kand vel beskrive Guds viisdoms(s) og helligheds gaver, (t)
Vellysternes strømme (u) og andet hvad sielen den haver?
Ey hierte og tanke,
Ey øynene blanke, (v)
Ey ørne, hvad udi Guds rige skal vanke, kand sanke.

11. For alting at skue Guds blideste ansigt, husvaler, (x)
Hvis lifligste skiønhed sig ziirlig i sielene maler,
Som solen kand nøye
Foruden al møye
Sit deylige billed' det tindrende øye tilføye. (y)

12. Som moderen (z) barnet, mig JEsus med favnetag møder,
Ach yndigste sødhed! min JEsus mig alting forsøder, (a)
Hvor glæden den flyder, (b)
Som havet udbryder,
Hvor JEsus mig kroner, (c) mig kysser, (d) mig pryder (e) og fryder. (f)

13. Bort derfor al vellyst, (g) bort verdens opsvolmende ære, (h)
Bort mammon, som menniskens kræfter saa ilde fortære, (i)
Min riigdom (k) og glæde, (l)

(r) Matth. 13, 43. Cap. 17, 2. Dan. 12, 3. 1 Cor. 15, 40. Phil. 3, 21. (s) 1 Cor. 13, 12. (t) 1 Cor. 13, 13. Cap. 15, 49. Apoc. 19, 8. (u) Ps. 36, 9. (v) 1 Cor. 2, 9. (x) Ps. 17, 15. 1 Cor. 13, 12. 1 Joh. 3, 2. (y) 2 Cor. 3, 18. 1 Cor. 15, 49. Apoc. 19, 8. (z) Es. 66, 13. (a) Cant. 5, 10-16. (b) Es. 35, 10. (c) 2 Tim. 4, 8. (d) Cant. 1, 2. Cap. 5, 16. (e) Apoc. 19, 8. (f) Matth. 25, 21. 23. (g) 2 Pet. 2, 13. 1 Joh. 2, 15.16. (h) Joh. 15, 2. (i) Matth. 6, 24. Ps. 39, 7. (k) Matth. 6, 21. (l) Matth. 25, 23.

* * * 422

Min herligheds sæde, (m)
At være hos JEsum, hvor englerne qvæde, (n) til stede.

14. I gierning (o) jeg finder Apostelen sandhed at tale:
Jeg slutter, (p) at dette livs korte piinagtigheds qvale
Ey noget kand veye (q)
Mod himlen at eye,
Om verden end holder os for det, de pleye udfeye. (r)

15. Syng Amen, (s) mit hierte! syng Amen, mit inderste hierte!
I himlenes salighed endes din vaade og smerte, (t)
Gud lad os tilsammen
I glæde og gammen,
Som Christi bruud prunke med himmelske brammen, (u) syng Amen.

N. B.

7. En Beslutnings-Psalme.

Nr. 283.

Mel. JEsus, JEsus, nichts als JEsus.

Amen! JEsus hand skal raade, (a)
Amen er hans aand (b) og ord, (c)

(m) Matth. 19, 28. Apoc. 3, 21. (n) Apoc. 14, 2. 3. (o) Act. 10, 34. (p) Rom. 8, 18. (q) 2 Cor. 4, 17. (r) 1 Cor. 4, 13. (s) Neh. 8, 6. Jer. 28, 6. Apoc. 19, 4. (t) Luc. 16, 25. Sap. 3, 1. (u) vide v. 8. (a) Act. 21, 14. (b) Joh. 16, 13. (c) Joh. 17, 17. 2 Cor. 1, 20.

* * * * * * 423

Amen er hans kraft (d) og naade, (e)
Amen er hans daab (f) og bord, (g)
Amen er hans liv (h) og død, (i)
Amen! hvad er JEsus sød! (k)

2. Amen! JEsu min anfører! (l)
Amen er din himmel-fart. (m)
Amen, sandhed mig frigiører, (n)
Amen er GUds løfters art, (o)
Amen! JEsu! kom hid ind! (p)
Amen er dit navn (q) og sind. (r)

3. Amen! haabet ey beskæmmer, (s)
Amen! troen er min seyr, (t)
Amen! kierlighed istemmer:
Amen i de frommes leyr, (u)
Amen i GUds søde roe, (v)
Amen! her er got at boe. (x)

4. Amen! her er ingen fare, (y)
Amen! borte er min sorg, (z)
Amen selv skal mig forsvare, (aa)
Amen Jesus er min borg, (bb)
Amen er min beste ven, (cc)
Amen er i himmelen. (dd)

5. Amen! jeg til himlen farer, (ee)
Amen, alting er bereed, (ff)

(d) 2 Pet 1, 3. Eph. 6, 10. (e) 2 Cor. 13, 13. 2 Tim. 2, 1. Act. 4, 33. (f) Joh. 3, 5. (g) 1 Cor. 11, 23. Joh. 6, 53. (h) Luc. 24, 34. Act. 4, 33. 1 Cor. 15, 3-5. (i) Rom. 5, 10. Apoc. 1, 18. (k) Cant. 3, 3-5. Cap. 5, 16. (l) Ps. 48, 15. Rom. 5, 2. 1 Pet. 3, 18. (m) Ps. 47, 6. Act. 1, 9-11. (n) Joh. 8, 32. (o) 2 Cor. 1, 20. (p) Apoc. 22, 17. (q) Apoc. 3, 14. (r) 2 Cor. 1, 19. (s) Rom. 5, 5. (t) 1 Joh. 5, 4. (u) Ps. 72, 19. 118, 15. (v) Ps. 4, 9. Matth. 11, 29. Cant. 2, 3. (x) Matth. 17, 4. (y) Es. 65, 16. Rom. 8, 31. (z) Ps. 4, 8. 1 Sam. 2, 1. (aa) Es. 41, 10. Ps. 46, 2-6. Ps. 62, 7. 8. (bb) Ps. 18, 3. Prov. 18, 10. (cc) Cant. 5, 8-16. (dd) Col. 3, 1. (ee) Es. 40, 31. Phil. 3, 14. (ff) Matth. 22, 4.

* * * 424

Amen synge Engleskarer, (gg)
Amen i al evighed, (hh)
Amen høyt skal skingre da, (ii)
Amen og Hallelujah. (kk)

6. Amen raabe hver en tunge, (ll)
Amen er min himmel-sang, (mm)
Amen skal jeg evig siunge,
Amen blant GUds harpers klang, (nn)
Amen! her er livsens flod, (oo)
Amen! ach! hvad GUd er god. (pp)

7. Amen siger nu tilsammen, (qq)
Amen! HErren giøre saa! (rr)
Amen! JEsu! svar nu amen,
Amen er dit segl herpaa, (ss)
Amen! siig, kom i min favn, (tt)
Amen! ja i JEsu navn. (uu)

N. B.

(gg) Apoc. 5, 11. c. 7, 11. (hh) 1 Paral. 16, 36. Apoc. 7, 12. (ii) Apoc. 7, 10. Es. 6, 4. Apoc 14, 2. (kk) Ps. 106, 48. Apoc. 19, 4. (ll) Neh. 8, 7. Ps. 35, 27. (mm) Apoc. 7, 12. (nn) Apoc. 14, 2. (oo) Apoc. 21, 6. c. 22, 1. (pp) Apoc. 21, 3. 4. 22-24. (qq) 1 Par. 16, 36. Ps. 106, 48. (rr) 1 Reg. 1, 36. Jer. 28, 6. (ss) Matth. 6, 13. Joh. 3, 33. (tt) Apoc. 22, 20. (uu) Joh. 16, 23.

*