Brorson, Hans Adolph O Gud, som tiden vender

Nr. 261.

Mel. Guds godhed ville vi prise.

O Gud, som tiden vender
Og styrer i din haand,
Vi folde vore hænder
Og sukke ved din aand:
I JEsu Christi navn
Lad dette aar os være
Velsignet dig til ære
Og vore sieles gavn.

2. Dit ord og sacramenter
Vi har til denne stund,
Men ach! hvordan forrenter
Vi disse store pund?
For JEsu blod og saar
Lad dog dit lys tiltage,
Og vidt og bredt opdage
I det begyndte aar!

3. Giv, at din naade virker
Med dem, som forestaae
I skoler og i kirker,
At frugten kiendes maa,
For JEsu skyld formeer
Din priis til verdens ender,
At man i alle stænder
Din naades virkning seer.

* * 361

4. Styrk dem, som os frembærer
Din naades søde bud,
Lad hver, som andre lærer,
Selv være lært af Gud,
For JEsu Christi blod
Lad mørkheds magt beskæmmes
Og ordets kraft fornemmes
I alles hierte-rod.

5. Guds fred fremdeles pryde
Vor Konge, hvor hand gaaer,
Al verden at betyde,
Hvad Christi kraft formaaer,
For JEsu skyld bliv ved
Vor Konges dyrebare
Person og liv at spare
Til rigets sande fred.

6. Vor Dronning, din udvalde,
Din miskundhed beviis,
Din man til hende falde
Som dug i Paradiis,
For JEsu blide navn
Lad landets Moder hvile
Mod alle fiendens pile
I hendes Frelsers favn!

7. Bevar din egen pode
Vor Arve-Prinds og giv
Ham fremvext i det gode,
Et sundt langvarigt liv,
For JEsu skyld far fort,
Din himmel-vext at vande,
Din David at bemande
Til det, du agter stort.

* * * 362

8. Printzesserne sig pryde
I naadens høye rang!
Alt kongens huus sig fryde
I livsens Fyrstes gang!
For JEsu navn og saar
Lad kongens residentzer
Staae fast i naadens grendser,
Saa længe verden staaer.

9. Giv dem, som kongen tiene
I deres høye stand,
At de det trofast mene
Med Gud og kongens land,
For JEsu skyld forfrem,
Hvad got de gode stifter,
Og helvedes bedrifter
Til evig tiid beskæm.

10. Giør kongens magt forsigtig,
Frimodig, fast og stærk,
At hver, som hand er pligtig,
Kand fremme HErrens verk,
For JEsu skyld forleen
Os fred i vore dage,
Og lad os dig behage
I troen hver og een.

11. Lad ægteskaber smykkes
Med HErrens frygt, som kand
Ved børne-tugten lykkes
Til en forbedret stand!
For JEsu skyld forfrem
Enhver gudfrygtig næring,
Og giør os vor besværing
Ved naaden angenem.

* 363

12. Opfyld de gamles hierne
Med dybe tanker om
At slippe verden gierne,
Og møde for din dom,
For JEsu mildhed lær
De unge sig at tvinge,
At agte verden ringe,
Og have JEsum kier.

13. Lad dem, som ikke kiende,
At JEsus er saa sød,
Med hiertens graad sig vende
Til naadens blide skiød!
For JEsu skyld bevæg
De haarde demant-hierter,
Og alle siele-smerter
Med JEsu vunder læg.

14. O søde Gud! vi senker
Udi din kierlighed
I sær forladte enker
Og faderløse ned,
For JEsu skyld giør sund
Enhver, som lider svie,
Og hielp dem at opbie
Den rette hielpe-stund.

15. Vi vide ey tilhaabe,
Som for dit ansigt staaer,
Hvem døden bort vil raabe
I det begyndte aar,
For JEsu skyld bered
Til døden vore sinde,
Saaledes at vi finde
I døden salighed.

* 364