↩

Nr. 243.

✂ Den sagte bevægelses liflige vind,
Som hiertet opliver,
Og stedse mig driver,
Den kommer af JEsu hans mildeste sind,
Hand kand mig saa vel
Forfriske min siel,
Hans skiemtende lyst
Indtager mit bryst :,:

✂ 2. Hand giør mig mit hierte saa roligt og glad,
Fordriver de lede
Forvirringers hede,
Hans villie bliver min sødeste mad,
Dens himmelske art
Forandrer mig snart
Min mørkeste skye
Til soelskin og lye :,:

✂ 3. Saa lugter din balsom, saa drypper din gang,
O kongernes konge,
Mit hierte og tunge
Dig derfor vil prise med frydelig sang,
Den forsmag er god,
Og styrker mit mod,

*Nr. 243.J1-7. 1, 1: liflige] livlige J1. *- - - *Nr. 243. Oversættelse. Die sanfte bewegung, die liebliche kraft, C. F. Richter, Schr. s. 1056. Salmen minder noget om nr. 226 af samme digter. Ligesom i den er der først et afsnit, som skildrer den liflige glædesfølelse ved foreningen med Jesus (v. 1-3), og derefter et andet, der tager forbehold over for følelsen med fremhævelse af trængsel og åndelig fattigdom som den rette vej (v. 4-6). Slutningsafsnittet (v. 7-9) bringer en kærlighedserklæring til Jesus, en opfordring til at prise ham og en forsikring om at ville bekæmpe det, der hindrer foreningen med ham; men der er endnu stænk af den mørkere tone fra 2. afsnit (7, 4; 9, 5 flg.). - 1, 1: Udtrykket er måske formet under påvirkning af 1. Kong., 19, 12. - 1, 3: driver] som vinden driver skibet. - 1, 7: hans skiemtende lyst] orig.: sein freundlicher schertz, mærkeligt udtryk om Jesus, udslag af elskovsbilledet fra Højsangen. - 2, 3: forvirringers hede] sindets uro, tænkt som en feber. - 2, 4: Joh. 4, 34. - 3, 1: saa drypper din gang] Sl. 65, 12: »Dine fodspor dryppe med fedme«. - 3, 2: 1. Tim. 6, 15. 313

✂ Est du nu saa kier,
Hvad bliver du der? :,:

✂ 4. Dog hvad jeg kand føle, er ikke mit maal,
Alt hvad der kand svinde,
Skal ikke mig binde,
Har ikke bestandig fornøyelses skaal,
Jeg søger og faaer,
Hvad evig bestaaer,
Og derfor er nød
Og trængsel mig sød :,:

✂ 5. Op hierte, langt over hvad sindet kand see,
Og søg kun, din ville
I JEsu at stille
Og glædes i aandelig fattigdoms vee,
Hvi drømmer dog du,
Og tøver endnu?
Din JEsum at see
I troen skal skee :,:

✂ 6. Saa føer mig i høyden ved aandelig trang,
Befordre ved smerte
Og tiende hierte,
Som det dig behager, den hurtige gang,
De trangeste spor
Jeg ynder, hvorfor?

*3, 7: est] er J6-7. 4, 4: fornøyelses] fornøielsens J7. *- - - *3, 7-8: nu] i dette liv; der] i himlen. - 4, 1-4: Følelserne er ikke det, jeg tragter efter; de hører til det, der svinder bort, det, der ikke byder mig bægeret med varig glæde (bestandig fornøyelse). - 5, 1: hvad sindet kand see] der menes vel de rige åndelige oplevelser. - 5, 2-3: søg at bringe din vilje til ro (at stille den) i Jesus dvs. i det, som Jesus vil. - 5, 4: Mt. 5, 3; at føle sig åndelig fattig volder smerte (vee); men man skal dog glæde sig over det, fordi man da først rigtig trænger til frelseren; orig.: die armuht des geistes, die ist mein gewinn. - 5, 7-8: Ordene er Brorsons; meningen må være, at det er ved troen, ikke ved følelsen, at man får forbindelsen med Jesus. - 6, 1 forsætter tanken fra 5, 4 om åndelig fattigdom (trang); ved den fører Herren sjælen opad, orig.: ach zeuch mich durch armuht des geistes hinauf. - 6, 2-4: Bøn om, at Herren ved at pålægge smerte og samtidig gøre hjertet stille i lydighed (tiende hierte) vil fremme (befordre) den hurtige gang mod målet. - 6, 5: de trangeste spor] den trangeste vej, Mt. 7, 13-14. 314

✂ Saa bliver jeg dig,
Min deyligste, liig :,:

✂ 7. Din skikkelse haver mig gandske antændt,
Mit hierte det brænder,
Men derhos bekiender,
Jeg elsker dig mere, som dette har sendt,
Du har mig saa kier,
Og kommer saa nær,
Og varmer saa mild
Med kierligheds ild :,:

✂ 8. Jerusalems døttre, ach hielper dog til,
At elske vor konge,
At prise og siunge,
Og leege for HErren med psalter og spil,
Ophøyer den pragt,
Betænker den magt,
At riget hand vil,
Skal høre os til :,:

✂ 9. Jeg trænger i brudgommens telte hen ind,
Og vil mig beflitte,
At knuse og splitte
Alt hvad der vil hindre mit tørstige sind,
Og synes hand vreed,
Jeg veed jo beskeed,
Hand bliver dog huld,
Af kierlighed fuld :,:

*7, 4: Jeg elsker dig mere, fordi du har sendt mig dette, nemlig den åndelige fattigdom, smerten o. s. v. - 8, 1: Jerusalems døttre] efter Højs. 2, 7; 3, 5. 11; 5, 8. 16; 8, 4. - 8, 4: psalter] et harpeagtigt instrument. - 8, 5: ophøyer] lovpris; pragt] herlighed. - 8, 7: at bringer forklaringen af, hvad der lå i pragt og magt. - 9, 4: tørstige] tørstende efter Gud, Sl. 42, 3; Joh. 7, 37; Joh. Åb. 21, 6; 22, 17. 315