↩

Nr. 202.

✂ Det koster ey for megen striid,
En himmel-sindet christen siel at blive;
Thi er vort kiød skiønt ikke mild og bliid,
Naar hun i Christi død sig hen skal give,
Saa giver GUd den Gud-hengivne aand
Dog overhaand,
Dog overhaand.

✂ 2. Giør som et barn, og leg dig ned
I JEsu skiød og hiertens hulde arme,
Hand skal dig som et barn med kierlighed
I sine vunders lye snart giennemvarme,
Mon det er svart, naar man er ham saa nær,
At faae ham kier? :,:

* * * * 202

✂ 3. GUd intet ont dig giøre vil,
Men al din vee, den giør din egen ville;
Byd GUd dit arme bange hierte til,
Hand skal det snart med trøst og glæde stille,
Giv GUd din ville, al din ville, snart,
Saa er det klart :,:

✂ 4. Kast al din frygt og banghed hen,
Hvad skal den meer dit arme hierte plage?
Væk op dit sind til hiertens fryd igien,
Hvo vilde her i naadens tiid forsage,
Siig: fader! tag mit hiertes trængsel bort,
Saa er det giort :,:

✂ 5. Vær stille i taalmodighed,
Naar du din faders hielp ey strax kand finde,
Forseer du dig, saa gaa den vey du veed,
Og lad dig strax i JEsu blod forbinde,
Saa er din feyl, og hvad du har forseet,
Som aldrig skeet :,:

✂ 6. I troen lad dit hierte roe,
Naar trængsels nat og mørkhed dig vil dække.
Din fader kand du altid sikker troe,
Lad dig kun ingen vind og fare skrekke,
Ja seer det suurt og mørkt i hver en krog,
Saa troe kun dog :,:

✂ 7. Saa skal dit lys igien opgaae,
Og solen skinne efter nattens skygge,
Hvad du har troet skal synlig for dig staae,

* * * 203

✂ Paa GUd du kand frimodig altid bygge,
En christen i en salig tilstand staaer,
I hvor det gaaer :,:

✂ 8. Op op, min aand, i haab og troe
Saa sød en GUd dig plat at overgive,
Gak ind, min siel, og nyd den søde roe,
Din JEsus skal din trang saa let fordrive,
Med al din nød dig i hans arme kast,
Hand holder fast :,:

Brorson, Hans Adolph Det koster ey for megen striid

Nr. 202.